Læsetid: 8 min.

Selvangivelse 2006

Skal kunst være politisk? Skal kunstneren engagere sig? Har kunstneren et socialt ansvar? Disse og en række andre spørgsmål forsøger digteren Erik Knudsen i det følgende at besvare
19. maj 2006

Skal kunst være politisk? Skal kunstneren engagere sig? Har hun et socialt ansvar? I hele mit erhvervsaktive liv var jeg lærer og forfatter. På Krogerup Højskole digtede jeg tit ud fra det, som jeg underviste i: socialpsykologi, venstrefløjens partier, jazz, teater. Ingen er vel i stand til at lave god kunst og god undervisning, hvis han ikke finder det naturligt at leve allround med i sin tid og udvikler en eller anden form for kontakt med de ideer og begivenheder, som optager andre mennesker.

Når jeg var i forfatteres selskab tænkte jeg: godt man er lærer. I lærerkredse: godt man er forfatter.

Mine forældre, begge kommunelærere, var grundtvigianere og medlemmer af Venstre. Far sad nogle år i byrådet i Slagelse. Jeg delte min mors og min fars overbevisning og var borgerlig til puberteten. Så udbrød den spanske borgerkrig. Far var lige så meget imod Franco som imod Hitler. Det var ikke nok for mig. Jeg blev kommunist. Det var far ked af, men han lod mig have min mening. Jeg var ikke frisindet, jeg tog ham i skole: - Du kunne i det mindste blive socialdemokrat.

I dag oplever jeg degenerationen i politisk kultur i Danmark, når jeg sammenholder datidens Venstre med nutidens. Januar 1933 tilspidsedes verdenssituationen i og med at Hitler tog magten i Tyskland. Danmarks svar kom samme dag med Kanslergadeforliget, som forsøgte at imødegå landbrugskrisen og indførte Steinckes banebrydende socialreform. Forliget blev indgået af regeringspartierne Socialdemokratiet og De radikale samt Venstre. I dag regerer Venstres formand, Danmarks statsminister, på Pia Kjærsgaards nåde.

Jeg berusede mig i Baudelaires Syndens blomster på Slagelse bibliotek efter skoletid og deltog sammen med min skolekammerat Stig i kampmøder for den spanske republik i Arbejdsmandsforbundets store sal om aftenen.

Lige siden min første digtsamling Dobbelte dage har jeg tændt på figurer eller begreber som kontrast og kontradiktion. Modsætninger i strid og modsætninger i samarbejde er også gode hjælpere til indsigt i historie og politik. Ja gider man overhovedet befatte sig med disse materier hvis man ikke elsker modsigelsen i alle dens spidse og yppige former?

bobler i platin og gummi

rapkæftede øreringe

cigaret forlader sin mund

hvad kan padderok gøre

for dig

stempelure

sved mellem lår overkors

schæferhytter

kursus i sorg

familiemælk

alternative nerver

hud kød død ild jeg tog del

i palaveren, jeg skrev ned

for det tilfælde at

én eller anden engang inde i fremtiden sidder og gransker gammelt papir fra omkring årtusindskiftet for at få svar på spørgsmålet: hvordan kunne kapitalismen præstere det kunststykke på samme tid at gå rabundus og brede sig overalt?

- Jeg var engang i firserne i Bonn, hvor jeg talte og læste op for nogle studerende og deres lærere. Et dagblad bragte en lille forhåndsomtale. Jeg bed mærke i følgende finte: Ørne på katedre ogtalerstole er sjældent ørne i poesien.

Jeg har hørt vinklen før: Politisk engagerede forfattere er minor poets.

- Jeg er vis på du kom op igen og rankede ryggen ved tanken på Sofokles, Dante, Milton, Swift.

- Demokrati! - så kom med det! før det ud i livet! Allerede P. Munch kunne i 1905 slå fast: "Det økonomiske demokrati er blevet en nødvendighed."

Allerede P. Munch! - hold da kæft! Vil du benægte, at der også sker gode ting - kvinder fører ordet, hvor de før var usynlige, i Latinamerika vinder venstrefløjsregeringer frem, Europas integration -

- Jeg er flyvsk, utålmodig, nej, jeg er bange. Jeg husker engang under en af de store nu-kommer-krigen-kriser sidst i 50'erne og begyndelsen af 60'erne - jeg havde sparet sovepiller sammen, så jeg kunne gøre en ende på os alle fem, hvis de smed atombomber over Nordsjælland. Ivrig efter at få den nyeste gysen lukkede jeg op for radioen og kom ind i en transmission fra folketinget - en omstændelig jyde udtalte sin mening om dagens problem, jeg husker ikke om tinget debatterede tyresæd eller bekæmpelse af flyvehavre- Jeg slukkede radioen. Mærkeligt! Jyden havde talt mig rolig.

- De der håner levebrødspolitikere og letbegribelige stemmeslugere glemmer eller ved ikke, at politisk arbejde mestendels er surt slid og giver mere skuffelse end triumf.

- Du er "politisk interesseret". Har du aldrig stillet op?

- Jeg var græsrod. Kampagnen mod atomvåben i første halvdel af 60'erne var jeg kun perifert med i. Skole og skuespil fyldte min tid. Rigtigt solidaritetsarbejde udførte jeg i Vietnambevægelsen 1965-75. Sammen med to kammerater var jeg i Hanoi januar 1972. Vi havde tolke, så vi kunne snakke med folk vi mødte. Vi så bombekrigens ødelæggelser. I Thanh Hoa, syd for Hanoi, stod vi i ruinerne af et hospital, der var jævnet med jorden af det amerikanske luftvåben. Den sidste dag af vort besøg, før vi fløj hjem via Moskva, blev vi modtaget af ministerpræsidenten, Pham Van Dong. Foruden det organisatoriske arbejde i "Vietnam 69" holdt jeg foredrag og taler rundt om i landet og skrev læserbreve, digte og avisartikler. Fra 1979 var jeg med i den danske støtte til sandinisterne i Nicaragua. Arbejdet for de to udviklingslande husker jeg som min bedste politiske indsats. Rigtig motivation og handlen. Venskab.

- Altså, deltidspoet, det er én måde at være forfatter på. Man blir klar over, at man ikke kan leve af at skrive digte, at ens talent ikke er svimlende, at man ikke ønsker at gi den som vor tids Olaf Gynt - altså får man sig en uddannelse og ernærer sig som postbud, bankassistent, lærer, journalist etc.

Men forfatteren med job ved siden af er også på det rene med at kunst under alle omstændigheder er en risikabel håndtering. Du har gode chancer for fiasko både i kunsten og livet. Du turde ikke gi dig hen!

Eliot siger det på denne måde: "Ingen hæderlig digter kan nogensinde føle sig sikker på, at det han har skrevet har varigt værd. Han kan have spildt sin tid og ødelagt sit liv til ingen nytte."

Heretica. Jargonen!

"Forkastelsen af min tid som jeg på mange måder fandt gold."

Kunstens opgave: "at forløse virkeligheden i en kultur som ikke længere har nogen bærende tanke."

Kunsten afbilder "den eksisterende uvirkelighed".

"Mennesket: et Aspekt af Tilværelsens Hele, Guds Tanke" -

- Traumer efter 2. verdenskrig, Hiroshima, Nagasaki? En tung generation? Unge sandhedssøgere? Vi var jo mange, jeg skrev også med sørgebind.

- Socialist - hvad vil det sige? Marx gav afkald på at dyrke litteratur og filosofi, fordi han indså, at uden økonomiforståelse fik han ikke skovlen under historie og klassekamp. - Hvad har du gjort for at få bare en smule forstand på økonomi?

- Jeg kan et lille ord: Den der har pengesækken fører sceptret.

Erik Knudsen er en godt integreret personlighed. Han har skrevet i flere genrer og fashions, men hans produktion er uden kunstnerisk sammenhængskraft. Nok er han rød, men den røde tråd savnes.

- Kløften mellem verdens rigeste og fattigste stater, den så at sige planmæssige uorden og ulighed, er nu større end nogensinde. Og den vokser. Aldrig før har det været teknologisk muligt at sikre alle mennesker nok mad, vand, tag over hovedet, uddannelse. I dag er det.

Jeg er imod den såkaldte folkekirke, fordi jeg er imod enhver form for organiseret religion. Jeg er især imod at folk der har fået omfattende uddannelse og mulighed for personlig udvikling støtter kirken ved at forblive 'medlemmer'. Jeg er allermest imod at socialister, f.eks. den slags der ligesom jeg er med i SF, finder det klædeligt at føre sig frem med en pink sandal på den ene fod og en evangelisk-luthersk snørestøvle på den anden.

Det jeg kritiserer er at socialister antager ideen om de to slags sandhed, én baseret på fornuft og videnskab og én der bygger på 'åbenbaring'. Her må vælges. Socialisme er uforenelig med enhver metafysisk eller ikke-dialektisk anskuelse. Socialismens grund er og bliver etik og ræson.

- Smæk! sagde linealen. Vi er i gamle dage. Alligevel går du rundt og er glad!

- Pragmatisk glad.

- Så forstår jeg ikke hvorfor du sidder og fedter med alt det lort, poesi, politik, vantrivsel og forkerthed i verden. Mor dig! Have fun! Nyd dine sidste dage!

- Jeg har børn.

- Å, nu kommer det!

- Ja, det kommer. Jeg lever ind i næste generation og lidt ind i den næste igen, som alle forældre, ligesom mit liv bygger på dem, der var før mig, helt tilbage til Gilgamesh, ja længere -

Alle vi små og store skiderikker bliver plusvarianter, når fornuft og fantasi snedkererer rammerne om vort liv. Jeg ved det, jeg har levet - ikke i Arkadiens drømmeland blandt hyrder og hyrdinder, men i reelt eksisterende gode samfund.

To eksempler: 1. Da jeg fra 1954 til 1982 var lærer på Krogerup, og 2. Under indstuderingen af Frihed - det bedste guld foråret 1961.

Summen af mine erfaringer: I kapitalens og markedskræfternes 'lonely crowd' får de jeg-svage i stedet for personlig udvikling i socialt samarbejde frustration og standardisering i indbyrdes konkurrence. Se mig! Hør mig! Køb mig!

Den autentiske individualitet, den egenartede helhed bliver til indenfor det gode samfunds fælles referenceramme, som på samme tid tilpasser og gør fri. Alle forskellige, alle lige.

Alle lande, alle kulturer vokser og gør underværker i frugtbare epoker og snerper sammen i modgangstider som dem vi oplever nu i begyndelsen af et nyt årtusind.

Uår skal forstås og skildres af historikere, journalister og kunstnere, men det vigtigste er, at de bringes til ophør og forvandles til økonomisk og sikkerhedspolitisk fremgang. Og i den kamp, kampen for videreudvikling af vor humanistiske tradition, for en bedre organisering af samfundet, for mere lighed i indflydelse og livsmuligheder bør alle progressive stå last og brast, uanset hvad vi ellers render rundt og har på hinanden. Kampen er fuld af mening, fordi den ikke begyndte med os og ikke slutter med os.

- Mine digte sælger ikke!

- Det gør mig ondt.

- Skide forlag! De har kun madsucces'er i hovedet, ingen annoncer for min Flora, ingen interviews i tv, ingen skændige rygter - Og kritikken roser kun de lyrikere der også er magistre i litteraturvidenskab - Sig noget!

- Jeg lod mig forvandle til blomst - Nu er jeg den gederams jeg altid har været. Ligeglad om nogen ser mig går min tid min tid går ud.

Godt nok.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu