Læsetid: 4 min.

Sct. Hans og lyrikken

23. juni 1998

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd,
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
Fra 3. vers af Midsommervisen

HAR VI hidtil taget helt fejl af modernismen? I så fald vil vi kunne se frem til at blive retledt. Ti forskere har netop fået bevilget en pæn slump penge til i tre år at nyfortolke dansk modernistisk digtning, således at vi bedre vil være i stand til at forstå betydningen af formerne.
"Tendensen er, at forfatterne ikke skriver genkendeligt om virkeligheden, men forsøger at få virkeligheden til at afspejle sig i formerne", skriver Ritzaus Bureau, der har talt med projektlederen, Anker Gemzøe.
Og det tilføjes, at det ligeledes er "vigtigt at udvikle en "nyformalistisk" tekstanalytisk metode."
Se, dette projekt er vand på mølle for alle dem, der anklager den moderne lyrik - bortset fra Benny Andersens - for at være degenereret til et lukket kredsløb af og for akademiske litterater, som skriver tolkninger, der kun kan forstås af indviede - om overhovedet. Lyrikken er blevet smal som et siv.
Sådan har det ikke altid været. Det mindes vi om i aften, hvor den danske befolkning har noget at samles om: Bålet og Drachmanns Midsommervise, et stykke lyrik, som enhver kan forstå og synge med på, et gedigent stykke brugspoesi, som forøvrigt stammer fra eventyrkomedien Der var engang, som p.t. spilles af Det Kgl. Teater i Dyrehaven. Så det kan dårligt være mere hot.

SAGDE VI enhver? I så fald må det straks modereres. Supermarkedskæden ISO har netop udsendt sin ugentlige tilbudsavis med en service til læserne: Teksten til de to første vers af Midsommervisen. Man opfordres til at klippe dem ud og tage dem med til bålet.
Men hvorfor kun de to første vers, når der dog er tre? Det forekommer ulogisk og inkonsekvent. Man kunne bedre forstå, hvis det var første og sidste vers... således afsnuppet aflires jo julesalmerne i mange hjem.
Men de to første? Kan det være afsmitning fra zapperkulturen? Eller er det simpelthen for at give plads til tilbuddet med de to entrecoter for 35 kr.? Majsskruerne til 5.95? De tre flasker Toro Negro til 90 kr. (nedsat fra 100). Mulighederne er legio.
Forestil Dem, kære læser, hvorledes forsamlingen i aften sjunger til af hjertens lyst, men så...efter andet vers bliver sangen pludselig hørligt dæmpet. Alle ISO-kunderne er simpelthen sat af.
Det virker altså ikke rigtig gennemtænkt af marketing-afdelingen.

DET ER netop her, Ebbe Lundgaard, Superbrugsens nye formand, har sin store chance for at profilere sig. Han, der er runden af folkehøjskolen, ved jo udmærket, at der er tre vers.
Til næste år kan Superbrugsen udsende dem alle med stiplet linje, lige til udklip, i sin tilbudsavis. Ebbe Lundgaard kan evt. selv digte et fjerde vers, f.eks. noget i retning af dette:

Vi elsker vor Brugs
når vi først er af hus
og hver uddeler tilbyder pasta al dente
Der er bål i vort sind
luk kun sommeren ind
Husk at vise det kort, der gi'r Brugs-dividende
Vi syn's både Netto og ISO og Irma
bli'r drevet som hvert sit udmærkede firma
Men det skønneste sus
gi'r dog du, vores Brugs
du er rundet af N.F.S. Grundtvig og Bjarne og Ebbe..
så vi alle bli'r opsat på både at danse og steppe.

Dette er blot ment som et arbejdsgrundlag, Brugsens marketingsafdeling kan arbejde videre på, så der bliver overensstemmelse mellem de betydende former og indholdet. Et gedigent stykke brugslyrik, som afspejler virkeligheden, når arbejdet med versefødderne, fodarbejdet, er tilendebragt.
Det vil være en bombe under ISO, der tvinges til at svare igen, ligesom de øvrige kæder heller ikke kan sidde udspillet overhørig.
Fremtidsperspektivet er naturligvis at Sct. Hans-publikummet i stedet for at dele sig efter anskuelser, deler sig efter hvilken kædeforretning, det sværger til, idet drikkevarerne medbringes i en plastpose fra pågældende butik: Irma, Fakta, Føtex, Bilka, Aldi, osv.
Og så gælder det om, hvem der kan synge højest.

SCT. HANS-BÅLET samler nationen, men er det det samme, vi samles om?
Det kan man betvivle, når man erfarer, at Dansk Folkeparti samles på Steen Nymanns herregård, Gjeddesdal, i Østsjælland.
Om Nymann kan man i partiets præsentation af folketingskandidater læse, at hans fritidsinteresse er cigarrygning, hvorfor det må formodes, at han antænder bålet. Pia Kjærsgaard holder båltalen (nej, hun er ikke klædt ud).
Her synges: Der er et yndigt land, Som en rejselysten flåde, Danmark, nu blunder den lyse nat og... Midsommervisen.
Så dansk, så dansk.
Men tænker dette selskab på det samme som andre, når det synger, at vi skal være beredte med sværd i hånd for hver udenvælts fjende - og når det synger, at hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde? Og hvem tænker så andre på? Kan hænde nogen netop tænker på folkepartiets medlemmer.
Altså synger vi de samme ord, men er det den samme sang, vi synger? Er her ikke netop et eksempel på, at formen overtrumfer indholdet, kunne man spørge. Fra 1885, længe før modernismen...
Freden kan vindes dér, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde, står der sidst i vers tre. Den sætning er til gengæld ikke til at misforstå og behøver ingen nytolkning.Bjørk og AdW

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her