Læsetid: 1 min.

Scofield hylder Ray Charles

11. juli 2005

Guitaristen John Scofield varierer her sin mangeårige optagethed af souljazz og funk med en hyldestplade af sange, forbundet med Ray Charles. Der er flere gæstesangere med bl.a. John Mayer, Mavis Staples, Dr. John og åh så følsomme Aaron Neville. Pladen domineres af en herlig, gyngende puls og ikke så lidt nostalgi i lydidealet og i de gamle klassiske sange bl.a. "What'd I Say", "I Can't Stop Loving You", "Hit The Road Jack" og "Unchain My Heart".

I Scofields hænder bliver det hele mindre fortærsket, end man skulle tro. Han spiller med sædvanlig, skæv bluesfeeling, har evnen til dykke ned i det simpleste groove og trylle interessante fraser frem. Han varierer pladen med et par smukt afdæmpede fortolkninger af "Cryin' Time" og "Georgia On My Mind". En række musikere står ham bi bl.a. Larry Goldings (orgel), Willie Weeks (bas), Steve Jordan (trommer), David 'Fathead' Newman (tenorsax) plus flere blæsere. Scofield har god smag, men han forstår også at sætte den i musik. Efter sidste nummer gemmer sig et bonustrack med en fræk groove-jam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu