Læsetid: 5 min.

'Sex er ikke noget skidt efter min mening'

Beiruts teaterscene har fået sig et sex-chok, efter Lina Khoury lancerede sin arabiske udgave af 'Vaginamonologerne'. Det er en kæmpe succes, men møder modstand fra både muslimer og kristne
5. juli 2007

BEIRUT - Halvandet år tog det for Lina Khoury at få sit teaterstykke gennem den libanesiske censur. Normalt tager det en uge.

Med 12 monologer ville hun sætte sex og kvindeliv til debat på en måde, som det aldrig har været før i den arabiske verden, så selvfølgelig måtte det skabe problemer. Hendes direkte facon var for stærk for censorerne, der var bange for befolkningens reaktion, selv om teksterne hverken var vulgære eller pornografiske.

"Monologerne handler for eksempel om det paradoks, der er i opdragelsen af piger. De får hele tiden at vide, at de ikke må tale med drenge, men efter vis alder bliver de spurgt, hvorfor de ikke er gift," siger Lina Khoury.

"En anden handler om, at man skal elske sin seksualitet. Fra religionen får man at vide, at sex er noget skidt. Det gælder både i kristendom og islam, hvor sex kun er til forplantning, ikke til sjov. Men sex er der, og det er ikke dårligt efter min mening."

Stykket er inspireret af den amerikanske verdenssucces Vaginamonologerne, men der er kun tale om inspiration, for det libanesiske stykke er skrevet fra bunden og handler om en stribe problemer, der er mere specifikke for den arabiske verden. Ud over opdragelse og seksualitet handler de andre monologer om sexchikane, menopause, pre-menstruationssyndrom, hårfjerning, voldtægt og hustruvold, og så er der en om Libanons kvinder.

"Jeg har delt dem op i tre grupper. Den første kategori er dem, jeg kalder 'magasin-kvinderne', for hvem det bare handler om at få sit billede i et af bladene. Den anden gruppe er kvinder fra middelklassen. De er lidt religiøse, sladrer meget og er misundelige på dem, der er rigere end dem selv. De knepper ikke selv, de bliver ikke kneppet, og de vil heller ikke lade andre kneppe. Den tredje grupper er kunstnere, folk der har rejst meget og som lever i deres egne hoveder. De dømmer alle, der ikke lever op til deres standarder."

Budskabet i den monolog er, at hvis bare Libanons kvinder ville få styr på sig selv og tage det roligt, så ville meget i samfundet blive bedre.

Der er også monologer om homoseksualitet, brugen af ordet vagina i utallige arabiske bandeord og en om de problematiske gynækologbesøg for kvinder, der ikke er gift og derfor ikke burde have haft sex ifølge den gængse samfundsopfattelse.

Det er for meget

Lina Khoury har brugt tre år på at interviewe utallige kvinder over hele Libanon og fra alle samfundslag og religiøse grupper. Hun hævder ikke, at de 12 monologer er repræsentative for alle de problemer, kvinder i Libanon har, men hun er sikker på, at alle kvinder vil kunne genkende sig selv i en eller flere af dem.

"Problemerne jeg behandler er generelle og internationale, men der er også nogle, der er specifikke for Libanon. Mange her er blevet voldtaget eller udsat for sex-chikane. Jeg ledte efter kvinder, der havde været udsat for netop det, og fik dem til at tale om det. De, der sagde frem, er mere frisindede end de konservative, men voldtægt og vold rammer også mange konservative. De taler bare ikke om det."

Teaterforestillingerne blev afbrudt i et halvt år under og efter krigen sidste sommer, men ellers har Haket Nisween (Kvindesnak) kørt for fulde huse i halvandet år, og fra hele den arabiske verden er der enorm interesse. Både fra dem, der vil have stykket til at spille i andre lande og hovedstæder og fra dem, der gerne vil vide, hvad i alverden hun bilder sig ind, og som i kraftige og direkte vendinger beder hende klappe i.

"Nogle er negative over, at der tales om den slags i offentligheden. 'Det er for meget, og det er for privat', siger de. Det er kommet fra konservative typer og folk, der fornægter problemerne. De har alle sammen været mænd. Nogle kvinder har heller ikke været glade for stykket, men de har ikke direkte været imod det."

Religion er problematisk

I Libanon er de negative reaktioner kommet fra alle grupper i samfundet. Fællesnævneren for kritikerne har ikke været Koranen, men en konservativ religionsopfattelse blandt både muslimer og kristne.

"De liberale og frisindede særligt i Beirut er både kristne og muslimer. Hvis jeg derimod tager til en kristen landsby, vil jeg få samme reaktion som i en muslimsk landsby. Forskellen ligger mere i forholdet mellem by og land."

Lina Khoury lægger ikke skjul på, at al religion repræsenterer et problem for den frigørelse, hun gerne vil sætte i gang. Så længe der ikke tales åbent om sex og følelser i det libanesiske samfund og alle de andre arabiske samfund for den sags skyld, så er ungdommen henvist til at få deres information om sex på gaden og i det skjulte, hvor det er porno og vulgaritet, der er normen.

"Både religion og samfund afviser kroppen. Men det er jeg uenig i. Kroppen er der, og man er nødt til at lære, hvordan den fungerer. Jeg ved ikke, om jeg skal sige det, men jeg mener ikke, man kan være helt fri med religion. I al religion handler det hele om hjerne, ånd og sjæl og livet efter døden, det handler ikke om dette liv."

For dem, der i modsætning til de religiøse har taget imod stykket, har det været noget af en åbenbaring, hvis man skal tro de reaktioner, Lina Khoury har fået. Kvinder har fundet ud af, at mange andre også oplever det samme som dem, og de føler sig bedre i stand til at ændre tingenes tilstand, når så mange oplever det samme.

"Jeg hører folk sige: 'Endelig er der nogen, der taler om sandheden', og de mænd, der har set stykket, kan nu forstå, hvad der sker under vores hormonelle forandringer. Mænd ændrer også den måde, de omgås kvinder på. En mand kom og sagde 'Er det sandt? Jeg har en lillesøster, hvordan kan jeg hjælpe hende, og hvordan kan jeg få min far til at tage sig bedre af hende?' Han var meget ked af det."

På grund af den ustabile situation i Libanon i disse uger er flere af de to ugentlige forestillinger blevet aflyst, fordi publikum bliver hjemme. I mellemtiden gøres der forsøg på at få stykket ud til nogle af de mere liberale arabiske lande, og måske til Tyrkiet og de arabiske befolkningsgrupper i Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her