Læsetid: 6 min.

Det sejler for Galathea 3

Det har kostet 200 millioner kroner at sende Galathea 3 Jorden rundt ladet med forskere og pressefolk. Men når det gode skib Vædderen i dag kommer i mål, er det indtil videre uden de store opdagelser, overskrifter eller gennemslagskraft blandt skole- og gymnasieelever
25. april 2007

De eksotiske rejsebreve fra Galathea-ekspeditionen har fyldt godt op i de store morgenaviser. Tv har også transmitteret fra de mere eksotiske dele af turen, mens resten af den danske befolkning har kunnet følge med på en hjemmeside med satellitopkobling til skibet Vædderen. Alt sammen med det formål at bringe forskningen ind i de danske hjem og skoleklasser.

Galathea 3's otte måneder lange jordomrejse har kostet 200 millioner kroner. Staten har betalt de 110 millioner, mens Dansk Ekspeditionsfond har rejst resten af pengene fra private fonde. Indtil videre har den tredje Galathea-ekspedition dog ikke skabt de store forskningsresultater. Det materiale, der er indsamlet på turen, skal nu undersøges og behandles, og tiden vil så vise, hvad forskningsverdenen fik ud af de 200 millioner.

Præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og professor i marinbiologi, Tom Fenchel, mener, at det forskningsmæssige udbytte har været beskedent i forhold til, hvor mange penge ekspeditionen har kostet:

"Mange af forskerne har jo været på de samme destinationer før, der er i hundredvis af forskningsskibe og -stationer i de fleste af de områder, som du for en rimelig billig penge kan flyve hen til," siger Tom Fenchel, der egentlig havde et projekt med på Galathea 3, men trak sig igen, fordi han ikke syntes, at han ville få nok udbytte af turen.

"Ekspeditionen har ikke været gearet til forskning. Der har været et meget stramt program og alt for mange andre motiver for ekspeditionen end at opnå nye forskningsresultater," mener Tom Fenchel.

Forskningschef på Zoologisk Museum, Thomas Pape, medgiver, at der går meget forskningstid tabt under en ekspedition som Galathea 3. Han ser dog reklameeffekten som en væsentlig fordel for de forskere, der har været med på turen.

"Vi behøver ikke en tur som den her for at forske i nye dyrearter, men jeg synes stadig, der er god grund til at lave de her lidt overdådigejordomsejlinger, for jeg tror, det har en stor pædagogisk effekt at se den opdager-glæde, som forskerne er i besiddelse af. Men når en tur som Galathea 3 spiller på så mange forskellige strenge, er det uundgåeligt, at det bliver en smule ineffektivt," siger Thomas Pape, der peger på, at en del af forskningsprojekterne kunne være forberedt bedre.

En række forskningsprojekter smuldrede undervejs. For eksempel blev et antropologisk projekt, der skulle undersøge slavernes grave i Dansk Vestindien, mødt af protester fra efterkommerne, projektet om lyd i oceanerne havde svært ved at få optaget lyd på grund af motorlarm fra skibet, og åleforskerne mistede deres trawl og fik derfor ingen gydende ål med hjem.

Forskning i det små

Sekretariatschef i Dansk Ekspeditionsfond, der har stået for at arrangere Galathea 3, Jens Claus Hansen, mener, at ekspeditionen har levet op til den målsætning, som den sejlede ud med:

At få indsamlet forskningsmateriale til de fleste af de 48 projekter, som der er givet penge til, samt at slå et slag for naturvidenskaben i offentligheden.

"Forskning i dag handler om de små ting, derfor er det ikke nogen skuffelse, at der ikke er de store sensationer undervejs som under Gala-thea 2. Vi har stort set fået gennemført den forskning, som vi har planlagt, og vi har fået gjort det til tiden," siger Jens Claus Hansen.

I modsætning til Galathea 2-ekspeditionen lige efter Anden Verdenskrig, hvis hovedformål var at afdække liv på de største havdybder, har der ikke været noget overordnet formål med Galathea 3, og det er en svaghed, mener Tom Fenchel:

"Mange af projekterne er opfundet til lejligheden, for at folk kunne komme med, men det har kun kunnet lade sig gøre, fordi der ikke har været et overordnet formål med turen."

Jens Claus Hansen mener ikke, at der behøver at være et overordnet formål for at sikre kvaliteten af forskningen. Fra Dansk Ekspeditionsfonds side har de i stedet valgt at sige: Hvis vi sejler Jorden rundt, hvad kunne I så tænke jer at forske i?

Det Frie Forskningsråd har været inde og kontrollere forskningskvaliteten. Hovedparten af projekterne er dog kommet med, forklarer Jens Claus Hansen.

"Det er for tidligt at sige, hvilke resultater forskerne vil nå frem til, men en stor gevinst ved Galathea 3 er helt sikkert, at der knyttet mange tværfaglige bånd mellem forskere og journalister," siger Jens Claus Hansen.

Alle i samme båd

Også Mikkel Bohm, der er direktør for Dansk Naturvidenskabsformidling, er glad for den megen mediedækning af naturvidenskaben. Men han mener, at arrangørerne af Galathea-ekspeditionen rent strategisk har sat sig mellem to stole, for forskningens og formidlingens interesser stritter i meget forskellige retninger. Journalisterne vil formidle nye opdagelser, men forskningen om bord har mest handlet om indsamling af materiale.

"Det er først nu, hvor forskerne skal hjem og analysere på det, de har indsamlet, at de nye opdagelser måske kommer, men jeg tror langtfra, at det er alle journalister og redaktører, der har vidst, at forskning i dag foregår på den måde. Derfor har en del af pressedækningen også båret præg af, at skibet måske var ladet med lidt for mange journalister, der ikke rigtig vidste nok om forskning," siger Mikkel Bohm.

Der har været langt mellem de kritiske røster omkring Galathea-ekspeditionen. En af de få kritikere er journalist og entertainer Anders Lund Madsen, der har været med på dele af jord-omsejlingen. I en kronik i Jyllands-Posten skrev han, at Galathea- ekspeditionen 'forblødte på grund af idioti, inkompetence og alment pladder'.

Troels Mylenberg, der er leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, ideen med Galathea er god, men at mediernes formidling af ekspeditionen har været fyldt med alt for mange ligegyldige historier:

"Problemet er, at politikerne har stirret sig blinde på, at naturvidenskaben skal formidles til folket, men det her er en bagvendt og bøvlet måde, hvor forskerne bliver puttet ned i den her explorer-agtige form. De forskningsmæssige landvindinger kommer først om tre-fire år, og derfor er det blevet til rigtig meget antijournalistik."

Ikke tid til Galathea

Et af formålene med Gala-thea 3 har været at inddrage naturvidenskaben i undervisningen i folkeskolen og gymnasierne. En undersøgelse lavet af fagbladet Ingeniøren i slutningen af 2006 viste imidlertid, at kun hver tiende folkeskoleklasse på det tidspunkt havde inddraget Galathea 3 i undervisningen.

Selv om flere skoleklasser nu har inddraget Galathea i undervisningen, har de fleste folkeskolelærere ikke kunnet inddrage Galathea 3 i undervisningen, fordi de har fået alt for lidt og alt for sen information, mener Anette Jensen, der er folkeskolelærer for 7., 8. og 9. klasse og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

"Da vi fik en plakat i maj måned sidste år om Gala-thea-ekspeditionen, var det alt for sent. På det tidspunkt er vi langt inde i planlægningen af næste skoleår. Vi har nogle helt bestemte ting, som vi skal nå igennem i løbet af skoleåret. Hvis vi skal have muligheden for at flette Galathea ind, så er vi nødt til at have nogle helt konkrete undervisningsbøger, øvelser, materialer, en film eller noget andet. At få en plakat og oplysninger om en hjemmeside er slet ikke noget, som vi kan bruge i vores skoleplan," siger Anette Jensen.

Fra gymnasielærerne lyder der også kritik af formidlingen til uddannelsesinstitutionerne:

"Det var meget ukonkret, hvad meningen med Gala-thea-ekspeditionen egentlig var. Problemet er, at det blev slået meget stort op, uden at formidlingsdelen til lærerne var i orden," siger Jesper Ruggaard, der er formand for Foreningen af Biologilærere ved Danske Gymnasier.

Han peger ligesom Anette Jensen på, at de mange dokumentationskrav i gymnasiet og folkeskolen har gjort det stort set umuligt at bruge Galathea i undervisningen. Lærerne har simpelthen ikke tid.

"Kravene til folkeskole-lærerne med trinmål, slutmål og dokumentationskrav gør, at det slet ikke har været aktuelt at bruge det i undervisningen. Det har simpelthen været for ukonkret," siger Anette Jensen, der synes, det er absurd at sende et skib rundt om Jorden for at gøre naturvidenskaben mere interessant for børn og unge:

"Især når vi i dagligdagen faktisk ikke har råd til togbilletter, så vi kan tage en tur i Experimentarium."

,

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu