Læsetid: 2 min.

Serious business

DET ER ALTSÅ ikke ligegyldigt, hvordan Bubber og Kanonkongen forholder sig til musikken i deres programmer. Det har generelt konsekvenser for opfattelsen af musiks betydning. Det handler jo ikke om at DR og TV 2 skal sende fusionsjazz-reportager i den bedste sendetid. Men en større grad af ansvar må tages. Det må simpelthen kunne lade sig gøre at kombinere kommercielle målsætninger med kravet til god musikformidling, som også musikudvalget fastslår i sin rapport. Og hvis det ikke er muligt, så er musiklivet bedre tjent med, at man helt undlader at forsøge. I det lange løb er Bubber ikke en god forretning for dansk musikliv.
26. marts 2007

DET RESULTERER på mange måder i ubehag, når Bubber inviterer håbefulde men mere eller mindre talentløse danskere til at være 'Stjerner for en aften', eller når Amin Jensen går i selvsving som selvbestaltet smørtenor i 'Hit med sangen' sammen med en række kendte. For reelt musikinteresserede har programmer som disse længe været til irritation. Programmerne begrænser sig nemlig ikke til at give en mild kløen. De er symptomer på en kronisk sygdom. Den useriøse behandling musikformidling generelt er udsat for i danske medier.

KUNSTRÅDETS MUSIKUDVALG har netop udgivet en statusrapport. Overvejelser, erfaringer og resultater fra fire år som Kunstrådets fagudvalg for musik inden et nyt udvalg træder til i april.

Og dommen er hård: "Bortset fra lettilgængelig og letfordøjelig pop har alle andre former for musik været udsat for enten useriøs behandling eller er blevet mere marginaliseret end nogensinde tidligere".

Især henviser musikudvalget til DR og TV 2's omgang med dansk musik. Disse to kanaler er da også de mest tydelige. DR2 kan til tider mønstre en tematirsdag om punk, men den brede dækning af musik-liv, der jo også indbefatter jazz, folke- og verdensmusik, prioriteres ikke. Hvis den er der, gemmes den væk i et sent aftenprogram på P1 eller P2.

DET HANDLER ikke kun om den musik, der spilles. Men også om måden, den spilles på. I radioen har musik udviklet sig til nærmere at være pausefisk mellem værternes snak. Formidlingen udebliver.

Musik har dog i de senere år fået en vis bevågenhed. Kulturministeren har for eksempel indført den såkaldte pladepuljeordning, der skal støtte dansk musikproduktion med fokus på rock og pop. Så snart musikere begynder at vise kommercielt potentiale, så er støtten der. Men hvad med perioden inden?

Talentudviklingen og musikundervisningen i skolerne eller på musikskolerne er meget vigtig i denne sammenhæng. Ikke mindst på grund af strukturændringerne med kommunalreformen kunne man frygte, at den manglende anerkendelse af musikkens betydning i kulturlivet vil få den konsekvens, at støtteordninger til musikskoler og undervisningen i skolerne nedprioriteres. Der er jo ingen andre, der tager musik seriøst, hvorfor skulle kommunerne så?

DET ER ALTSÅ ikke ligegyldigt, hvordan Bubber og Kanonkongen forholder sig til musikken i deres programmer. Det har generelt konsekvenser for opfattelsen af musiks betydning.

Det handler jo ikke om at DR og TV 2 skal sende fusionsjazz-reportager i den bedste sendetid. Men en større grad af ansvar må tages.

Det må simpelthen kunne lade sig gøre at kombinere kommercielle målsætninger med kravet til god musikformidling, som også musikudvalget fastslår i sin rapport.

Og hvis det ikke er muligt, så er musiklivet bedre tjent med, at man helt undlader at forsøge. I det lange løb er Bubber ikke en god forretning for dansk musikliv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her