Læsetid: 3 min.

SF udskød pinen

8. september 1997

SF vil anbefale at stemme nej med henblik på at opnå væsentlige forbedringer, så der senere kan stemmes ja til et nyt resultat
Landsmødevedtagelse om Amsterdam-traktaten,
Herning 7. september 1997
Week-endens SF-nej til Amsterdam-traktaten udskyder allerhøjest folkesocialisternes pinefulde afklaring om partiets EU-politik. Og det kan blive skæbnesvangert for partiet.
Det er interessant at se, hvad der vil ske, hvis udviklingen føjer sig efter partiets ønsker: Så vil danskerne stemme nej til Amsterdam-traktaten ved den kommende folkeafstemning, hvorefter Poul Nyrup Rasmussen vil acceptere SF-krav om forbedring på fem punkter, genoptage forhandlingerne om Amsterdam-traktaten og få de fjorten andre EU-lande til at bøje sig for de danske ønsker.
På dét tidspunkt skal folkesocialisterne så endnu en gang vurdere en EU-traktat, der ikke bryder afgørende med udviklingen af Den Europæiske Union. SFs fem krav genåbner ikke diskussionerne om det retlige samarbejde, de kommer ikke til at handle om den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension, og endelig er EU's Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en ikke på dagsordenen. Nyrup Rasmussen vil forhandle på de fem områder, SF'erne har prioriteret.
Resultatet af genforhandlingerne bliver en ny traktat med en lidt bedre miljøgaranti, lidt mere åbenhed og lidt mere indflydelse til de nationale parlamenter. Den ny traktat vil også give lidt bedre muligheder for at optage alle østeuropæiske lande i EU og den vil sikre, at Danmark kan give asyl til en basker, der flygter fra Spanien. Endeligt vil Danmark melde sig ud af Schengen-samarbejdet.
Selv om SF'erne ud fra en nøgtern sammenligning med Amsterdam-traktaten kan notere forbedringer på de fem prioriterede områder, kan de ikke melde fuldt hus. De må konstatere, at den ny Amsterdam-traktat ikke ruller udviklingen af Den Europæiske Union tilbage med så meget som en millimeter. På det grundlag skal SF'erne så vurdere, om den genforhandlede traktat indebærer så "væsentlige forbedringer, at der kan stemmes ja til resultatet".
Situationen efter genforhandlingen vil på den måde ligne dagens situation til forveksling, - forbedringer vil stå over for problemer. Den mest EU-skeptiske del af partiet kan slå på de mange sider i den nye traktat, der styrker udviklingen af EU's politiske union med endnu et lille nøk. De sider er identiske med kopieret direkte fra Amsterdam-traktaten.
De vil kunne hente støtte i den tale som Holger K. Nielsen indledte denne weekends landsmøde med.
"For det første siger SF nej til Unionen. For os skal det fortsat være et samarbejde mellem nationalstater, hvor der er nationalt råderum og hvor demokratiet kan udfolde sig på nationale præmisser. SF var i 1992 et unionsmodstanderparti. SF var i 1993 et unionsmodstanderparti. SF er i dag et unionsmodstanderparti."
I den sammenhæng lagde Holger K. Nielsen vægt på, at "unionsmodstanden var styrende for partiets politik" og at "en forudsætning for et udvidet EU er, at alle unionsideer skrottes". Bundlinjen i SF-formandens regnestykke er helt tydelig, at SF skal igen defineres som et unionsmodstanderparti.
Alt tyder på, at SF også vil være et unionsmodstanderparti, når partiet til sin tid skal vurdere en genforhandlet traktat. Og det giver ikke det bedste grundlag for at sige ja. Det hjælper heller ikke på et kommende ja, at Holger K. Nielsen under landsmødet ikke gik på talerstolen for at forberede SF'erne på at nej'et nu skal følges af et ja senere.
Det er der gode grunde til. Skulle Holger K. Nielsen forberede partiet på et fremtidigt ja, måtte han tage et opgør med partiets stærke euro-skeptiske fløj, der sætter lighedstegn mellem folkesocialismen og unionsmodstanden. Holger K. Nielsen skulle også kaste sig ud i et opgør med halvdelen af partiets vælgere, der ifølge en analyse i Ugebrevet Mandag Morgen er klar til at vende ryggen til SF, hvis partiet siger ja til Amsterdamtraktaten.
Uden de opgør er Holger K. Nielsen i gang med at forankre SF som et parti, der er modstander af EU. Den position giver ikke meget plads til en mand som Steen Gade, der fra landsmødets talerstole krævede mere politisk samarbejde i EU. Om miljø forstås, men dog mere politisk samarbejde i EU.
Indtil videre er Steen Gade formand for partiets folketingsgruppe og har dermed en betydningsfuld politisk placering i SF. Landsmødet gjorde det ikke nemmere for SF at favne fra Holger K. Nielsen til Steen Gade.
Holger K. Nielsens manglende vilje til at tage et opgør med sin euro-skeptiske del kan derfor føre partiet ud i en lang og opslidende diskussion om holdningen til EU.
Week-endens landsmøde kan være begyndelsen.jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her