Læsetid: 6 min.

Den serviceorienterede domstol

Domstolsbutik bliver et nyt ord, vi skal vænne os til, og der skal være mere åbenhed over for både borgerne og pressen. Retspræsident Flemming Schønnemann gennemgår visionerne for den nye domstolsreform, hvis første del træder i kraft fra nytår
29. december 2006

Enhver virksomheds mål er at have tilfredse kunder. Også for byretterne vil et afgørende succeskriterium være, at brugerne føler sig ordentligt behandlet og er mødt med åbenhed og hjælpsomhed.

Domstolsreformen, der træder i kraft til nytår, giver nogle nye og gode redskaber til at nå dette mål. Større enheder, der giver mere specialiserede dommere og et stærkere fagligt miljø, styrker behandlingen af civile sager. Blandt andet sikrer reformen, at flere dommere - såvel juridiske som sagkyndige - kan medvirke i den samme sag.

Det kan sikre en mere dybtgående behandling og øge retssikkerheden.

Byretten vil kunne leve op til brugernes berettigede forventninger til og krav om god service og hurtig, effektiv og korrekt sagsbehandling.

'Domstolsbutik' bliver et nyt begreb, som kommer til at indgå i det danske sprog. For en af målsætningerne med reformen er, at domstolene skal åbne sig mod omverdenen. Blandt andet for at styrke sit image som serviceorienteret og for at sikre en effektivsagsbehandling oprettes ved hver byret en såkaldt domstolsbutik. Åbenheden indebærer også, at domstolene skal være opsøgende i forhold til det omgivende samfund, f.eks. i forholdet til pressen.

Byretten skal ikke være et sted, mange er skræmt fra at komme. Det skal være et sted, hvor borgerne føler sig godt behandlet og vel modtaget og hjulpet i deres situation. Målet bør være, at domstolene bliver den offentlige institution med den højeste score hos befolkningen.

Borgerne vil kunne henvende sig i domstolsbutikken med spørgsmål om de sags-områder, som byretterne beskæftiger sig med.

Det vil navnlig sige civile sager, straffesager, foged-sager, dødsboskiftesager, notarialforretninger og indtil 2008 tinglysningssager. Til at stå for domstolsbutikken oprettes ved byretterne et fællessekretariat, der også internt skal stå for en central servicering af rettens enkelte afdelinger. Alle skriftlige henvendelser går til fællessekretariatet, herunder stævninger mv. i de konkrete sager. Fællessekretariatet opretter sagerne og foretager som regel de indledende skridt i sagsbehandlingen, det vil sige forkynder stævninger og betalingspåkrav, berammer sager og indkalder til retsmøde, således at de enkelte specialafdelinger kan koncentrere sig om den egentlige sagsbehandling.

Overalt i domstolskredse glæder man sig til at tage de nye muligheder i brug til glæde for vore mange brugere. Såvel de, der opsøger os frivilligt, som de, der af den ene eller anden grund er nødt til at møde hos os.

Målbare succeskriterier

Med reformen er rammer og redskaber nu på plads. Nu er det vigtigt, at politikerne formår at sikre midler til at leve op til de smukke målsætninger. Service og åbenhed koster ressourcer. Det er nødvendigt at opstille målbare succeskriterier for effektivitet, kvalitet og åbenhed. Ellers risikerer det at ende i snak.

Reformen kan give førsteprisen til Danmark i disciplinen 'verdens mest velfungerende retssystem'. Men uden pengebliver det vanskeligt.

Den første virkning afpoliti- og domstolsreformen vil blive, at de nuværende 54 politikredse sammenlægges til 12 og de nuværende 82 byretskredse til 24.

Men det er ikke kun struktur. Det er en reform skabt for at styrke domstolene som hjemsted for at afgøre retlige tvister. Derfor vil der blive fokuseret både på høj faglig kvalitet og på fleksibilitet, serviceorientering og effektiv sagsbehandling. Det forhold, at byretterne bliver større enheder, skal sikre, at der kan sættes effektivt ind på de enkelte retlige områder gennem en bedre udnyttelse af ressourcerne og en vis specialisering blandt dommerne ved det enkelte embede.

Flere dommere

Men kommer borgerne overhovedet til at mærke en forskel? Svaret er et stort ja.

Fremover skal alle civile sager som udgangspunkt anlægges ved byretten. Der indføres samtidig mulighed for medvirken af flere dommere i samme sag i byretten. I samme sag kan medvirke flere juridiske dommere, flere sagkyndige dommere eller begge dele.

Flere juridiske dommere giver mulighed for mere dybtgående sagsbehandling og større sikkerhed for, at alle juridisk relevante betragtninger indgår, og at den bevismæssige bedømmelse sker på det bedst mulige grundlag. Flere juridiske dommere er forbeholdt sager af principiel karakter, sager, hvis udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, og sager, som frembyder særligt omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål.

Sagkyndige meddommere giver retten større faglig indsigt og forståelse, så rettens afgørelser træffes på et fyldestgørende grundlag. Byretterne skal således kunne behandle sager på samme måde, som man i mange år har behandlet sager ved Sø- og Handelsretten i København.

Den opretholdes som en specialdomstol på landsretsniveau og bliver fremover landsdækkende.

Medvirken af sagkyndige dommere er forbeholdt sager, hvor fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen. Det kunne f.eks. være handelssager. Også reglerne om forberedelse afde civile sagermoderniseres. Kvaliteten i sagsbehandlingen forøges, og sagsbehandlings-tiden forkortes. Retten får nu mulighed for meget tidligt i forløbet - normalt allerede efter indleveringen af svarskriftet - i samarbejde med parterne at fastsætte tidspunktet for domsforhandlingen, tidspunktet for afslutningen af forberedelsen og tidsrammerne for en eventuel yderligere skriftveksling mv. En særlig forberedelsesafdeling - Retssekretariatet - skal fremover stå for forberedelsen.

Men reformen stopper ikke med igangsætningen i 2007. I 2008 indføres en særlig forenklet procesform til behandling af tvister om krav på højst 50.000 kr. Ikke mindst til gavn for mindre erhvervsdrivende og enkeltpersoner, der står over for misligholdte aftaler, men måske hidtil ikke har orket eller set økonomisk fornuft i at gøre mindre krav gældende.

Nu bliver det nemmere og billigere at gennemføre civile sager om mindre beløb.

Omkostningerne ved at gennemføre sagerne begrænses, så de står mål med det beløb, som sagen drejer sig om.

Det kan typisk dreje sig om håndværkerregninger og regninger fra autoværkstedet.

Sagen skal kunne anlægges ved at udfylde og indlevere en stævningsblanket til retten. Modparten skal kunne svare ved at udfylde en svarskriftblanket til retten. Retten skal forestå den videre forberedelse af sagen, således at parterne i forberedelsesfasen ikke behøver at være repræsenteret af advokat.

Retten skal give intensiv vejledning og bistand til parterne, således at også parter, der ikke har juridiske forkundskaber, og som ikke bistås af advokat, kan få gennemført deres berettigede krav. Parterne kan lade sig repræsentere af en advokat under domsforhandlingen, men det er ikke nødvendigt, idet retten også i denne del af processen skal bistå en part, der møder uden advokat, med råd og vejledning. Mindre erhvervsdrivende vil opleve dette som et pænt fremskridt.

Ændrede straffesager

Også på straffesagernes område sker der vigtige ændringer.

Fremover skal selv grove narkosager ikke længere behandles som nævningesager, men som domsmandssager.

Disse sager ofte er meget omfattende, langvarige og komplekse med bevismæssige problemer, som kan være vanskelige at overskue og håndtere. Det medvirker til, at sagerne kan strække sig over lang tid og lægger beslag på mange ressourcer i retsvæsenet. De er også en tidsmæssig belastning for de borgere, der udtages til at være nævninger.

Nævningesager skal fra 2008 behandles i byretten som 1. instans. Der er mulighed for en fuldstændig prøvelse af skyldsspørgsmålet i to instanser (byret og landsret). Fremover skal også domme i nævningesager, ligesom det i dag er tilfældet med domme i andre straffesager, indeholde en begrundelse for resultatet.

Reformen vedrørende behandlingen af nævninge-sager skal sikre, at ordningen lever op til nutidens grundlæggende retssikkerhedsprincipper. Muligheden for prøvelse af skyldspørgsmålet i to instanser vil samtidig bringe nævningeordningen i bedre overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver, der er domfældt for en forbrydelse, har ret til at få domfældelsen eller fastsættelsen af retsfølgen prøvet af en højere domstol.

Reformen styrker retssikkerheden i Danmark. Både i det overordnede internationale perspektiv og i det nære - tæt på borgerne.

Flemming Schønnemann er retspræsident i Lyngby (ny) ret

* Kronikken i morgen:
Mogens Krustrup om digteren Morten Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu