Læsetid: 9 min.

Der er ikke meget sex i EU's patentdirektiv - og dog...

På onsdag stemmer Europa-Parlamentet om det kontroversielle direktivforslag om patent på software. En nørdet sag, der får politikerne til at overse de truende perspektiver, siger forslagets kritikere. Imens har andre travlt med at indkradse afgifter for påståede patenter på f.eks. visning af pornofilm på nettet
2. juli 2005

BRUXELLES - Ejerne af en række porno-websider fik for to år siden et tykt brev ind ad brevsprækken. Det amerikanske firma Acacia truede med retssager, hvis ikke web-folkene betalte patentafgift til Acacia. Websiderne udbød pornofilm på nettet, og der er patent på selve det at vise en film via nettet, det såkaldte streaming. Acacia gjorde krav på to procent af bruttoomsætningen for brug af teknikken.

Brevet kunne i princippet ligeså godt være dumpet ind hos store selskaber eller hos Danmarks Radio.

Men Acacia valgte en branche med mindre virksomheder, der havde en god omsætning og var politisk i kulden under Bush-regeringen:

"Det giver god mening at gå efter en branche, der tjener gode penge," sagde Robert Berman fra Acacia dengang over for den amerikanske webside extremetech.com.

I Danmark smed erotik-folkene brevene ud: De var ikke sendt som anbefalede breve, og "det er svært at tage den slags breve seriøst når de ikke sendes anbefalet," siger Aquaman, der bestyrer erotik-sider og ønsker at være anonym. Hvis han modtog et seriøst krav af slagsen, ville han simpelthen undgå teknikken: To procent af bruttoomsætningen kunne let gå hen og betyde 5-15 procent af overskuddet. Aquaman har ikke hørt om nogen i branchen, hvor Acacia har fulgt op på brevet med retssager, måske havde de for travlt med sager i USA. De amerikanske porno-udbydere sluttede sig nemlig sammen i foreningen Fightthispatent og anlagde sag. Men Acacia udbyggede ifølge extremetech.com sin kundekreds siden, henvendte sig til kabel-tv stationer og andre store medier. Sidste år kunne Acacia - der lever af at eje patenter og inddrive gebyrer på dem - i en pressemeddelelse berette, at Disneys websider netop havde indgået en aftale med Acacia.

'Amerikanske tilstande'

Også i Europa er der patent på visning af film på nettet. Men der er ikke 'amerikanske tilstande' i Europa, mener Jens Schovsbo, professor i immateriel ret ved Københavns Universitet, selv om der findes omkring 20.000 patenter på software allerede:

"Det undrer mig meget, at der er så utroligt få retssager," siger Jens Schovsbo.

De få retssager skyldes måske, at patentejerene afventer den betændte debat i EU, der for tiden er ved at udarbejde et direktiv for netop softwarepatenter, mener Ole Tange, der er programmør og bestyrelsesmedlem i IT-Politisk Forening.

En af dem, der i givet fald ville deltage i den slags retssager, er Per Nygreen fra patentrådgiverne Plougmann & Vingtoft i København, og han fortæller noget andet. Nej, der bliver ikke ført mange retssager, bekræfter han.

"For kunden er det selvfølgelige et spørgsmål om det kan betale sig at føre en retssag - en retssag i sig selv er ikke noget mål ," forklarer Nygreen. "Som regel sætter vi os ned og finder ud af, hvad der er op og ned og indgår så et forlig," siger han.

Og der er flere af den slags forlig, end de fleste tror, siger Nygreen. Kun enkelte sager, f.eks. hvor der er tvivl om, hvorvidt patentet er gyldigt, går videre til retten. Ifølge Per Nygreen har antallet af patentansøgnigner i Europa været stigende de senere år.

Et af formålene med EU-direktivet, der er til afstemning den 6. juli, var at få styr på de patenter, der bliver givet.

'Amerikanske tilstande', hvor ting som 'enkeltklick' kan patenteres, skal undgås, faststlår Anne Rejnhold Jørgensen, chef for international politik i Patentstyrelsen.

"I USA hersker der den holdning, at alt kan blive patenteret. I Europa skal opfindelsen løse et teknisk problem for at blive patenteret. Vi ønsker, at der klart bliver signaleret i lovgivningen, hvad man kan," siger hun.

Som hun ser det, vil EU's patentdirektiv - uanset hvilken form der til sidst bliver vedtaget - kun give "ændringer på marginaler" i forhold til de gældende regler.

"De store ændringer kommer der ikke," siger hun. En holdning, der for øvrigt deles af Schovsbo.

"Det kommer ikke til at betyde en voldsom ændring. Vi får cementeret en praksis, man ellers kunne have gjort noget ved," siger Jens Schovsbo.

"Nu bliver det skåret ud i pap, hvad man kan, og hvad man ikke kan," siger Anne Rejnhold.

"Målet med lovgivningen var at fastholde status quo. Alle de skæverter, de tåbelige eksempler vi alle er trætte af, skulle udelukkes," siger hun.

Splittet branche

Blandt politikerne og virksomhederne findes der to hold. Store virksomheder med eksempelvis Microsoft og Ericsson i spidsen ønsker vidtgående muligheder for at tage patenter. I Danmark bakkes de op af ITEK under Dansk Industri og it-Brancheforeningen. Argumentet er, at hvis ikke man kan tage patenter, vil der ikke være nogen, der gider investere tid og kræfter i udviklingen af nye systemer.

Men it-branchen er splittet. Det er kun godt en måned siden, at de blev enige om en fælles tekst.

"Blandt kritikerne har været Maconomy, hvor administrerende direktør Bent Larsen tidligere har fastslået, at patenter vil dræne virksomhedernes innovation, fordi de skal honorere en hær af advokater, hvilket ville være med til at øge priserne. Den holdning har han stadig. Og en vis forsigtighed er vigtig, hvis man skal anbefale softwarepatenter, som han nu gør," fremgår det af en artikel i bladet Computerworld. Men branchen blev enig om en formulering, hvor behovet for patentregler blev understreget, samtidig med at der blev manet til forsigtighed mod banale patenter.

På den anden side står it-medarbejdernes forening PROSA samt mindre virksomheder og programmører. De er bekymret for store omkostninger til advokatregninger og for at skulle terpe eksisterende patenter, så de ikke krænker dem. Også de bruger argumentet innovation: Hvis det bliver så besværligt at lave opfindelser, så bliver der ikke nogen innovation, lyder deres argument. I april meldte også den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) sig blandt kritikerne af EU-direktivet. Forbrugerne har krav på innovation og udnyttelse af teknologien, lyder argumentet fra en den nye spiller på kritiker-holdet.

Ole Tange er en af de bekymrede programmører.

"Du kender godt faneblade, ikke? Status quo er, at der er patent på dem i Europa," siger han. Så snart en programmør bruger en ide erhvervsmæssigt - uanset om han tager penge for det eller blot forærer den væk - kan han principielt komme i clinch med et af de 20.000 patenter, der findes i Europa.

Innovationen - mener Tange - kommer sjældent hos de store koncerner.

"Google startede i et kollegieværelse med gamle maskiner. IP-telefoni begyndte i en to-mandsvirksomhed. Faktisk er det undtagelser, at innovation kommer fra de store. Dell blev også til i et kollegieværelse. Ofte bliver de opkøbt af de store, men langt de fleste gennembrud er små virksomheder, der finder ud af noget. De store kan så få eksempelvis IP-telefonien til at være mere stabil, og det er også vigtigt," forklarer Tange - hvis interview bliver afbrudt flere gange, fordi IP-telefonen går ned.

"Jeg vil gerne have, at min IP-telefon fungerer bedre. Men de store udvikler ikke ideerne, de forfiner dem," forklarer han.

"I dag kan en lille virksomhed sætte nogle ideer sammen i software og starte en verdensvirksomhed på to mænd. Hvis de her patenter kommer igennem, så kan de små ikke bare programmere løs. De skal hver gang checke, om de krænker et patent. Og hvis de ikke selv har ekspertisen, så må de betale en patentadvokat for at gøre det," siger han.

At få udstedt et patent koster mellem en halv million og 750.000 kroner i konsulenthonorarer, hvis man søger et patent for fem år for de fire store markeder i verden: Europa, USA, Japan og Kina, fortæller Per Nygreen. Typisk vil opfinderen samarbejde med investeringsfirmaer for at få råd til patentet.

Alt for mange

Faktisk findes der allerede alt for mange patenter, vurderer professor Jens Schovsbo, der har været med til at udarbejde en rapport om spørgsmålet for Teknologirådet for nyligt.

Forbrugerorganisationen BEUC remser eksisterende patenter op: At bestille ting via mobiltelefon: Europa Patent EP1090494, at vise videoklip på nettet: EP633694, at betale med kreditkort via nettet: EP820620 og EP779587.

Et af de praktiske problemer ved udstedelsen af patenter ser Schovsbo i konstruktionen af patentmyndighederne: Flere af dem er blevet forburgerfinansieret.

"De lever af, hvor mange patenter de kan producere. Det har bidraget til at køre udviklingen af sporet. I stedet for at være vagthunde, kører de bare patenter igennem," siger Jens Schovsbo i en kritik, der retter sig især mod EPO. Men Patentstyrelsen styrer imod: Anne Rejnhold i Patentstyrelsen mener nemlig, at patenterne udstedes for ukritisk:

"Danmark har netop sammen med tyske og hollandske kolleger sendt et brev til den Europæiske Patent Organisation, fordi opfindelseshøjden er et problem. Vurderingen af opfindelsen er alt for lav, og det er et generelt problem," siger hun.

'Opfindelseshøjde' er begrebet for, hvor stor opfindelsen er. Ofte er opfindelsen, der bliver patenteret, ikke nyt nok eller et stort nok skridt, vurderer Rejnhold. Samme kritik findes i it-branchen.

Teknologirådet anbefaler i sin rapport også, at der ikke skal udstedes så mange patenter, samt at patenterne ikke må blokere for samarbejde mellem forskellige programmer. Nørd-ordet er 'interoperabilitet'.

Allerede nu findes der nemlig talrige måder at holde små virksomheder ude ved hjælp af patentrettigheder, og det bliver udnyttet:

"De store firmaer sagsøger ikke hinanden. Hvis du for eksempel laver software til mobiltelefoner, så er der flere hundrede patenter. Men en gang krænker Nokia Ericsons, og næste gang er det omvendt. Små firmaer med få patenter kan ikke være med. Det er meget svært for nye at komme ind," vurderer han.

"Særlig farligt er eneretten til standarder, det vil sige, at man ikke kan lave software, der passer til eksisterende programmer," siger han og fremhæver behovet for interoperabilitet.

Retningslinjerne for EU's patentdirektiv, skal samle gældende praksis i en og samme lov. Tidligere har Ministerrådet, hvor Danmark er repræsenteret af erhvervsminister Bendt Bendtsen, stemt om sagen - og det blev en version, som de store virksomheder er glade for.

Følelser

Europa-Parlamentet debatterer for tiden det såkadte Rocard-forslag, der blandt andet tager højde for den interoperabilitet, Teknologirådet efterlyser. Da forslaget led et nederlag i udvalgsarbejdet, udråbte erhvervsaviserne sejr til de store virksomheder, der blandt andet kritiserer Rocard-forslaget for at være for uklart. Men intet er afgjort inden afstemningen 6. juli.

Og selv derefter fortsætter debatten. Hvis ikke Parlamentet vedtager Ministerrådets udkast, skal der findes et fælles resultat i den såkaldte forligsprocedure - og der er ravage forude: Parlamenterne i Spanien, Polen, Holland og Tyskland er nemlig stærkt utilfredse med Ministerrådets udspil, og eksempelvis det tyske parlament har pålagt sin regering at rette på forslaget i den sidste fase. Og da Bendtsen af Folketinget blev pålagt at genåbne debatten hos sine ministerkolleger, udbrød hans polske kollega, Michal Kleiber, over for Information spontant:

"Danmark har vores fulde støtte."

I dagene op til afstemningen er der demonstrationer og pressemøder, splittelse i partigrupper og emotionelle pressemeddelelser.

"Uvidenheden på området kender ingen grænser. Du skal virkelig være yderst teknisk kompetent, ellers går der meget let følelser i debatten," siger Anne Rejnhold fra Patentdirektoratet.

Hun argumenterer for, at EU-direktivet er vigtigt for at få styr på den praksis med de mange patenter under den nuværende ordning:

"Alt andet lige må det omgivende samfund være interesseret i, at det er lovgiverne, der har styr på det, så det er dem, der bestemmer, hvad der kan lade sig gøre," siger hun.

Og Jens Schovsbo har et opråb til politkerne:

"Det er et nørdet område, og det er svært. Men det bør interessere politikerne at tage kontrollen tilbage. Det er jo ikke mere indviklet end dagpengesystemet. Og det er enormt, som det påvirker industri og udvikling."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu