Læsetid: 3 min.

Om at se lyset

Fra aktuelle miljøministerdrøftelser i Oslo melder FN's Klimasekretariat, at det går trægt med at få landene til at bevæge sig mod en ny international klimaaftale til erstatning for Kyoto-aftalen, der udløber om fem år. Netop nu er det uklart, om landene overhovedet kan enes om, hvordan der skal forhandles, når de til december mødes påny. På europæisk plan får EU's stats- og regeringschefer chancen torsdag, når de mødes til topmøde for at vedtage en fælles energi- og klimapolitik. Her er prognosen, at man ikke vil kunne enes om en selvstændig EU-forpligtelse til 30 pct. CO2-reduktion i 2020 og heller ikke om et bindende mål om 20 pct. vedvarende energi, sådan som bl.a. Danmark og Sverige ønsker. Hvis politikerne således bliver ved at famle rundt i mørket styret af misforståede, nationalegoistiske interesser, må dagsordenen sættes af andre med lysere ideer.
6. marts 2007

TÆNK HVIS DEN europæiske bilindustri bønfaldt politikerne om at forbyde benzinbilen. Tænk hvis flyselskaberne appellerede til EU-Kommissionen om at bremse flyvningen mellem landene.

Utænkeligt. Indtil videre.

Hvad der derimod ikke længere er utænkeligt, er en henvendelse fra de store europæiske lysproducenter til EU-landenes regeringer om hjælp til at få deres kerneprodukt gennem mere end 100 år skrottet. Som det fremgår af dagens avis, har de multinationale giganter Philips, Osram, General Electric m.fl. via deres europæiske sammenslutning ELC taget det usædvanlige skridt at bede EU-Kommissionen og EU-landene sikre overgangen fra traditionelle glødelamper til de energisparepærer, der kun bruger en femtedel så meget elektrisk strøm. Selskaberne vil have lovgivning på europæisk plan for at få stoppet det, der i dag er et årligt salg af 2,1 milliard energi-ineffektive lamper i Europa med dertil knyttet udledning til atmosfæren af kraftværkernes klimaforstyrrende CO2-gasser. Hjælper EU-landenes regeringer og EU-Kommissionen os med omstillingen, kan klimaet skånes for 23 mio. ton CO2 om året, siger ELC. Sammenslutningen peger på, at lignenede politiske initaitver er taget i Australien, i Californien og andre steder, og nu handler det for industrien tilsyneladende om at få gennemført den store belysningsmæssige omstilling så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt.

AT SELSKABERNE NU har set lyset og går foran både forbrugere og politikere, er stærkt opmuntrende. Var den gradvise omstilling til energieffektive og klimavenlige lyskilder sket i forbugernes eget tempo, ville det ifølge Philips tage en hel generation, og det tåler den skrøbelige klimabalance næppe.

Men i virkeligheden er lysproducenternes udspil ikke længere enestående. Det er blot det seneste udtryk for, at der inden for kort tid er sket et regulært paradigmeskift i internationalt erhvervsliv. At forlange resolut miljøpolitisk handling og forpligte sig til selvstændige CO2-reduktionsmål er i dag blevet mainstream og god tone. Information fortalte i onsdags om det jordskred, der er på vej i amerikansk klimapolitik, hvor f.eks. de tre største energibranche-foreninger nu tilslutter sig et krav om loft over USA's CO2-udledninger, og hvor en række investeringsbanker har købt Texas' største energiselskab med det formål at hindre selskabets planlagte opførelse af nye kulkraftværker. Tidligere artikler har beskrevet, hvordan verdens største virksomhed, detailhandelskæden WalMart, har afgiftet løfte om omstilling til bæredygtighed - og i år bl.a. vil overtale forbrugerne til at købe 100 mio. elsparepærer - ligesom en lang række andre internationale selskaber har bundet sig til ambitiøse mål for energibesparelser og CO2-reduktion. Nyhedsbureauerne har de seneste døgn fortalt, hvordan globale servicevirksomheder som burgerkæden McDonald's, kaffekæden Starbucks og hotelkæden Hilton har taget mere eller mindre gennemskuelige initiativer for at overbevise kunderne om deres miljømæssige initiativkraft.

Pointen er, at der med en overumplende - omend også længe ventet - kraft er etableret nye normer på den globale scene. Symbolsk blev det konfirmeret, da filmstjernen Leonardo DiCaprio forleden under årets fest i den globale drømmefabrik meddelte, at også Hollywood er blevet grøn - efterfølgende bekræftet ved filmakademiets overrækkelse af en Oscar til Al Gore for klimadokumentaren En ubekvem sandhed.

DEN AFGØRENDE betydning af dette skift er, at kampen for planeten og dens klima er blevet en positiv kamp. Et visionært projekt der ikke så meget handler om at være imod - CO2-udslip og fossilt frådseri - som at være for - et nyt energisystem baseret på effektivisering og vedvarende energi. Det er også med til at forklare, at der som beskrevet i fredagens Paradoks er sket et skift blandt unge fra ofte at være tyngede af og fornægtende over for det dystre klimabudskab til nu at sætte det grønne oprør på dagsordenen som et fremadrettet og livsbekræftende fællesskabsprojekt.

Denne kraft og de bagvedliggende nye værdier har det internationale samfunds politikere nu mulighed for at omsætte til håndgribelig virkelighed via fælles beslutninger. En historisk chance såvel som et historisk ansvar, som kan forvaltes visionært, men også forspildes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her