Læsetid: 3 min.

Serbiens svære valg

2. oktober 1999

"Der er ikke truffet nogen politisk beslutning om at slå ned på demonstranter."
Jugoslaviens informationsminister Goran Matic i onsdags, kort før politiet begyndte at gå løs på demonstrerende.

Selv om en af Slobodan Milosevic' ministre med bemærkelsesværdig dårlig timing afviste, at styret vil skride ind over for demonstranter, så synes den jugoslaviske præsident Milosevic at have valgt den voldelige vej. Der er mange rapporter om politibrutalitet, siden det serbiske politi begyndte at slå ned på demonstranter i onsdags. Den internationale menneskeretsgruppe Human Rights Watch kalder det "unødvendig og overdreven magtanvendelse mod fredelige demonstranter."
Mange betegner politivolden som helt usædvanlig selv ud fra serbiske standarder. Efter angrebet på de demonstrerende i Beograd i forgårs sagde en 24-årig studerende: "Det eneste ord, jeg kan finde, er grufuldt. Politiet rykkede frem i grupper på mellem 10 og 15, mens de tævede løs på folk. Jeg var heldig, jeg slap væk." Mange blev ramt af politiknipler - deriblandt oppositionslederen Zoran Djindjic.
Milosevic føler sig truet i dag, fordi demonstraterne vil af med ham efter nederlagene i Kosovo, Bosnien og Kroatien - og mange års katastrofal økonomisk politik.
Foruden volden mod demonstranter er de serbiske myndigheder ved at slå ned på oppositionspolitikere og de sidste rester af en lille fri presse.
Human Rights Watch siger, at Milosevic og hans inderkreds overtræder menneskerettighederne for at beskytte deres egen magt.
Men er det et rigtigt valg, hvis Milosevic vil holde sig ved magten? Han synes med sin politivold paradoksalt nok at have sat skub i en protestbølge, som havde meget svært ved at komme i gang. Kun 30-40.000 deltog i denne uges demonstrationer, der endte voldeligt. Under demonstrationerne i 1996-97 så man ofte over 100.000 i Beograds gader.

Nogle mener, at Milosevic vil prøve at tage den nye protestbølge i opsvinget. "Milosevic kan standse 50.000 demonstranter i Beograd, men 200.000 kan han ikke holde nede," siger Radomir Diklic, der leder det uafhængige serbiske nyhedsbureau Beta. Milosevic er en voldsnarkoman, og han prøver med sit brutale politi at skræmme serbere fra at deltage i protesterne. Også på andre planer kører han en psykologisk terror mod serbere, der for eksempel risikerer at få bøder for ikke at have tilmeldt sig folkeregistret. Men i stedet for at skræmme indbyggerne ser det ud til, at han opnår det modsatte.
Flere oppositionspolitikere har direkte sagt, at de voldelige sammenstød er gode for deres sag. Og Milosevic' fremfærd kan også kaste de rivaliserende oppositionsledere i armene på hinanden. Der er tegn på, at oppositionen er ved at blive enig. Og hvis protesterne bliver for omfattende og måske kan føre til Milosevic' fald, kan det være svært for den opportunistiske oppositionspolitiker Vuk Draskovic at stå udenfor.
Men selv om Milosevic bruger vold i denne uge, er det ikke sikkert, at han gør det i næste. Lige så få langsigtede planer han har for Serbien, lige så stor en taktiker er han. Under demonstrationerne for tre år siden slog Milosevic' politi den ene dag ned på demonstranter for den næste dag at holde en mere fredelig linje.
Vi kan meget vel stå over for et langt og opslidende slag. Det tog tre måneders demonstrationer i 1996-97, før Milosevic bøjede sig og anerkendte resultatet af lokalvalg, hvor oppositionen vandt - og så fik han alligevel derefter udmanøvreret sine modstandere.
Men denne gang står der mere på spil med de demonstrerendes krav om, at Milosevic skal gå af. Milosevic har alt at miste, fordi han er sigtet af krigsforbryderdomstolen i Haag. Han frygter, at en ny leder vil udlevere ham, og det kan gøre ham desperat.

Det er et svært valg, som Milosevic træffer med at sætte sit politi ind. Det kan i sidste ende være det valg, som vælter ham. Men Milosevic kan være kørt fast i voldssporet.
Det er også et svært og ubehageligt valg, som oppositionsledere skal træffe. Skal de sende fredelige demonstranter ud i konfrontationer, som kan føre til de dræbte, der kan give oppositionen den medvind, som den hidtil har manglet? Zoran Djindjic, der leder oppositionens Alliance for Forandring, opfordrer de protesterende til ikke at løbe væk, når politiet svinger kniplerne. "Vi må ofre os, så vores land kan leve. Det er bedre, hvis vores rygge tager imod slagene nu. Vi må ikke lade vores børn blive slået i fremtiden," siger Zoran Djindjic.
Vi i Vesten har ikke den store indflydelse på Milosevic' sikkerhedsapparat. Men vi kan gøre mere ved en markant indsats for frie medier i Serbien. Det er vigtigt, at alle serbere får billederne af Milosevic' brutale politi at se.th

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu