Læsetid: 3 min.

Serbisk splittelse

17. juli 1999

"Der sker en masse i juli, vi må være tålmodige, enden er nær."
Dusan Mihajlovic, leder af partiet Nyt Demokrati, torsdag

Mens protesterne mod den jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic og hans styre fortsætter, læner den krigsforbrydersigtede præsident sig i stigende grad op ad rabiate folk som fascisten Vojislav Seselj og hans Radikale Parti. Der er tale om en på alle måder uhellig alliance, der vidner om, at Milosevic har indset, at han er under pres. Seselj er nemlig ikke en ønskepartner, men tværtimod så indædt en modstander af fredstalen med Nato og 'tabet' af Kosovo, at han formelt har trukket sit parti ud af samarbejdet med Milosevic. Hans ministre er dog foreløbig forblevet i Milosevic' regering, der ufortrødent fortsætter sine anslag mod forsoning.
Så sent som i forgårs slog styret atter ned på demonstranter og medlemmer af oppositionen, mens partiet Nyt Demokrati fik frataget sine fem pladser i parlamentet, da det brød ud af en valgblok med Milosevic' socialistparti PDS og konen Mirja Markovic' Forenede Venstreparti (YUL).

Lederen af Nyt Demokrati, Dusan Mikhailovic, forudså optimistisk, at Milosevic-styret er ude i en dødskamp, og at dets ende er nær.
Andre i oppositionen har forsøgt at anslå lignende optimistiske toner og påpeger, at modstanden i dag er anderledes end under tidligere protester i 1991, 1992 og især under de store demonstrationer 1996-97. Dengang havde protesterne således udspring i et Beograd, der sammenlignet med andre jugoslaviske byer havde det godt, mens hovedstaden i dag er hårdt mærket af Nato's bomber. Vigtige dele af hovedstaden er blevet ødelagt, og dens befolkning kan ikke være i tvivl om den katastrofekurs, der er blevet udstukket af Milosevic: Der er store forsinkelser i betalingen af pensioner, hospitalerne mangler medicin til at behandle sårede fra krigen, og døde soldater begraves i stilhed, fordi regimet ikke vil indrømme sine tab. Beograd mærker krisen, mange frygter fremtiden, og oveni hører de om serbere på flugt fra Kosovo - omend disse fortsat søges holdt ude af Beograd. Mismodet er nået til hovedstaden, og det er med til at forstærke modstanden over for Milosevic og styrke oppositionen.
Dertil kommer en anden forskel, der gør protesterne bredere end tidligere: Mens der i 1996/97 var mange uden for Beograd, der takket være styrets kontrol med medierne ikke kendte til protesterne i hovedstaden, så er de nu begyndt ude i landet og er rykket mod Beograd.

Det kan lyde lovende, men oppositionen er splittet, og netop dét forsøger Milosevic at udnytte. Hans modstandere er således ikke alene delt mellem mellem nationalister, der kritiserer ham for at have 'tabt' Kosovo og de, der sukker efter nye tider. Den er også delt i fraktioner, som har rod i den politiske splittelse i 1996-97. Dengang brød den politiske kamæleon og nationalist Vuk Draskovic med oppositionsbevægelsen Zajedno (Sammenhold) og gik i samarbejde med Milosevic, mens en anden frontfigur som den mindre karismatiske Zoran Djindic blev tilbage. De to har fortsat svært ved at tåle hinanden, og det hæmmer ethvert samarbejde mellem deres respektive partier, Den Serbiske Fornyelesbevægelse (SPO) og Demokratisk Parti. Ind imellem er der flere andre oppositionspolitikere, men foreløbig har de ikke haft styrke til at udgøre nogen samlende kraft imod Milosevic.

Splittelsen har fået Milosevic til at vejre morgenluft. Han er langt fremme med planer om en ny valglov, hvor landet gøres til en stor valgkreds, og hvor han, konen og Seselj vil være forenet i en Patriotisk Blok. Oppositionen frygter, at den radikale treenighed går efter fremrykkede lokalvalg, der - som følge af den splittede opposition - kan udhule dens magtbaser rundt om i landet.
Tanken er næsten ubærlig, ikke mindst fordi det er så svært at anvise en løsning. Fra vestlig side er opgaven at gøde jorden for et systemskifte ved at støtte de demokratiske kræfter mest muligt, uden at blive viklet ind i Milosevic' spil. Det indebærer klare og forpligtende tilsagn om hjælp til et demokratisk styret Jugoslavien, hvilket bør være et mål for den kommende Balkanpagt-konference i Sarajevo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu