Læsetid: 4 min.

Sexslave - en skamplet for livet

Hvert år bliver over 100.000 kvinder og børn handlet og tvunget ind i EU's sexindustri. Samtidig skal de kæmpe mod samfundets fordomme om prostituerede - resultatet er mere menneskehandel, 'trafficking'
23. marts 2006

For den moldoviske familiefar og tekniker Iurie hersker der ingen tvivl om, at han aldrig vil tillade sin søn at gifte sig med en pige, som har været udsat for trafficking.

"Der er stor forskel på at bære en ny t-shirt og en brugt t-shirt. Tænk over det," siger Iurie, der bor i en landsby tæt på Moldovas hovedstad, Chisinau, til det britiske BBC.

Moldova er et de lande, som igennem de senere år er blevet storleverandør af kvinder og børn til den europæiske sexindustri.

Sidste år anslog EU, at mellem 100.000 og 150.000 kvinder og børn hvert år er ofre for menneskehandel - trafficking - inden for EU. Og en undersøgelse lavet af den Internationale Organisation for Migration (IOM) viste, at langt størstedelen af ofrene kom fra fattige lande som Moldova, Albanien og Rumænien.

For EU er problemet langt fra nyt. Siden starten af 1990'erne har trafficking været på EU's dagsorden, og emnet er gradvist blevet rykket længere og længere op på dagsordenen, efterhånden som fokus på problemet er tiltaget.

Utallige konferencer og rapporter er blevet lavet, EU-Kommissionen har i 2003 nedsat en ekspertgruppe, der skal se nærmere på, hvordan man kan bekæmpe og forebygge problemet, og senest har Europa-Parlamentet i januar i år vedtaget en ny strategi for bekæmpelse af trafficking.

Men hverken strategier, ekspertgrupper eller konferencer er nok til at ændre på den sociale stigma, der rammer såvel kvinder som børn, der er eller har været beskæftiget i sexindustrien, advarer den Internationale Organisation for Migration (IOM).

Skam er en stor faktor

"Der er kommet en stigende bevidsthed om trafficking i dag. Men meget mere skal gøres. Vi bliver nødt til at ændre holdninger også. Alt for ofte bliver kvinder og piger, som er trafficked til seksuel udnyttelse, ofre i dobbelt forstand på grund af den stigma, der er knyttet til prostitution," siger Ndioro Ndiaye, der er vicedirektør i IOM.

I mange lande er prostitution ikke ligefrem velanset, prostituerede har meget lav status i de fleste samfund, og især udenlandske prostituerede bliver uløseligt forbundet med spredningen af hiv og aids.

Men når kvinder og børn, der har arbejdet i f.eks. den europæiske sexindustri, vender hjem, er situationen ikke meget bedre, for også i hjemlandet er prostitution og prostituerede nemlig et socialt tabu, siger IOM.

"Den 'skam-faktor', der ligger i at have arbejdet i sexindustrien, betyder, at trafficked kvinder og piger ikke vil indrømme, hvad de har været udsat for," forklarer Oksana Horbunova, der koordinerer IOM's indsats i Østeuropa.

Det betyder, at kvinderne ikke får hjælp, og at de ofte havner i en trafficking-situation igen - enten som ofre eller som nye bagmænd. Dermed holdes trafficking-industrien i live.

"Det er den eneste måde at overleve og tjene penge på, som de kender, og det er det eneste miljø, de kan færdes i uden at blive stigmatiseret," siger Richard Danziger, der er leder af IOM's trafficking-enhed.

De kvinder, der trodset samfundets fordomme og står frem for at fortælle om deres erfaringer, har det også svært. De oplever f.eks. at blive isoleret fra samfundet, og at familien i nogle tilfælde slår hånden af dem.

"Mange familier vil ikke have den skamplet siddende på sig, at de har en datter, der har været involveret i prostitution. Men samtidig er det netop familien, der ofte har opfordret deres døtre til at rejse væk for at tjene penge, og de har ikke haft noget imod at bruge de penge, datteren har sendt hjem," siger Richard Danziger.

Gør prostitution stuerent

For at komme stigmatiseringen til livs foreslår IOM, at der skal arbejdes mere målrettet med både samfundets og myndighedernes holdning til trafficking og prostitution.

I flere østeuropæiske lande har tjenestemænd fra politi, domstole og andre relevante myndigheder været på skolebænken for at få nuanceret deres viden om og ændret attituder til problemet. Samtidig er befolkningen blevet udfordret i deres syn på trafficking og prostitution gennem oplysningskampagner. Men andre mener, der skal helt andre midler til.

Sidste år afholdt organisationen International Committee on the Rights of Sex Workers in Europe (ICRSE) - (den internationale komité for sexarbejderes rettigheder i Europa) en konference i Euro-Parlamentet for at opfordre EU-politikerne til at sætte fokus på diskrimination i sexindustrien.

Sexarbejderne mener, at en legalisering og accept af prostitution som et arbejde på lige fod med alt andet erhverv vil gøre det af med den sociale stigma - og dermed kunne forebygge trafficking.

"Jo mere folk er klar over, at de har ret til at tage beslutninger om deres eget liv, jo mindre sårbare er de over for udnyttelse. Hvis folk får ret til at udføre sexarbejde i et andet land, er det sandsynligt, at de ikke vil benytte sig af illegale metoder til at nå frem," sagde Petra Timmerman, talsmand for ICRSE, på konferencen.

Ideen falder dog ikke i god jord hos alle europæere. I den europæiske kvindeorganisation European Women's Lobby (EWL) mener man, at trafficking først og fremmest skal bremses ved at mindske efterspørgslen efter købesex - og ved at give prostituerede alternative muligheder for at tjene penge.

"Vi er imod enhver forestilling om, at sexarbejde er normalt arbejde, som din eller min datter kan kaste sig over, når hun er 17 eller 18 år," lyder det fra en af EWL's repræsentanter, Mary McPhail.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu