Læsetid: 5 min.

Serbiens lange vej mod EU

Det kan blive farligt at holde det krigshærgede og politisk ustabile Serbien uden for EU, blot fordi landet ikke udleverer formodede krigsforbrydere. Alligevel er EU’s krav om udlevering inden optagelsesforhandlinger helt nødvendige, mener Anton Nikiforov, talsmand ved krigsforbrydertribunalet i Haag
5. september 2006

HAAG - Telefonerne kimer, og folk stikker hovedet ind i Anton Nikoforovs kontor hele tiden. Men talsmanden ved domstolen for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, ICTY, viser ikke tegn på stress, og han kan da også være ganske tilfreds. En stor del af de personer, tribunalet har rejst anklage mod, er blevet udleveret til Haag. Og for nylig blev den kroatiske general Ante Gotovina, der er anklaget for at være hovedmand bag en række alvorlige krigsforbrydelser, også anholdt.

Anholdelsen af Gotovina var ikke kun et vigtigt skridt for tribunalet i Haag. Det banede også vejen for Kroatiens optagelse i EU. Udleveringen af højtrangerede, formodede krigsforbrydere er EU's betingelse for at ville forhandle medlemskab til Kroatien og de andre lande i det tidligere Jugoslavien.

Serbisk undladelsessynd

I modsætning til kroaterne har serberne endnu ikke udleveret den serbiske general, som tribunalet i Haag betragter som en af nøglepersonerne i opgøret efter krigen: Ratko Mladic.

Heller ikke den bosnisk-serbiske politiker, Radovan Karadzic, der ligeledes er anklaget for en række alvorlige krigsforbrydelser, er udleveret. Som konsekvens af EU's krav om udlevering, er forhandlingerne mellem EU og Serbien derfor gået næsten helt i stå.

- Ser du ikke et problem i, at kravet om udleveringen af Karadzic og Mladic blokerer for serbisk medlemskab af EU? Det er jo den serbiske befolkning, som bliver ramt af de serbiske politikeres og militærets manglende samarbejde med ICTY?

"Den slags udtalelser bliver hele tiden fremsat, men vi er faktisk glade for dette EU-forbehold. Det er i Tribunalets interesse at opnå fuldt samarbejde med stater. Vi har imidlertid ingen pressionsmidler. Vi kan kun rapportere tilbage til Sikkerhedsrådet i FN og klage, hvis en stat ikke samarbejder. Men siden Tribunalets dannelse har Sikkerhedsrådet aldrig brugt dets magt til at sanktionere eller på anden måde tvinge stater til fuldt ud at samarbejde. Aldrig. Sikkerhedsrådet er yderst tilbageholdende med at anvende sanktioner, og dets medlemsstater har vetoret," siger Anton Nikoforov.

Samarbejde

"Det var derfor vigtigt for anklagemyndigheden at have en mekanisme, der kunne bruges til at presse staterne til at opfylde vores krav. Noget andet end trusler om straf eller klager. Noget positivt, som staterne kunne opnå ved at samarbejde med ICTY. Og da de nye stater, der opstod efter Jugoslaviens fald, ønskede at blive medlem af EU, indså vi, at dette var måden at opnå gode resultater på," siger Anton Nikoforov.

"Hvis de ønsker at blive medlem af EU, må de leve op til EU's respekt for menneskerettigheder, loven og straf af forbrydelser. Det tvinger staterne til at reformere deres myndigheder, politi og militær og forbedre overholdelsen af loven. En del af disse forbedringer er et helhjertet samarbejde med Tribunalet."

-Den tidligere serbiske premierminister Djindic blev angiveligt dræbt af det hemmelige politi for at samarbejde med Tribunalet. Hvordan undgår I, at den frygt, drabet på Djindic skabte, samt de nationalistiske tendenser, der er genopstået i Serbien, forhindrer et videre samarbejde mellem Serbien og Tribunalet?

"Djindic og hans parti var ret tilbageholdende i samarbejdet, fordi de var del af en koalitionsregering og altid under trussel fra oppositionen."

"På en måde er det lettere for nationalistiske partier at samarbejde med os, fordi de ikke har et image af at være provestlige demokrater. Nationalister - det gælder både i Serbien og Kroatien - betragter nærmest folk, der er provestlige, som forrædere. Så når demokrater samarbejder med os, råber folk meget hurtigt 'forræderi'. Derimod vil demokrater aldrig anklage nationalister for forræderi, hvis de samarbejder med Vesten."

"Man så dette politiske spil i Kroatien efter Tudjmans (præsident under krigene i Kroatien og Bosnien, red.) død, da socialdemokraterne kom til magten - de var ikke nationalister, og det var meget vanskeligt for dem at samarbejde med Tribunalet, fordi de hele tiden blev udsat for hidsige angreb fra oppositionen. Det var årsagen til, at de ikke udleverede Gotovina, men lod ham gå."

"Da nationalisterne kom tilbage til magten, var det meget lettere for dem at opstarte et samarbejde med Tribunalet. På mindre end en uge udleverede de seks senior level anklagede. Gotovina var dog vanskeligere at få anholdt, fordi han var fransk legionær, havde masser af kontakter, flere forskellige pas og rejste over hele verden. Og samtidig fremstod han også som en stor forsvarer af Kroatien. Den kroatiske regering gjorde heller ikke særlig meget for at finde ham. Men så anvendte vi dette EU-forbehold. Det hjalp. Regeringen indså, at det er i Kroatiens interesse at få en europæisk fremtid, og en mand må ikke kunne holde landet tilbage fra det. Det skabte en ændring."

Kroatiske erfaringer

- Men Gotovina blev anholdt af internationalt politi på Tenerife. Tror du ikke, det bliver sværere for Serbien, som sandsynligvis selv bliver nødt til at anholde Karadzic og Mladic, der angiveligt stadig opholder sig i enten Serbien eller i den selvstændige serbiske del af Bosnien Republika Srpska?

"Jo, men da Kostunica blev premierminister i Serbien, begyndte han at omfavne denne europæiske ide og fremtid, og problemfeltet omkring Tribunalet og EU-forbeholdet sprang hermed frem. Den serbiske regering valgte at gå ad samme vej som Kroatien og overtalte 16 anklagede til at overgive sig. Vi kalder det ufrivillig overgivelse, mens serberne kalder det frivillig overgivelse."

"Men under alle omstændigheder gik regeringen til disse anklagede og forklarede dem, at de ikke kunne tage staten som gidsel: 'Du er en privat person, du er anklaget af Tribunalet - tag af sted. Hvis du frivilligt tager af sted, giver vi dig støtte med advokater og dokumentation'. Som sagt overgav 16 personer sig. Men de hårde fyre som Karadzic og Mladic ville ikke overgive sig og har nu søgt skjul," siger Anton Nikoforov.

For at lægge pres på Serbien standsede EU i foråret sine forhandlinger om en mulig optagelse i EU.

Men den hårde linje var omstridt fra starten og førte ikke til en umiddelbar udlevering af Karadzic og Mladic. For nyligt besluttede EU at genoptage forhandlingerne med Serbien, mens de kroatiske myndigheder har tilbudt serberne at dele ud af erfaringerne med udlevering af personer, der er anklaget for krigsforbrydelser.

nMagnus Ø. Madsen er specialestuderende ved afdeling for Kultur og sprogmødestudier på RUC.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her