Læsetid: 2 min.

Selvmordsbombere rykker Irak tættere på borgerkrig

Al-Qaeda truer med at hævne den irakiske regerings militære offensiv mod sunnimuslimske oprørere. Flere end 150 blev i går dræbt af selvmordsbomber i Bagdad
15. september 2005

Den irakiske gren af terrornetværket al-Qaeda meddelte i går, at organisationen har tænkt sig at indlede en landsdækkende bombekampagne i Irak. Det erklærede motiv er hævn over den irakiske regerings amerikansk støttede militære offensiv mod byen Tal Afar, der længe har været kontrolleret af sunnimuslimske oprørere.

Meddelelsen fra al-Qaeda blev offentliggjort på en hjemmeside, der ofte benyttes af Abu Musab al-Zarqawis militante sunnimuslimske gruppe.

Gruppen tog dog ikke ansvar for onsdagens angreb i Bagdad, hvor flertallet af over 150 ofre var shiamuslimer. Den første selvmordsbombe blev bragt til sprængning kort før solopgang på et torv i det overvejende shiamuslimske kvarter Kazimiyah. En chauffør efterspurgte højlydt arbejdskraft og lokkede bygningsarbejdere tæt på sin minibus, før han detonerede bomben.

"Vi stimlede sammen og pludselig eksploderede en bil og forvandlede området til ild, mørke og støv," sagde Hadi, en af de overlevende arbejdere til Reuter. 114 mennesker blev dræbt og 156 kvæstet ved eksplosionen. To timer senere sprængte to andre bilbomber, hvoraf den ene dræbte fem og sårede 20 mennesker.

Magttab

Spændingerne mellem sunni- og shiamuslimske befolk-ningsgrupper er vokset op til folkeafstemningen om forfatningen den 15. oktober. I følge nyhedsbureauerne Reuter og AP tolker irakiske embedsmænd såvel som militære kilder angrebene som en reaktion på de irakiske og amerikanske troppers landsdækkende kampe på sunnimuslimske militante oprørere.

Onsdagens bomber gøder frygten for reel borgerkrig op til den endelige afstemning om den omstridte forfatning for Irak, der skal til folkeafstemning 15. oktober.

Sunnierne, som udgør 20 procent af den irakiske befolkning, tilhørte under Saddam Hussein den politiske elite i landet. De tabte magten efter den amerikansk ledede invasion i marts 2003, boykottede parlamentsvalget i januar og opfordrede til borgerkrig.

Forfatningsforslaget støttes af både de shiitiske og kurdiske parlamentsmedlemmer og vigtigste religiøse ledere. Sunnierne frygter derimod den føderale statsdannelse, som er forfatningens grundlæggende ide.

Hvis shiamuslimerne i syd får samme autonomi som kurderne nyder i den nordlige del af Irak, risikerer sunnierne at miste kontrol over og indtægter fra landets oliekilder, som alle ligger uden for de tre sunnitisk dominerede provinser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu