Læsetid: 3 min.

Ségolène Royal som Mao Tse-tung og Lenin

Den socialistiske favorit til posten som fransk præsidentkandidat har chokeret ved at insistere på større folkelig deltagelse i den politiske proces, blandt andet gennem vælgerudvalg som skal evaluere regeringen. Modstanden er enorm og skældsordene fyger mod populistiske 'folkedomstole'
8. november 2006

Den socialistiske favorit til posten som fransk præsidentkandidat har chokeret ved at insistere på større folkelig del-tagelse i den politiske proces, blandt andet gennem vælgerudvalg som skal evaluere reg-eringen. Modstanden er enorm og skældsordene fyger mod populistiske 'folkedomstole'

PARIS - "Vi er blevet forrådt af Ségolène Royal. Vi har troet, at hun stod for en moderne socialdemokratisk kurs krydret med en vis provinsiel konservatisme. Men under dække af øget folkelig deltagelse har Royal formået at tegne billedet af et Frankrig, hvor kapitalisterne frygter politikerne, medlemskab af fagforeninger er obligatorisk og komiteer af valgte græsrødder a la USSR's folkesovjetter kontrollerer magtens tinder."

Den salve stod at læse i det konservative dagblad Le Figaro i sidste uge, og det var en kritik, der glimrede ved sin urbane tone i sammenligning med de møgfald, der nu i to uger har regnet ned over Ségolène Royal - 53-årig frontløber i kampen om hvem, der skal være de franske socialisters præsidentkandidat. Afgørelsen falder den 16. november, hvor partiets godt 200.000 medlemmer ved en urafstemning vælger mellem tre opstillede kandidater - ud over Royal er det tidligere finansminister Dominique Strauss-Kahn og tidligere premierminister Laurent Fabius. Men selvom Royals popularitet er dykket lidt og ligger omkring 60 procent mod Strauss-Kahns cirka 30, er det fortsat så godt som sikkert, at den kontroversielle regionspræsident bliver Frankrigs første socialistiske kvindelige kandidat til landets øverste politiske embede.

Rod eller ekstremisme

I givet fald ser det ud som om, medlemmerne har valgt deres kandidat på trods af de toneangivende medier og de ledende kadrer i det store oppositionsparti. Kampagnen mod den medievante politiker er intensiveret betragteligt i de sidste 14 dage, efter at Royal introducerede ideen om 'folkejuryer': Nedsatte stående komiteer af tilfældigt udvalgte men repræsentative vælgere, der mellem valgene skulle bedømme politikernes - også regeringen og præsidentens - gøren og laden og sågar overvære kabinettets egne diskussioner.

Reaktionen var massiv fra både egne rækker og fra højresiden i fransk politik. Den kendte socialistiske historiker Max Gallo (regeringstalsmand under den tidligere præsident François Mitterrand) sagde til Le Figaro, at forslaget mindede ham "om den maoistiske kulturrevolution." Strauss-Kahn begrænsede sig til at kalde forslaget "noget farligt rod," mens Fabius mente, at folkedomstolene var en "foræring til den ekstreme højrefløj," der henter mange af sine stemmer fra vælgere, der er lede og kede af den miskrediterede elitære parisiske politiske elite. Formanden for regeringspartiets UMP's parlamentsgruppe, Bernard Accoyer, udtalte, at Royals forslag "går imod alle vore demokratiske traditioner siden 1789."

Den kendte kommentator Christophe Barbier fra ugeavisen l'Express anklagede i en leder direkte Royal for at ville afskaffe det repræsentative demokrati: "Forslaget er en klam kombination af markedsføring og udnyttelse af alle de franskmænd, der desperat søger efter forandring og nytænkning." Endelig sætte Frankrigs mest kendte politiske journalist og kommentator Alain Duhamel trumf på ved til France 2 at udtale, at "demokrati ikke bare handler om at følge strømmen- I den Segolanske Republik forpligter statsoverhovedet sig ikke til noget, forklarer ikke, oplyser ikke og leder ikke. I stedet modtager han den evigtskiftende folkestemning, promoverer den og helliggør den."

At stole på folket

Men Royals talsmand Jean-Louis Bianco slog over for de franske medier torsdag fast, at det var "helt sandsynligt", at Royal ville etablere en folkejury til at bedømme sig selv som præsident, hvis hun bliver valgt til foråret. Royal har studeret folkejuryer i blandt andet Holland, Canada og Schweiz, sagde han. Som præsident for regionen Poitu-Charentes har hun selv ladet forældre, lærere og studerende have direkte indflydelse på, hvordan 10 procent af regionens årlige skolebudget på 120 millioner euro skal bruges. Og på sin hjemmeside, désirs d'avenir, skriver hun til sine mange kritikere, at hun ikke mener "at borgerne er for uvidende om offentlige anliggender til, at de kan engagere sig, for egoistiske til at ville arbejde sammen til fællesskabets bedste eller for følsomme til at se fremtiden i øjnene."

Den canadiske dr. Françoise Boucek fra Queen Mary University i London er ekspert i både fransk politik og folkejuryer. Hun siger til Information, at det canadiske eksperiment med folkejuryer er en "glimrende mekanisme til at få almindelige borgere involveret i politik, men det skal bruges helt præcist til at vurdere en konkret politik eller forslag. I British Colombia (i Canada, red.) har regeringen brugt 'citizens' juries' til at teste et forslag om en valgreform. De udvalgte borgere mødtes systematisk hver weekend i seks måneder for at debattere og endeligt anbefale et valgsystem, som efterfølgende blev lagt ud til folkeafstemning. Opskriften var en succes, som siden er blevet kopieret i Ontario, men forslaget fra Royal er for vagt og minder om populisme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her