BRUXELLES - Da Holland i september offentliggjorde modtagerne af EU's landbrugsstøtte, fik hollænderne i hvert fald én mulig forklaring på, hvorfor deres landbrugsminister, Cees Veerman, nogle måneder forinden havde lavet en kovending, forsvaret støttesystemet og risikeret en konflikt med sin partileder: Sidste år fik han over en million kroner i landbrugsstøtte til sine landbrug i Holland og Frankrig.
At Holland giver aktindsigt i landbrugsstøtten ligger helt på linje med EU-kommissær Siim Kallas, der i går fremlagde sit nye åbenhedsinitiativ. De tre vigtigste punkter i initiativet er indsigt i, hvem der modtager EU-støtte, bedre indsigt i lobbyisternes arbejde i Bruxelles samt arbejde med de etiske retningslinjer for Kommissionen og andre EU-institutioner.
I marts trådte den estiske kommissær Siim Kallas frem med et forslag om at åbne for indsigt i EU's forvaltning. Det bedste middel mod bedrageri er åbenhed var hans argumentation. Kallas er ansvarlig for EU's forvaltning og revision, ligesom han skal sørge for, at pengene ikke bliver misbrugt.
"Vi burde øge gennemsigtigheden eksempelvis ved at kræve, at medlemslandene giver offentlig adgang om, hvem der modtager EU-støtte," sagde han dengang.
Siden Kallas' tale i Nottingham har ideen været gennem vridemøllen i Kommissionen: En ekspertgruppe har udarbejdet en rapport, og alle landes EU-kommissærer skulle blive enige. Da forslaget til en grønbog - som er allerførste skridt på vejen til et lovforslag - blev fremlagt i går, var kravet til medlemslandene blevet til et 'oplæg til debat'.
"Lige nu ligger beslutningen helt i medlemslandenes hænder, og vi tilskynder dem til at diskutere det," sagde Kallas, da han fremlagde forslaget.
Nu vil Kallas satse på, at åbenheden, som er ved at brede sig gennem EU, får lov at rulle. Foreløbigt har fem af de 25 lande lukket op, andre er delvist åbne. Og netop i disse dage ruller det faktisk - med store avisoverskrifter til følge hver gang.
Senest i sidste uge i Frankrig - landet, som er den store forsvarer af landbrugsstøtten. Men i Frankrig er de små landmænd så trætte af, at se store dele af landbrugsstøtten forsvinde hos en lille gruppe af store bønder, at de har indgået et risikabelt samarbejde for at få oplysningerne ud.
Mens de små landmænd gerne vil beholde og omfordele støtten, går deres samarbejdspartner, den liberale tænketank GEM, nemlig ind for at afskaffe støtten. Tilsammen har de søgt aktindsigt og fået oplysninger om enkelte modtagere. Der er en prins og generaldirektøren for regeringspartiets råd blandt de største modtagere, skriver ervhervsavisen La Tribune.
Danmark først
Men faktisk var det Danmark, der gik allerførst i Europa. Allerede i juni sidste år modtog journalisterne Nils Mulvad fra research-instituttet DICAR i Århus og miljøjournalisten Kjeld Hansen en længe ventet cd-rom. Det havde taget dem halvandet år med ansøgninger om aktindsigt, afslag, klager og nye ansøgninger, inden de modtog cd'en. På den var navne, adresser, støtteordning og beløb på dem, der havde modtaget EU-landbrugsstøtte i Danmark i 2002 og 2003.
Tallene i de mange rækker viste, at både prins Joachim på Schackenborg og det danske fængselsvæsen var at finde blandt modtagere af større beløb ligesom det blandt virksomhederne var de helt store, nemlig Arla, Danisco og Danish Crown, der modtog mest i eksportstøtte.
I Danmark er stort set hver hektar land taget i brug, over 62 procent. I EU har kun England og Ungarn endnu mere land udlagt til landbrugsjord. Derfor kunne det være fint at sammenligne med andre EU-lande.
Informations journalist gik i gang med at søge aktindsigt i oplysningerne direkte hos EU-Kommissionen i januar 2004. Hovedansøgningen blev sendt i juni 2004 - blot for at få afslag efter afslag. Senest har Information videregivet sagen til EU's ombudsmand, Nikiforos Diamandouros.
Også i Tyskland har Information søgt om aktindsigt, også her tager det lang tid. I Tyskland har de undersøgende journalister i Netzwerk Recherche og Greenpeace stillet deres advokat, der er specialist i aktindsigt, til rådighed med vejledning.
I England gik det mere tjept med at få oplysningerne. Tænketanken Foreign Policy Center, FPC, der også bærer øgenavnet 'Tony Blairs tænketank', fordi den er grundlagt af premierministeren, slog sig sammen med dagbladet Guardian. Guardian søgte om oplysningerne, mens FPC hjalp til med råd og vejledning. Ekspertviden om aktindsigt fra FPC's specialist var "afgørende" for at få oplysningerne ud, siger Guardians specialist for aktindsigt, David Hencke. Guardian gik i gang med arbejdet i efteråret 2004, den nye britiske aktindsigtslov trådte i kraft 1. januar 2005, og i marts var oplysningerne ude.
Det er vidt forskellige interesser, der står bag ansøgningerne. I Danmark er den liberale tænketank CEPOS nu på banen med støtte til en rapport om støtten udarbejdet af Nils Mulvad og Kjeld Hansen. I Holland og Spanien vil ulandsorganisationer vide mere om støtten, i Østeuropa støtter finansspekulanten Soros' fond journalister, og i Polen er menneskeretsorganisationen Helsinki Foundation for Human Rights gået ind i sagen.
EU-Kommissionen vil i det kommende halve år stille en webside til rådighed, hvor oplysningerne fra alle medlemslande, kan præsenteres, når de er åbne.
Læs tidligere artikler på http://tema.information.dk/landbrug
