Læsetid: 3 min.

Serbien frikendt for folkemord

Massakren på 7.000 muslimske indbyggere i Srebrenica var et folkemord, som Serbien kunne have afværget. Men noget direkte statsansvar for tragedien har Den Internationale Domstol ikke kunnet fastslå. Den historiske afgørelse vil alligevel lette retsforfølgelsen af de ansvarlige, mener eksperter
27. februar 2007

Serbien var ikke ansvarlig for folkedrabet på 7.000 muslimer i den bosniske by Srebrenica i 1995, men den serbiske regering gjorde absolut intet for at forhindre forbrydelsen. Tværtimod finansierede og bevæbnede Serbien den bosnisk-serbiske milits, der i praksis gennemførte massakren. Det fastslog Den Internationale Domstol i Haag mandag, mens overlevende fra den muslimske enklave demonstrerede med bannere uden for Fredspaladset i den hollandske by Haag, hvor domstolen har til huse.

"Serbien er skyldig", og "Det var folkemord i Bosnien," lød overskrifterne, og det sidste gav domstolen de overlevende ret i. Nedslagtningen af Srebrenicas befolkning i juli 1995 var folkemord med den hensigt at udrydde enklavens muslimske befolkning.

Historisk afgørelse

Den Internationale Domstols afgørelse betragtes som historisk, fordi det er første gang, at FN-domstolen afsiger kendelse i en sag om folkemord. Og selv om Serbien ikke kendes skyldig i planlægning af massakren, fastslår domstolen, at de serbiske ledere på andre måder bærer et ansvar. Dels fordi de ikke foretog sig noget for at afværge eller standse de forbrydelser, der blev begået, dels fordi Serbien ikke efterfølgende har bragt de ansvarlige for retten, og dels fordi landet ikke har overholdt sin forpligtelse til at samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Jugoslavien, ICTY, der står for retsforfølgelsen af de ansvarlige militærfolk og politikere.

Den tidligere dommer ved det jugoslaviske krigsforbrydertribunal, Hans Henrik Brydensholt, understreger, at der ikke er tale om en frifindelse af Serbien.

"Det bliver slået fast, at Serbien var vidende om, hvad der foregik, og kunne have forhindret massakren," siger han og mener, at den del af domstolens afgørelse styrker de verserende sager mod de ansvarlige enkeltpersoner ved tribunalet.

Heidi Steffensen fra Center for Folkedrabsstudier hos DIIS er enig i, at del af afgørelsen kan lette domfældelsen af de ansvarlige, som sidder på anklagebænken hos tribunalet. Men generelt ser hun kendelsen som en sejr for Serbien.

"Det er bestemt ikke den afgørelse, Bosnien havde håbet på at få. Bosnien havde håbet at få fastslået den serbiske regerings skyld og set frem til en betragtelig krigsskadeerstatning," siger hun.

"Det er også et hårdt slag for mange bosniere, at domstolen vurderer, at resten af massakrerne, som skete under borgerkrigen, ikke var folkedrab."

Pres på Serbien

Frederik Harhoff, der er dommer ved ICTY, hæfter sig især ved, at domstolen understreger Serbiens forpligtelse til at samarbejde med ICTY om udleveringen af den bosnisk-serbiske militsleder Ratko Mladic og andre krigsforbrydere, som fortsat gemmer sig i landet. "Det er meget glædeligt, for det gør det endnu vanskeligere for Serbien at nægte at udlevere ham," siger Harhoff.

Uffe Østergaard, der er professor i europæisk historie på Copenhagen Business School, mener ligesom Heide Steffensen, at domstolen har været rimelig hård over for Serbien.

"Jeg synes, ICJ er gået meget langt i deres fordømmelse af Serbien. Den historiske sandhed har jo også efter-følgende vist, at de andre parter i borgerkrigen havde lignende planer om at fremme deres egen entiske gruppe, serberne var bare de vær-ste og de stærkeste," siger han.

Uffe Østergaard konkluderer oven på ICJ's afgørelse, at det er meget svært at bringe en stat til ansvar for folkemord: "Det er næsten umuligt, med mindre der findes en nedskreven masterplan, som man kan bevise er blevet fulgt," siger han.

Umiddelbart efter Den Internationale Domstol havde talt, opfordrede Serbiens præsident, Boris Tadic, parlamentet til at fordømme de bosniske serberes massakre i Srebrenica.

"For os alle er den svære del af denne afgørelse, at Serbien ikke gjorde alt, hvad det kunne, for at forhindre et folkedrab," sagde Tadic.

EU har krævet at Serbien udleverer Ratko Mladic og hans politiske overordnede, Radovan Karadzic, der i årevis har formået at undgå ICTY's lange arm. USA har udbudt en dusør på fem millioner dollars for oplysninger, der fører til arrestationen af de to.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu