Læsetid: 2 min.

Selvforgabt erotik

Et misbrugs anatomi i anden romanpotens
10. maj 2007

Begrebet generationslitteratur med markante udtryk for en bestemt periode, forfatterens egen kronologiske identitet, er en tvivlsom undskyldning for ikke at vedkomme alle årgange alment.

Her ligger svagheden i Leonora Christina Skovs roman, den anden hun har skrevet: Champagnepigen. Kort fortalt handler den om et dobbelt misbrug i narcissismens navn. En stedfar fotograferer sine to teenage-steddøtre i mere eller mindre lumre studieoptagelser.

Den ene af dem bliver senere en kändis, hvis type man kan læse om i bladene. Hun er gift med en woman-eater og er selv både til det ene og det andet, hvilket den tilsyneladende sex-indifferente medmisbrugte søster alligevel viser sig også at være. I hvert fald til svogeren.

En kvindelig reporter fra et af sladderbladene har fat i en historie om det vilde liv i dette vilde ægteskab og truer med offentlig eksponering.

Pointen vedrørende denne reporter skal ikke røbes. Dog så meget at de skiftende fortællesynsvinkler ikke leveres i et forklarelsens lys, hvilket gør, at Leonora Christina Skovs fortælling skal tages med tang og aldrig rigtigt rykker eller bevæger.

At forfatteren kan skrive, skal der ikke herske tvivl om, for det kan hun. Men det halve kan nogle gange være nok. Det er jo ikke meningen i en erotisk bog, at man ligefrem skal blive træt af knaldene.

Temmelig krukket

Meget kan selvfølgelig skyldes anmelderens forstening og alderens almindelige blaserthed. Men når folk hele tiden river og flår med neglene, så der kommer striber, og de eksploderer i hinanden bliver det altså bare for meget. Hensigten med romanen er utvivlsomt at komme, ja, undskyld: dybere ned i de dunkle hulrum. Persontegningen er imidlertid svag og karaktererne mestendels endimensionale som de utallige papirbilleder af pigerne, der berettes om.

En stammende mandlig overbo blandes ind i historien, hvorfor er ikke godt at vide. Moralen i det hele kan være, at vi unægtelig lever i en selvoptaget tidsalder, hvor alting foregår på en glat productfucking overflade, men at der nedenunder går meget i svang, og at det er for galt.

Apropos er den sproglige side af sagen ikke fri for at være temmelig krukket; folk med bekymringer for dansk domænetab til engelsk kan her finde rigeligt med eksempler.

Leonora Christina Skov: Champagnepigen. 205 s. Aschehoug. ISBN 978-87-11-17129-5

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her