Læsetid: 4 min.

Schweiz splejser videre

8. juni 1998

For første gang i historien har en befolkning haft magt til at standse industriens gensplejserier. Så stor er den schweiziske befolknings uro ved gensplejsningsteknologien, at seks års kampagne i går kulminerede med en folkeafstemning, der kunne standse splejsningen i Schweiz. Resultatet var entydigt: Mere end to tredjedele af vælgerne valgte at sætte deres lid til industrien. De kunne have valgt en løsning, der satte en effektiv stopper for fremstilling, køb og salg af gensplejsede dyr, et forbud mod at plante gensplejsede afgrøder, og som standsede industriens mulighed for at patentere gener og levende organismer. Det gjorde de ikke.
Et par forklaringer leveres for stop-sidens nederlag: Industrien brugte mange flere penge; loven kunne alligevel ikke standse importen af madvarer med gensplejsede ingredienser; lovforslaget gik for vidt - det greb så dybt ind i den schweiziske industris konkurrencevilkår, at det ville koste for dyrt.
Et vigtigt karakteristiska ved debatten i Schweiz har været det forhold, at stop-initiativet først og fremmest forsøgte at mobilisere modstanden på uroen over gensplejset mad og frygten for kunstige planters og geners amokløb i naturen. Men hvor stop-folkene talte om madvarer, talte industrien om medicin: Om alle de nye mediciner, der i laboratorier kan fremstilles med gensplejsede organismer, især bakterier, og om alle de mediciner, der kan produceres billigere med gensplejsning.
Der stod parterne så og råbte hen over de schweiziske vælgere om hvert sit emne - og stopfolkene havde et stort handicap: Det er ikke muligt at argumentere mod bedre og billigere vigtig medicin.
Hvorefter schweizerne vejede formodede fordele og ulemper - for debatten handler fortsat om, hvad der muligvis bliver konsekvenserne af dels fortsat splejsning, dels et forbud som det foreslåede - og besluttede sig for, at tvivlen måtte komme industrien til gode.

Man kunne godt have ønsket sig, at schweizerne havde stemt forbuddet til lov. "Kapitalens kritikere er dens bedste innovatorer" lød en bitter advarende læresætning blandt 80'erne marxister. Det havde været yderst interessant at se den fantastisk innovationsdygtige schweiziske medicinalindustri innovere sig videre under et sådant forbud. I den
schweiziske debat var der advarsler om at forbuddet kunne betyde et tab over den næste fem-syv år på 42.000 arbejdspladser. Men næppe mange troede på det - i hvert fald blev det aldrig belagt med dokumentation.
Naturligvis flytter industrier kun nødigt andre steder hen end der, hvor den allerede fungerer godt - hvis det ville være en fordel, så var den allerede flyttet. I de schweiziske laboratorier havde man naturligvis udfoldet stor kreativitet for at kunne fortsætte sit udviklingsarbejde under de nye vilkår, og dermed have forsøgt at minimere ulemperne. Det kunne have skabt nye procedurer eller produktionsformer, der mindskede behovet for eller skærpede sikkerhedskravet til gensplejsningen. Procedurer eller produktionsformer, som derefter havde kunnet overføres til EU.
Desuden ville et schweizisk forbud have skærpet debatten i EU, hvor Kommissionen arbejder på at lette muligheden for at bruge gensplejsede organismer, både i laboratorier og på marker. I øjeblikket skal hver eneste nye gensplejsede organisme, der skal slippes løs i f.eks. den danske natur, godkendes efter en omstændelig procedure.
Når man ved, at der allerede i dag er foretaget over 1.000 udsætningsforsøg i EU, er det ikke svært at forestille sig det umulige i at foretage en principiel og folkelig debat, hver gang der ansøges om tilladelse til brug af en ny organisme. Generelle regler skal skabes, men hvilke: Forsigtige eller fremmende? Et schweizisk forbud havde været til hjælp for forsigtighedsprincippet, for hvis de førende gensplejsere i Europa blev underlagt skrappe begrænsninger, så ville det lette konkurrencepresset i det øvrige Europa.
Men sådan ville schweizerne ikke gøre vores arbejde for os:
Det er jo også dem, der skal bære de omkostninger, der ville være, hvis industriens forudsigelser holdt stik. Det er for nemt, for billigt, at ønske sig, at schweizerne tog risikoen for os.

Afstemningsresultatet understreger på to måder den europæiske integration. For det første er Schweiz lige så åbent som Danmark over for fødevarer med gensplejsede ingredienser - uanset at Schweiz ikke er medlem af EU, for begge lande har underskrevet de samme frihandelsaftaler. For det andet har schweizerne den samme skepsis og uro over for gensplejsning som mange danskere - men selv de, der fik muligheden for at standse det i deres eget land, mener ikke at dét er muligt.
Her har vi altså endnu et af disse emner, hvor den folkelige organisering forbliver national, mens industrien tænker og handler internationalt. Det betyder, at den folkelige organiserings risiko for at tabe er alt for stor - uroen ved gensplejsning kan ikke fjernes i kun et land.
De slagne grønne i Schweiz siger, at de vil fortsætte arbejdet på det europæiske plan - men virker dog lettere rådvilde over for, hvordan det skal gøres.
Her er endnu en opgave for et parti som SF, hvor progressive mennesker klinker skår og forsøger at finde fælles fodslag på vejen frem mod bedre livsvilkår i Europa. Der findes nu i Schweiz et stort lag af velinformerede og veltrænede debattører og eksperter, som er naturlige partnere i en fælles europæisk alliance.
Hvis de bekymrede og begejstrede ord fra kampagnen op til folkeafstemningen skal tages alvorligt - både modstandernes frygt for at EU tilhører kapitalen, og tilhængernes vision om et redskab til brug for en progressiv politik - så er det bare om at klø på, for at vise både schweizerne og vi andre, at EU vitterligt ikke er kapitalens.pety

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu