Læsetid 5 min.

Sharia er forenelig med dansk lovgivning

Ideen om at tro skal være en privatsag, hvis den skal sameksistere med verdslighed, er en misforståelse
27. januar 2007

Krogerup Højskole dannede sidste søndag rammen om en debat om sharias betydning for aktive muslimer i Danmark. Panelet bestod af repræsentanter fra Islamisk Trossamfund, Muslimer i dialog, Demokratiske muslimer, Teranga Senegal og Kritiske Muslimer.

Der var blandt de danske muslimske paneldeltagere enighed om, at sharia er en central del af den islamiske lære om barmhjertighed og giver muslimer vejledning i at tjene Gud og i, hvordan muslimer skal handle i alle livets forhold. Det er vigtigt at skelne mellem sharia og fiqh. Sharia er Guds vejledning, som er åbenbaret i Koranen, og fiqh er et produkt af menneskets udledning af Guds vejledning. Det er nødvendigt med en dynamisk tilgang til begreberne sharia (Guds vejledning) og fiqh (islamisk retslære), så de kan give tilfredsstillende svar på en verden i forandring.

Troen på Koranen som Guds ord udelukker dermed ikke fornuft, kritik, dynamik eller ny erkendelse. Muslimske retslærde hævder, at det store flertal af Koranens vers og traditionerne om Profeten er dynamiske i den forstand, at de skal underkastes fortolkning (idjtihad).

Koranen kan ikke i sig selv betragtes som et altomfattende lovkompleks eller en lovreligion, men sammen med Profetens sædvane angiver Koranen snarere fundamentet for nogle universelle retningslinjer af etisk, spirituel og politisk karakter, som kan præge samfundene i en moderne verden.

Jeg mener i lighed med nogle muslimske retslærde, herunder islamologen Tariq Ramadan, at de islamiske retsprincipper er dynamiske i den forstand, at de ikke angiver vejen til et fastlagt og uforanderligt retssystem eller styreform, men at Gud i stedet giver fundamentale principper, som er orienteret mod en vejledning om et givent styres generelle karaktertræk, hvorefter det er op til menneskets intellekt og forståelse for betydningen af fællesskabets bedste (maslaha) at vælge den type og form for styre, som passer til den tid og den virkelighed, man lever i. Dette med reference til de evige islamiske principper, som er levende i Guds sharia.

Således er islam og verdslighed forenelige størrelser. Sharia er for nogle aktive muslimer en spirituel vejledning og en lære om politisk, social og økonomisk lighed. Hvad enten man betragter sharia som en moralsk vejledning eller lovgivning, er det afgørende i enhver kontekst, hvilke konklusioner man drager af sin overbevisning.

Dårligt ry

Sharialovgivning har fået et dårligt ry overalt i verden bl.a. på grund af pseudoislamiske staters misbrug af religion i politikkens navn.

Men man kan ikke konkludere fra disse staters misbrug af sharialovgivning, at sådan må det være med sharialovgivning generelt i enhver tid i ethvert samfund. Bl.a. fordi sharia tolkes og udlægges forskelligt.

Shariabegrebet bliver problematiseret i en dansk sammenhæng af politikere og såkaldte islameksperter, og danske muslimer bliver ofte bedt om at afsværge sharia som vejledning såvel som lov, hvis de ønsker at være en del af det danske fællesskab. Dette har medført, at muslimer, der anskuer islam fra en holistisk vinkel, hvor sharia handler om tro og politik (sociale, økonomiske, politiske anliggender), er blevet mistænkeliggjort og marginaliseret.

I min bog Islam og forsoning - en offentlig sag argumenterer jeg for, at det er muligt at være troende sekularist. Sekularisering betyder ikke a-religiøsitet, og religiøse argumenter kan indgå på lige fod med andre argumenter, så længe de ikke tildeles særstatus eller forrang i den politiske proces.

. Sekularisering var en modstand mod enhver form for dogmatik og tvang samt en modstand mod at give kirken politisk magt. Men dette betyder ikke, at religiøse værdier skal elimineres fra det offentlige rum. At hævde at tro er en offentlig sag samt religionens samspil med politik i form af dialog og ikke diktat kan sagtens forenes med den oprindelige betydning af ordet verdslighed.

Danske muslimer kan nemt tage afstand fra den specifikke sharia-lovgivning, som praktiseres i nutidige stater som Sudan, Iran, Nigeria og Saudi-Arabien. Dette burde være nok for alle sharia-forskrækkede politikere og pseudoislameksperter. Men der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shariabegrebet generelt. I stedet bør man erkende, at sharia som et teologisk såvel som politisk begreb for mange muslimer betyder lighed og barmhjertighed.

Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharialovgivning på visse punkter kan sameksistere med dansk lovgivning. Dette foregår allerede i praksis i Danmark, når unge danske muslimer betaler almisse (zakat), laver bøn eller gifter sig. Den islamiske vielse hos en imam foretages ofte sideløbende med den borgerlige vielse på rådhuset. Selvfølgelig er det den borgerlige vielse, der tæller officielt, men på et spirituelt plan er den islamiske vielse, der baner vejen for Guds velsignelse, afgørende for den aktive praktiserende muslim.

Rentefri lån

Gud har tilladt handel men forbudt rente.

Gud vil tilintetgøre rente og mangfoldiggøre almisserne.

(Koranen 2:275-276)

Islamic banking er et andet eksempel på sharialovens uproblematiske samspil med europæisk lovgivning. Islamic banking bliver praktiseret i nogle muslimske lande herunder Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Pakistan, Bangladesh og nu også i England. Ifølge en artikel i Financial Times den 18. Januar 2007 er islamiske banker i vækst i England og et eksempel på, at store banker som Lloyds TSB og HSBC tager sine 1,8 millioner muslimske forbrugere alvorligt. Ifølge artiklen benytter mere end 2.000 forbrugere sig af islamiske rentefri lån i England. HSBC, som er verdens fjerdestørste bank, har etableret Amanah, et globalt islamisk finansielt netværk i 1998.

Også i Danmark vil vi i den nærmeste fremtid kunne opleve et islamisk alternativ til de danske banker i form af finansieringsselskabet ved navn Amanah. Mange danske muslimer står allerede i kø for at blive optaget som potentielle kunder. Måske vil de danske banker med tiden vove at følge de store verdensbankers eksempel og inkorporere 'den islamiske model' for rentefri lån, som en naturlig del af deres mange tilbud til de danske borgere.

Nogle danske politikere tager således fejl, når de hævder, at sharia ikke er dynamisk eller demokratisk, samt at den ikke kan sameksistere med dansk lovgivning. Det gør den som nævnt allerede.

De islamiske banker i Europa og USA og det kommende finansieringsselskab Amanah i Danmark kan være med til at afmystificere shariabegrebet ved konkret at gøre det til en del af det etablerede økonomiske fællesskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer