Læsetid: 2 min.

SF og R: Adgang til straffeattester bør begrænses

SF foreslår at begrænse arbejdsgiveres frie indsigt i ansøgeres straffeattester og dermed deres fortid. Dansk Folkeparti kalder forslaget tåbeligt og vil tværtimod forlænge straffeattesterne
14. juli 2007

Ungdommelig dumhed eller overstadighed i form af slagsmål eller smårapseri skal ikke kaste lange skygger ind i det voksne arbejdsliv. Det mener SF's retsordfører og næstformand for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup, der foreslår, at det kun skal oplyses, om der står noget i en ansøgers straffeattest, hvis det kan have betydning for udførelsen af det konkrete job.

"Der er ingen rimelighed i, at en arbejdsgiver skal snuse i ting, der ikke har noget med arbejdspladsen at gøre," siger Anne Baastrup.

Som Information skrev torsdag, kan arbejdsgivere altid kræve at se en straffeattest, når en stilling skal besættes. Og det står dem også frit at afvise ansøgere med en blakket fortid, uanset at forbrydelsen intet har med ansøgerens arbejdsduelighed at gøre.

"Det giver jo ingen mening, at man ikke kan være kassedame, fordi man er straffet for mandatsvig, eller at man ikke kan være flaskedreng, fordi man engang har slået en på kajen," siger Anne Baastrup.

De radikale bakker op om forslaget: "Vi har tidligere selv foreslået noget tilsvarende, og det kunne vi sagtens stemme for," siger den radikale retsordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R).

Forebyggende

SF's forslag vinder dog hverken sympati hos regeringen eller dens støtteparti, Dansk Folkeparti.

"Det forslag er noget pjat. Selvfølgelig har en virksomhed krav på at vide det, hvis deres ansatte har en kriminel fortid," siger retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, som også er formand for retsudvalget.

Retsordfører hos Det Konservative Folkeparti, Tom Behnke, tager også afstand fra forslaget. Han henviser til den store præventive effekt, straffeattesten har hos de unge.

"Når man spørger de unge, hvad det væsentligste argument er for at holde sig fra kriminalitet, svarer de næsten alle sammen: straffeattesten," forklarer han og uddyber: "Hvis vi begynder at graduere straffeattesten, ved de unge det sekundet efter, og så er den præventive effekt væk."

SF's Anne Baastrup mener dog, at de nuværende regler har "social slagside."

Når der først er kommet snavs på straffeattesten, bliver det stående op til fem år, afhængig af forbrydelsens art. Så hvis skaden er sket for en helt ung, er det ikke uden betydning, om man skal direkte ud på arbejdsmarkedet i f.eks. en læreplads, eller om man først skal igennem en mangeårig uddannelse.

"Hvis man skal direkte ud og finde en læreplads, risikerer én enkelt overilet handling at udelukke en fra arbejdsmarkedet, allerede før man er kommet ind. Den her konstruktion vender virkelig den tunge ende nedad," mener Anne Baastrup.

Peter Skaarup er enig i, at det ikke er rimeligt, at de lavt-uddannede lades i stikken. Men han mener, at løsningen er den stik modsatte af den SF foreslår.

"Bare kald mig gammeldags, men jeg mener, at man i stedet bør lade forbrydelsen stå på straffeattesten i endnu flere år, så de veluddannede ikke bare kan løbe fra den," siger han.

- Må arbejdsgiveren så kræve en ren attest, uanset om det har noget med jobbet at gøre eller ej?

"Ja!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu