Læsetid: 3 min.

Serbisk nytår

28. december 1996

Så faldt OSCE's 'dom' over lokalvalgene: At valgene i de distrikter, hvor oppositionen har fået nægtet anerkendelse af sine valgsejre, gennemgående har været OK og derfor bør anerkendes af den serbiske regering. I 13 mindre serbiske byer og 9 kommuner i Beograd har oppositionskoalitionen Zajedno fået medhold fra OSCE's side i, at de første valgresultater bør respekteres. Samtidig understreger lederen af OSCE's 'fact finding mission' til Serbien, den tidligere spanske ministerpræsident Filipe Gonzalez at flertallet af mandaterne ved lokalvalgene i Serbien faktisk er blevet vundet af regeringskoalitionens kandidater - også selvom man anerkender oppositionens sejre i de omstridte valgkredse.
OSCE's rapport er på forhånd blevet afvist som bindende af den jugoslaviske udenrigsminister Milutinovic, som gentagne gange har understreget, at det er Serbiens egne interne organer, som alene har kompentencen - og så i sidste række vælgerne. Det har han naturligvis formelt ret i - men alligevel er OSCE-rapporten næppe velkommen hos regeringen i Beograd. Den giver regeringen et øget forklaringsproblem, ikke blot over for oppositionen, men også over for udlandet.
I sig selv er det interessant, at regeringen i Beograd overhovedet gik ind på at lade OSCE se nærmere på valgene. Og den vil sikkert nu hævde, at gruppen fra OSCE har haft alt for kort tid til at vurdere valgprocedurerne på den mange forskellige valgsteder. Man må derfor gå ud fra, at Filipe Gonzalez og hans team har sikret sig mod en sådan anklage ved at gå det foreliggende materiale særdeles grundigt igennem. Den meget klare konklusion tyder i det mindste på det.
Hvad kan Milosevic og hans regering gøre i denne situation? Det ubehagelige er jo, at man, hvis man vil bøje sig for rapportens konklusion, ikke blot skal desavouere lokale politikere, men også de domstole, som har annulleret valgene i de omstridte kredse. Det giver forfatningsmæssige problemer. For ifølge den serbiske forfatning er domstolene uafhængige. Kan man nu forlange af den serbiske præsident, at han skal bryde landets forfatning for at imådekomme OSCE-rapporten? Og kan man derefter kalde Serbien et mere demokratisk land, end det var før?

Præsident Milosevic er kort sagt i en endnu mere ubehagelig situation end tidligere. Bøjer han sig blankt for udlandets vurdering, kan han anklages for forfatningsbrud og sandsynligvis få alvorlige problemer med sit bagland, der synes præget af 'omvendte' gammelkommunister med den grundindstilling til parlamentarisk demokrati, at det er helt OK, bare det bliver de rigtige, der bliver valgt til parlamentet, og hvis holdning til oppositionens politikere i vid udstrækning er blottet for respekt. Den regeringskontrollerede presse har således gentagne gange skildret oppositionen som håndlangere for, ja lakajer for et fjendtligt udland, som ønsker at destabilisere det nye Jugoslavien og har en grundlæggende fjendtlig holdning til den serbiske nation. Som 'bevis' er blandt andet blevet henvist til, at demonstranterne i Beograd har båret rundt på vestlige nationers flag. At disse flag ikke skulle markere udenlandsk indflydelse, men en opslutning bag vestlige demokratiske ideer, har benhårde postkommunister af gode grunde ikke sans for. Milosevic kan derfor vælge at ride med på en af medierne stimuleret opfattelse af, at 'alle er mod serberne' og 'oppositionen er forræddere mod den serbiske nation', organisere nye moddemonstrationer og sætte hårdere politimæssige midler ind mod demonstranterne i gaderne. Men så vil den hårdt tilkæmpede normalisering i forholdet til Vesten ryge på gulvet, og dermed det middel, der mere end noget andet skal sikre Milosevic hans politiske overleven: En forbedring af den ellers håbløse økonomiske situation.
Regeringen i Beograd håber, at Rusland vil forhindre, at udlandets igen vil pålægge landet sanktioner, om nødvendigt gennem et veto i FN's sikkerhedsråd. Men selv om den skulle få ret i dette, løser det ikke det grundlæggende problem, at det nye Jugoslavien endnu ikke er fuldt integreret i det internationale samfund og har brug for kreditter udefra til de nødvendige investeringer, der skal bringe landet på fode igen. Det vil være katastrofalt, hvis landet igen bringes i en form for paria-status, selv om den ikke skulle være så absolut som den var før Dayton-aftalen.Måske ligger der en kompromismulighed, hvis Milosevic kan blive enig med oppositionen om at afholde helt nye lokalvalg under overvågning af OSCE. Forudsat han også kan få sit bagland med på det. Derved kunne de forfatningsmæssige problemer omgås. Men nogen særlig nem løsning vil det ikke være efter den sidste måneds begivenheder - og slet ikke efter OSCE's rapport.
Man kan derfor konstatere, at der ikke længe har været et så uoverskueligt nytår i Serbien som ved indgangen til 1997.

K.F. (Karsten Fledelius)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu