Læsetid: 3 min.

Se mig!

Svend Åge Madsen rammer samtidens overvågningstrang og skuelyst med endnu en balstyrisk systemroman
16. august 2006

Vi er ikke længere som samfund afficerede af overvågning og registrering. Og det kommer hver gang som en overraskelse for mig. Eksempelvis lød en vurdering fra Etisk Råd i anledning af en mulig, total dna-registering af den danske befolkning, at den ikke kan betale sig. Altså en cost benefit-analyse af, at den totale registrering ikke vil give value for money, som man siger.

Overvågning og registrering øger sikkerhed og effektivitet - og det underliggende argument lyder, at jeg hellere end gerne lader mig overvåge og registrere, for jeg har intet at skjule. Implicit vil enhver, som slår sig i tøjret altså modsætte sig, fordi man har noget at skjule - fra flydende sprængstof i drikkedunken over udenoms-ægteskabelige forhold og rapseri af kuglepenne til næsepilleri.

Sådan og bare lidt værre står det også til i Svend Åge Madsens Det syvende bånd, en allegori over den almindelige begejstring ved at se og blive set og den almindelige tilfredshed med at finde sikkerhed under overvågning.

Overvågning og straf

Folkeskolelæreren Sverre introducerer os til 'Kæden' og dens velsignelser for samfund og den enkelte. Sverre er begejstret og på romanens første morgen fyldt af forventning. Vi er ved begyndelsen af et nyt "sæt", og Sverre kan dårligt vente med at stille sin "kikkert" skarpt på Niko, sadist og offentlig anklager, som han skal følge døgnets 24 timer igennem sættets 23 dage. Efter politisk beslutning er man nemlig ophørt med at overvåge og registrere centralt og er til gengæld overgået til fælles overvågning, hvor alle ser alle.

Når et "sæt" indledes, tildeles alle hver en ny person at følge, et "syn", og samtidig bliver alle tildelt et Øje eller en iagttager. Den uendelige regres af iagttagere og iagttagne udgør "Kæden". Overskridelser af fællesskabets konventioner, regler og love påtales direkte ved at Øjet kontakter sit syn og kalder det til orden, nænsomt eller bestemt; men stærkest er kædernes forebyggende effekt.

Overvågning internaliseres som bekendt, og man får, som Sverre udtrykker det, "en ekstra rygrad" og skal nok vide at tage sig i det (hvad dét end måtte være) øjeblikket før, tanken overhovedet melder sig. Et gammelt princip, mindes vi om, også kaldet "selvdom".

Alt går som smurt. Kriminaliteten er nulstillet. Effektiviteten og arbejdsglæden er i top. Ensomheden reduceret. Alle bliver bogstaveligt "set" (i dagligsprog "anerkendt") og empatien vokser, samfundsmæssigt systematiseret. Det gensidige øje på hinanden ophøjes i almindelig omtale til "organismen" eller til selveste Sammenhængskraften. Men Sverre må naturligvis rystes i sin affable begejstring. Ind fra venstre - og fra 15 år i Iran, hvor hun har været tilhyllet i chador - kommer hans ungdoms elskede, Katri, hvis utilpassethed til syn og øjne giver sig selv.

Blikke kan, belærer hun Sverre, mærke en. Også Sverres nye Øje, Vita med rollatoren, er mere end knarvorn kritisk; hun er en regelret system-eksorsist, som opmuntrer til undergravende virksomhed. Og mens Sverre iagttager sit syn, Niko, og hans noget særegne opfattelse af lov og ret, tager en Madsensk systemudvikling fart, kald det bare intrige eller plot: Kæden kompliceres af sin indre styrke og svaghed, empatien, og det altseende og gennemregulerede fællesskab viser blinde punkter og uregerlige tidslommer.

Big Brother

Der er i Det syvende bånd en del Big Brother, i flere betydninger: alle opfører et reality show for hinanden og alle overvåger hinanden. Og i det omfang stort set alle er velvilligt impliceret i således gensidigt at sikre fællesskabet og tilmed får skuelysten tilfredsstillet, har man demokrati à la en Rittersport: økonomisk, effektivt og sikkert.

Svend Åge Madsen finder i Det syvende bånd igen anledning til at lege balstyrisk og systematisk med systemer for fællesskab, sådan som han har gjort det mindst siden Se dagens lys, og anledningen er stadig at hugge ud efter kortsynethed og fremmedgørelse. Og det er ikke fordi Sverre, Katri og Vita fanger som karakterer eller fordi miljøet er tæt og organisk eller egentlig fordi plottet er overraskende. Det er fordi vendinger, som vi kender så godt, vendes med vrangen ud, når newspeaken får en tur i Madsens maskine. Det er fordi Madsen er systemtænker mod systemet, som en forbenet og stædig allegoriker med materialesans og fællesskabsfølelse. At det er så godt at læse sin nye Madsen.

Svend Åge Madsen: Det syvende bånd. 248 sider, 249 kr. Gyldendal. ISBN 87-02-04991-0. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her