Læsetid: 5 min.

Serbien efter Milosevic

Hvordan ekspræsidentens død før domsafsigelsen i Haag vil påvirke serbisk politik, er svært at forudsige
18. marts 2006

Et gammelt ord siger, at hvor der er to serbere sammen, er der mindst tre partier. Og det er det umiddelbare indtryk, man får, når man fra sidelinjen betragter reaktionerne på Slobodan Milosevics uventede død i fængslet i Haag. Det har vist sig helt akut i spørgsmålet om hans begravelse.

Alle muligheder har været vendt i offentligheden, fra en midlertidig begravelse i Moskva, på grund af den serbiske arrestordre mod enken, Mira Markovic, til en statsbegravelse på den særlige afdeling af kirkegården Novo Groblje i Bograd, hvor højtstående politiske personer normalt begraves. Familien har imidlertid siden besluttet sig til, at Milosevic skal begraves i dag i sin fødeby Pozarevac en god times kørsel mod øst fra Beograd, dér hvor ekspræsidenten voksede op og blev kæreste med sin senere hustru og nære fortrolige, Mira Markovic. Men internt har man i familien skændtes om, hvor i Pozarevac. Mira ønskede sin mand skal begravet under lindetræet i gården til deres ejendom i byen - hvor hun selv ønsker at blive begravet. Det siger hun, at de i sin tid har lovet hinanden. Men datteren Marija finder det helt uantageligt, har hun udtalt til pressen, at det at blive begravet i ens gård svarer til, hvad man gør ved hunde. Nej, hun holdt på begravelse i indviet jord, og i øvrigt helst i den landsby i det nordlige Montenegro, familien oprindelig stammer fra. Men efter alt at dømme får enken sin vilje.

Også om ligets skæbne før begravelsen har der været strid. Mange af de sørgende tog tidligt stilling. Portrætter af den afdøde er blevet æret nærmest som ikoner, med tænding af vokslys og nedlægning af blomster. Milosevic er efter nogles opfattelse stærkt på vej til at blive en ny serbisk nationalhelgen. Og det rejste spørgsmålet om en officiel lit de parade.

Organisationen Sloboda, en lobbyorganisation for Milosevic nært knyttet til hans parti, SPS (Serbiens Socialistiske Parti). (Sloboda betyder Frihed, men kan her også læses som "ja", da, til "Slobo", Milosevics politiske kælenavn siden 1980'erne.) krævede den tidligere præsidents lig lagt på lit de parade foran parlamentsbygningen i Beograds centrum. En mere moderat del af bevægelsen for Milosevic forlangte hans lig udstillet på det historiske museum "25. maj" i forstaden Dedinje, ikke langt fra Titos gravsted. Regeringen har ikke villet røre ved sagen, så det blev et underordnet regeringsorgan, som gennemtvang, at Milosevic kunne blive lagt til offentlig beskuelse dér, efter indhentet samtykke fra den kinesiske og den iranske ambassade, som begge for tiden har særudstillinger i museet. Over for den kritik, der er fremkommet mod denne offentlige hyldest til en mand, mange også i Beograd anser for krigsforbryder, har myndighederne svaret, at man anså det for et mindre onde, end hvis "Sloboda" og SPS rejste et telt foran parlamentsbygningen og placerede afdøde dér. Angiveligt er der indtil nu 30.000 mennesker, der har defileret forbi den afdøde.

Kirkens og familiens rolle

Så kommer spørgsmålet om kirkens eventuelle medvirken ved begravelsen. Den serbisk-ortodokse kirkes overhoved, Patriark Pavle, har på forhånd udtalt, at kirken vil se positivt på en henvendelse fra familien om en præst til begravelsen - dette helt uden at tage notits af både Slobodans og Miras notoriske ateisme. Men i aftes meddelte en talsmand for det serbiske socialistparti, at Slobodan Milosevic begraves lørdag i Pozarevac uden deltagelse af hans familie.

Milosevics broder, der bor i Moskva, har i forvejen sagt fra, under henvisning til, at han er under behandling for et hjertetilfælde. Ifølge det russiske kommunistpartis leder, Sjuganov, som allerede er kommet til Beograd og vil deltage i begravelsen, skal man ikke vente at se Mira Markovic. For nok har hun fået tilsagn om, at hun ikke bliver arresteret ved ankomsten til Serbien. Men hun har ikke kunnet få garanti for, at hendes pas ikke bliver inddraget, så hun ikke kan forlade landet igen, før hun har kunnet stilles for retten. Det samme forhold gælder utvivlsomt for sønnen Marko.

Politiske reaktioner

I pressen har reaktionerne været meget forskellige. At ikke alle slutter op om den afdøde, viser en dødsannonce for ham i det store Beograd-dagblad Politika fra "Nada, Srecko, Zivko, Sloboda og Vesela", hvori "vi takker dig for alle bedragerier og tyverier, for hver en blodsdråbe, som tusinder har udgydt for din skyld, for rædsel og uvished, for ødelagte liv og generationer, for de rædsler og krige, du har ført i vores navn, uden at vi er blevet spurgt".

Det er heller ikke alle Milosevics tilhængere, som er bedøvet af sorg. Milosevics død har udløst et efter nogles mening uværdigt politisk slagsmål inden for hans parti SPS. Dette er støtteparti for den nuværende regering, ledet af den nationalkonservative Vojislav Kostunica, som slog Milosevic ved præsidentvalget i 2000, en meget uhomogen konstellation, som også tæller det Milosevic-kritiske og Europa-vendte parti G17 Plus. 'Høgene' i SPS går nu ind for at sprænge det nuværende regeringssamarbejde og gå sammen med den for tiden største parti i parlamentet, Serbiens Radikale Parti, SRS, for at sætte en stopper for den eftergivende politik over for udlandet. 'Duerne' i partiet mener det modsatte.

Dette får næppe umiddelbare konsekvenser for serbisk politik her og nu. Regeringen træder klart vande, som det viste sig i sagen om, hvor Milosevic skulle ligge til offentlig beskuelse. Men hans død uden domfældelse vil formentlig øge tilslutningen til det ultranationalistiske SRS, som sidder på næsten en tredjedel af mandaterne i parlamentet i dag, men er holdt uden for regeringen som 'ikke stuerent'. Det siger sig selv, at netop SRS er den stærkeste modstander af den udlevering af de bosniske serbere Mladic og Karadzic, som nu fremtræder som en endnu mere ufravigelig betingelse for Serbiens vej ind i Europa. Regeringen har kunnet forholde sig undvigende i forhold til Milosevics begravelse, selv om det har ført til kritik både fra tilhængere og fra modstandere af den afdøde. Men her kræves der en handling, som i givet fald kan koste regeringen magten. På den anden side skal der først være valg til parlamentet inden udgangen af 2007. Så det er nu, der i virkeligheden er bedst mulighed for at bryde den sidste store hindring for Serbiens isolation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her