Læsetid: 6 min.

'Den sexgale platugle'

Endnu en debat som kørte af sporet. Der er ikke blevet sparet på skældsordene, når det gælder den jagt, som dele af pressen i den sidste tid har ført mod lægen Søren Ventegodt. Sagen er som det ofte sker, gået hen til at blive en hetz mod manden - uden dialog
15. december 2005

Pressens jagt på lægen Søren Ventegod har foreløbig resulteret i en politianmeldelse afgivet af Sundhedsstyrelsen mod den kontroversielle læge.

Ikke på noget tidspunkt i denne klapjagt har jeg noget steds fra følt en ægte interesse i at forstå, hvad der ligger bag hans valg af de behandlingsmetoder, han nu hænges ud for - metoder som i øvrigt ikke er nye.

Han har for flere år siden, bl.a. i bogen Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen (1998) udførligt gjort rede for sine metoder og i den forbindelse også nævnt, at han er sig fuldt bevidst om det kontroversielle i dem. Personligt kan jeg se nogle spændende perspektiver i hans metoder, men bestemt også problemer.

Det er derfor frustrerende at blive vidne til, at det, som kunne blive en frugtbar faglig debat, skulle udvikle sig på denne måde.

Men interessant er det, at bannerførerne i denne hetz tæller adskillige repræsentanter for det etablerede behandlingssystem. Således står de psykiatriske læger og overlæger næsten i kø for at revse den formastelige Ventegodt.

Ingen dialog med ham

Her er tydeligvis ikke nogen interesse at spore for at få en dialog i gang med Søren Ventegodt omkring hans metoder.

Nej, det er nok at konstatere, at manden er renegat og derfor pr. definition suspekt på alle tænkelige måder. Skulle der med denne sag måske ikke være bevis nok for det??

Nu er det sådan, at jeg i mit terapeutiske arbejde med seksuelt krænkede ofte har med mennesker at gøre, som, før de opsøgte centret, har været i psykiatrisk behandling.

Denne gruppe udgør faktisk langt størstedelen af centrets brugere og skønnes at udgøre ca. 80 pct. For disse mennesker gælder det, at de søger vort center, fordi de ikke kan affinde sig med den tanke at skulle dopes med medicin resten af deres liv, og fordi denne doping tilsyneladende er den eneste behandlingsmåde, det psykiatriske system har kunnet tilbyde dem.

De er i psykiatrien blevet konfronteret med et selvbillede, der stigmatiserer dem, som psykisk syge, og som patienter, hvis videre skæbne bør lægges i overlægens hænder. For det tjener nu engang patienterne (og medicinalindustrien!) bedst.

Nægter patienterne at indgå i dette billede, kan det få katastrofale følger for dem. Jeg kan i den forbindelse nævne den behandling, en af centrets brugere for nogen tid siden blev udsat for under sin indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

Hård skizofreni-dom

Hun var kommet ind efter et nervesammenbrud forårsaget af længere tids psykisk belastning i forbindelse med en retssag. Hun havde det meget dårligt ved indlæggelsen, men nægtede alligevel at godtage den skizofreni -diagnose, som blev hæftet på hende. Hun blev nu, to uger efter sin indlæggelse og på et tidspunkt, hvor hun havde det allerværst, konfronteret med en psykiatrisk overlæges udsagn om, at han anså hende for at være for syg til at kunne tage vare på sine børn, og at hun ikke skulle regne med nogensinde at kunne blive i stand til det.

Jeg må indrømme, at jeg har vanskeligt ved at se den behandlingsmæssige idé, som måtte ligge bag en sådan dom, men jeg kan godt melde, at den ikke havde nogen positiv virkning på pågældendes almentilstand.

Havde hun ikke haft mennesker uden for systemet, som var der for hende og kunne støtte hende, så havde den pågældende overlæge sikkert haft held med at få hende anbragt fuldt dopet i en af de mange diagnostiske kasser, som de fleste af vore brugere på et eller andet tidspunkt har befundet sig i: psychosis schizophreniformis, schizophrenia pseudoneurotica, schizophrenia paranoia, depressio mentis reactiva - eller blot forstyrret personlighedsstruktur for at nævne nogle.

En af centrets brugere, som kom fra kassen med den fine betegnelse schizophrenia pseudoneurotica havde, da hun fik et nervesammenbrud, heldigvis intet kendskab til f.eks. Søren Ventegodts skandaløse behandlingsformer.

Hun var derfor så begunstiget i stedet at kunne nyde godt af den behandling, det etablerede system står for. Og det er bestemt ikke småting, en sådan behandling kan byde på i form af kemiske hjælpemidler.

Stoppet med psykofarma

På én dag fik hun ordineret (jeg citerer fra hendes journal): Disipal, Apozepam, Tegretol, Orap, Leponex, Saroten, Klorpromazin, Cisordinol acutard, Akineton, Cisordinol, Amitriptylin, og Melleril.

Nu kunne man så mene, at der skulle være mulighed for, at sådanne velmedicinerede patienter var så tilpas dopede, at de ikke skulle kunne udvise flere ubehagelige symptomer, men intet er som bekendt sikkert i denne verden.

En bruger fortalte mig, at hun på et tidspunkt under indlæggelsen var begyndt at høre stemmer. Heldigvis vidste en af lægerne på afdelingen, at det kunne skyldes kombinationen af nogle af de ordinerede psykofarmaka.

Man gik derfor over til en anden kemisk blanding og stemmerne forsvandt. Patienten var naturligvis lettet, for, som hun sagde til mig, ellers var jeg jo nok blevet rigtig skizofren.

I journalen fra en anden psykiatrisk afdeling konstaterer en læge, at hans patient er "intermitterende plaget af mareridt". Og derved bliver det.

En nøgtern konstatering i en journal for hvorfor pokker gøre mere ud af det? Nej, sådanne forstyrrelser klares let på anden måde - fra dennes journal lyder det: Cisordinol, Disipal, Prozil, Alopam, Tegretol, Rivotril, Natrium kalium intero, Leponex, Prozil, Disipal - Pinex for hovedpinen og så lige 50 mg Saroten til natten (og mareridtene?).

Her ville en charlatan som Søren Ventegodt garanteret have taget fat på disse mareridt, konfronteret patienten med dem og derved påført vedkommende en mængde unødig lidelse. Og det når vi nu råder over så mange midler, som kan dulme smerterne.

Men mennesker er ofte utaknemmelige. På trods af det enorme udbud af psykofarmaka så kommer mange af disse velmedicinerede, som allerede nævnt, alligevel på et eller andet tidspunkt i deres liv til en beslutning om at gøre sig fri af deres pilleafhængighed og søge andre behandlingsformer.

Og her kommer selvfølgelig faren for, at de kan falde i kløerne på absolut uansvarlige behandlere som f.eks. Søren Ventegodt. Derfor er de mere ansvarlige behandleres bekymring og frustration, som den kommer til udtryk i denne sag, egentlig forståelig nok.

Velfungerende igen

Men jeg kan berolige de ansvarlige med, at det kan lade sig gøre at komme ud af en dopet tilværelse. Det har vi bl.a. i vort center set flere eksempler på.

Således er den førnævnte mor, som af en overlæge blev erklæret uegnet til nogensinde at kunne tage vare på sine børn, næsten trappet ud af sit medicinforbrug og fungerer igen fuldt ud i sin forældrerolle.

Den før omtalte overlæge er til gengæld blevet indklaget for patientklagenævnet, en klage, som nu har ligget samme sted i næsten et halvt år, og som jeg formoder kommer til at ligge der længe endnu. Her kunne det måske være en idé for en af de opbragte psykiatriske overlæger endnu en gang at svinge øksen, nu de har den fremme, og sagen jo egentlig vedrører deres domæne.

Men lur mig om ikke de af en eller anden grund synes, at Søren Ventegodt er langt mere interessant. Hvor man kunne have ønsket sig en analyse og drøftelse af hans behandlingsmetoder, så er sagen som det ofte sker, gået hen til at blive en hetz mod manden.

Uden at skulle gå nærmere ind på hans behandlingsmetoder, som jeg har for ringe erfaring med, så vil jeg ikke undlade at nævne nogle aspekter ved hele denne sag, som vækker min undren.

For det første, det ramaskrig, hans behandlingsmetoder fremkalder. Især hans anvendelse af vaginal akkupressur - en metode, han for flere år siden indførte i sin praksis, og som han bl.a. i sin bog Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen udførligt gør rede for.

I samme bog gør han ligeledes klart, at han er sig fuldt bevidst om det kontroversielle i denne behandlingsform.

Inge-Lise Hansen er psykoterapeut ved FrejaCentret, Center for Seksuelt Krænkede i Ribe Amt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her