Læsetid: 3 min.

De sendte en kvinde

Storsælgende Sara Blædel er tilbage med velsmurt thriller, der tager pulsen på dagens multietniske og berømmelsessyge Danmark
22. marts 2007

Nu er det sjældent en anmelders lod at tage sig af, hvor godt en forfatter sælger. I tilfældet Sara Blædel må jeg dog gøre en undtagelse. I sin netop udkomne bog The Triumph of the Thriller gennemgår Patrick Anderson, der til daglig er kritiker ved Washington Post, den amerikanske kriminalromans historie for blandt andet at konkluddere, at der ikke er grund til at bekymre sig over det faktum, at genren i stadig stigende grad skubber romancer og historiske romaner væk fra bestsellerlisterne.

Hans bærende pointe er, at krimien groft sagt er i topform, idet den i dag bliver skrevet af intelligente forfattere, der mestrer prosaens kunst og synes yderst interesseret i det moderne menneskes moralske fikspunkter. Folk spilder sjældent tiden i selskab med en thriller, konkluderer Anderson. Og så tilbage til Sara Blædel: 250.000 eksemplarer er der foreløbig trykt af hendes to første bind om den københavnske kriminalassistent Louise Rick, og nu ligger opus tre så klar til det store publikum.

Kun ét liv vil sikkert optræde på næste uges danske bestsellerliste, hvorpå der i skrivende stund i øvrigt optræder hele syv krimititler på top 10. Og vil hver af Blædels mange læsere bruge godt og vel seks timer på at komme igennem romanen, som jeg har gjort, er det nærliggende at spørge: Spilder vi tiden i selskab med Louise Rick?

Æresdrab

Det starter med fundet af en død teenagepige i fjorden ud for Tuse Næs. Pigen, der viser sig at hedde Samra al-Abd og have forældre fra Jordan, har en flise bundet om livet, og Louise Rick bliver straks sendt fra Drabsafdelingen i København til kriminalpolitiet i Holbæk, hvor efterforskningen finder sted.

I første omgang peger sporene mod Samras familie, der blandt andet består af en tavs mor, en frustreret far, en forskruet onkel og en aggressiv bror. Efterforskningslederen sætter alt ind på at komme til bunds i familiens al-Abds gøren og laden de seneste dage, "inden de når at dække sig ind med onkler og alibier," som han udtrykker det.

Det lader til, at Samra er blevet offer for et æresdrab, men da endnu et ungt kvindelig kommer på bordet, udvides kredsen af mistænkte til også at inkludere en smart modefotograf, der tidligere vist nok har været i klammeri med både unge piger med modeldrømme og politiet. Efterforskningen gøres ikke nemmere, da Louises stædige journalistveninde Camilla blander sig, og Louise selv indleder et forhold til en kollega ...

Som et filmmanus

Der er oplagt at lade en krimi finde sit brændstof i de mange kulturelle sammenstød, der finder sted herhjemme, og Kun ét liv lykkes til fulde med sin mission, ikke mindst fordi den problematiserende tone aldrig får lov til at skygge for dramatikken - om end den moralske Camillas diskussioner med sin forstokkede redaktør ("Hvis du kan finde en dansk vinkel på dine artikler, kan du få dem i.") og med den tilknappede mor til Samra ("Frihed er ikke det samme for mig som for dig.") truer med at gå i selvsving.

Og nu vi er ved ankerne, skal det med, at der litterært set ikke er meget at komme efter i Kun ét liv. Handlingen skrider kronologisk af sted uden fortælletekniske krumspring af nogen art, og prosaen minder groft sagt om det, man støder på i et filmmanuskript med udvidede regibemærkninger - et eksempel som dette er karakteristisk for bogens uprætentiøse tone:

"Bliver du her i weekenden? spurgte Kim Rasmussen, da han havde taget afsked med Hamid, som sendte politimanden et meget sammenbidt blik og et næsten usynligt nik, inden han med hurtige skridt skyndte sig væk./Louise nikkede."

Disse to ting overskygges imidlertid totalt af Blædels velkomponerede og medrivende who-dunnit-intrige, der bæres af forfatterindens grundige research omkring politiarbejde og hendes sans for de spændinger mellem kulturer og generationer, der slår gnister rundt omkring i Danmark. Så for at vende tilbage til førnævnte spørgsmål: Spilder vi tiden i selskab med Louise Rick? Nej, da, absolut ikke. Kun ét liv understreger Sara Blædels position som en af landets dygtigste kriminalforfattere og mest samfundsengagerede prosaister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu