Læsetid: 3 min.

Alle ser mod Flandern

Godt nok vandt socialdemokraterne frem under regionalvalgene i Belgien. Men mange ser på et andet parti. Det højreorienterede parti Vlaams Belang fordoblede antallet af byrådsmedlemmer i Flandern. Men i sin højborg Antwerpen blev højrefløjen overhalet af socialisterne
10. oktober 2006

BRUXELLES - Belgien er født som et sammensat land. Tre sproggrupper er der i dag, hollandsk, fransk og tysk. Med hver sit parla-ment. Dertil tre regioner, det rige Flandern i nord, det fattigere Wallonien i syd og midt i det hele "Bruxelles-Capitale", den europæisk-internationalt prægede og fransktalende by, der ligger omkranset af flamske kommuner. Også med hver sit parlament. Dertil det føderale parlament, regioner og kommuner.

Forvirret? Pas de problème - geen problem. Belgierne selv har heller ikke let ved at forstå det. Valgsystemet er i dag så kompliceret, at avisen La Libre Belgique valgte at udgive et særtillæg med en brugsanvisning inden regionalvalget søndag. Der er nemlig også forskel på embedsperioderne: Det føderale parlament vælges hvert fjerde år, sproggrupper og regioner stemmer hvert femte år og provinser og kommuner hvert sjette-

I weekenden blev der stemt i 589 kommuner og 10 provinser. Og der er tre ting, der er iøjnefaldende: Set over hele landet har socialisterne vundet frem, den føderale regeringsleders Guy Verhofstadts liberale parti er gået tilbage, og i Flandern har det højreekstreme Vlaams Belang, VB, fordoblet antallet af pladser i kommunerne og vundet pænt frem i provinserne.

I går var der fuld gang i slagsmålene rundt omkring for at danne lokale koalitionsregeringer - men alle ser med en vis spænding mod Flandern: Mon blokaden mod højrefløjen holder?

Ikke stuerent

Belgien udligner mellem rige og fattige dele af landet - det har gennem de seneste mange år betydet en jævn pengestrøm fra Flandern til Wallonien. Dertil kommer en heftig sprogkamp, der siden 1970'erne har ført til, at landet er blevet delt forvaltningsmæssigt - deraf de mange parlamenter. Den mest entydige fortaler for at gå hele vejen og dele Belgien er partiet Vlaams Belang, VB.

Den gamle, flamske handelsby Antwerpen er Vlaams Belangs højborg. Her vandt den regerende borgmester Patrick Janssen i søndags med 35,3 procent af stemmerne over Vlaams Belang, der fik 33 procent, og VB er nu ikke længere største parti. Janssen blev hyldet som den, der havde standset det højreekstreme fremmarch i byen, men det kan meget vel vise sig at blive en pyrrhus-sejr, mener politologen Peter Thijssen ved universitetet i Antwerpen. Borgmesteren er nemlig nødt til at samle så bred og skrøbelig en koalition for at holde Vlaams Belang-folkene fra magten, at koalitionen næppe vil holde til endnu et valg. "Ved næste vælg vil de liberale kæmpe for den glorværdige borgmesterpost," vurderer Thijssen.

At VB blev forvist til andenpladsen i Antwerpen bliver så grundigt opvejet af, at de vandt godt frem lokalt. Ifølge Vlaams Belangs egen beregning havde de indtil valget 439 pladser i kommunalrådene og efter valget 794, altså henved det dobbelte. Og det kan godt give et praj, mener Thijssen. Godt nok er lokale valg noget andet end de føderale valg. "Men for folk, der virkelig protesterer, betyder det ikke så meget, hvilket forum der bliver stemt om," vurderer han.

I Belgien fandtes der længe en aftale mellem alle partier om ikke at samarbejde med Vlaams Belang eller det racisme-dømte forgængerparti, Vlaams Blok. Men aftalen smuldrer. Det sker, selv om Vlaams Belang har gode forbindelser til "bedstefaderen for den europæiske, nationalistiske højrefløj", franske Jean-Marie Le Pen, såvel som til eksempelvis British National Party. Og selv om Vlaams Belang markerer sig som indvandrer-fjendtligt og flamsk-nationalistisk.

Smitsomme ideer

Den flamske nationalisme - der stiller spørgsmålstegn ved Belgien i sin nuværende form - spiller dog ikke den store rolle i det lokale, politiske liv, mener Peter Thijssen. "VB begyndte som et nationalistisk parti. Men dets største succeser fik det på emner som sikkerhed og indvandring," siger han.

Alligevel har ideen smittet til andre partier, iagttager Thijssen. Især de flamske kristendemokrater er begyndt at bruge meget nationalistiske budskaber, siger han.

Og i sommer stemte alle flamske medlemmer mod alle franske i det føderale parlament for et forslag fra Vlaams Belang. Resolutionen opfordrede til at "overveje" en opdeling af Belgien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her