Læsetid: 1 min.

Se selv, vi har det frække med

Kriterierne for denne kanon krakelerer
25. januar 2006

Druk hos Jeppe på Bjerget, dagdrømmeri i Sylfiden, kærlighedsfrihed Indenfor Murene og fascismeprotest i Anna Sophie Hedvig - og kunst for kunstens skyld i Etudes. Sådan har scenekunstudvalget åbenbart set 'nybruddene' hos de udvalgte skuespil og balletter af Holberg, Bournonville, Nathansen, Abell og Lander.

Til gengæld har kanonbestyrerne forelsket sig så meget i tanken om 'nybrud', at de for oprørets egen skyld også har udvalgt Solvognens anti-kapitalistiske happening Julemandshæren i 1974. Det lyder besnærende rigtigt. Performance i Danmark ville aldrig have været det samme uden Solvognen - siger dem, der til forveksling lignede voksne dengang for 30 år siden.

Men at en Sort Sol-koncert i februar 1986 skal have bragt et så afgørende nybrud til den 'dekonstruerede, selvdestruktive og energiforfølgende scenekunst', at musikgruppen skal møve sig ind i denne scenekunstkanons sølle 12 pladser, det virker utroværdigt - og uomgængeligt politisk korrekt: Se selv, vi har det frække med!

Pyt

Hvis scenekunstvælgerne virkelig ville være frække, skubbede de deres egne tøsedrengehensyn ud over scenekanten og satte spot på værker efter 1990. Og så ville det vælte ind med scenisk selvdestruktionen. For eksempel i Hotel Pro Formas kropsligt provokerende Snehvides billede fra 1995 - og i det verbalt individopløsende i Astrid Saalbachs Verdens ende fra 2003.

Det beviser bare, at det er kriterierne for denne kanon, der krakelerer. Ikke selve forestillingerne. Men pyt. Dem kan man jo alligevel ikke se - ikke én af forestillingerne er på repertoiret på danske scener resten af 2006.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu