Læsetid: 1 min.

Serbiske demokrater skal vise vejen til EU

EU-landene er begejstrede over, at de reformvenlige serbere i så stort tal stemte ved søndagens valg. Kosovo-oplæg kommer 2. februar
23. januar 2007

EU håber på at holde Serbiens højrenationalister væk fra fadet, og fremtrædende europæiske ministre såvel som udvidelseskommissær Olli Rehn vil snart drage til Beograd og opfordre landets demokratiske partier til at danne regering.

Det tyske EU-formandskabs udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, konkluderede efter et udenrigsministermøde i Bruxelles i går, at man ikke skal hæfte sig for meget ved kanonvalget for det yderliggående nationalistiske Serbiens Radikale Parti.

"De demokratiske kræfter fik deres hidtil stærkeste valg," sagde Steinmeier og beskrev det som usandsynligt, at den hidtidige premierminister, Vojislav Kostunica, skulle finde på at danne regering med det Serbiens Radikale Parti, der fik 28,7 procent af stemmerne.

EU lokker med et såkaldt 'europæisk perspektiv', hvilket dækker over støttepenge og EU-medlemskab ad åre. Tidligst på et udenrigsministermøde i februar ventes EU at revurdere de hidtidige krav til Beograd. Serbien skal samarbejde med det internationale krigsforbrydertribunal, ICTY, om udleveringen af den bosniske serber Ratko Mladic.

Ifølge Rehn kan Serbien meget hurtigt få en penge-udløsende aftale med EU, hvis en række 'velkendte krav' opfyldes.

"Fuldt samarbejde med ICTY er nødvendigt for at indgå stabiliserings- og associeringsaftalen. For øjeblikket ser vi i al væsentlighed intet samarbejde, og vi forventer, at den nye regering forpligter sig til det," sagde Rehn.

Forholdet mellem EU og Serbien står dog over for en alvorlig prøvelse, når den internationale mægler Martti Ahtisaari måske allerede fredag, men senest 2. februar, offentliggør sit bud på, hvad der skal ske med Kosovo.

Løsrivelse og uafhængighed ligger i kortene, og det giver serbiske højreekstreme vind i sejlene.

Kosovo blev regeret fra Beograd indtil 1999, da serbiske overgreb mod det kosovoalbanske befolkningsflertal medførte et militært indgreb fra NATO. Siden er spændingerne dog ikke blevet mindsket, og op til Ahtisaaris oplæg har NATO øget beredskabet i området.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her