Læsetid: 4 min.

Shining India

23. april 2004

INDIEN ER gået til valg. Klicheerne om verdens største demokrati hives atter frem. 673 mio. er stemmeberettigede, 800.000 valglokaler og 15 mio. valgfunktionærer er tal, som får alle sammenligninger til at blegne.
I år er valget strakt ud over fem valgdage. Det slutter 10. maj. Den 13. maj kendes det officielle resultat. Elektronisk stemmetagning er taget i brug i form af en mio. nye stemmemaskiner, som det sømmer sig for et Indien, der er bevidst om sin nyvundne rolle som it-industriens supermagt. Ved hjælp af mobiltelefoner og sms-beskeder har også de politiske ledere kunnet nå ud til deres vælgere i storbyerne på helt nye måder. Stemmeoptællingen skal gennemføres på to døgn – en markant afkortning af den periode på hidtil otte dage, som de manuelle optællinger førhen krævede.
Teknologien har ændret rammerne. Når det gælder valgkampens politiske indehold er forandringerne desværre til at overse. Det indiske samfund er ungt, og de politiske partier står inden for de nærmeste år over for et drastisk generationsskifte. At det hinduistiske højre i BJP og dets regeringskoalition under de omstændigheder stiller med den aldrende og for sit parti meget moderate 79-årige A. B. Vajpayee forekommer uhæderligt. Vælgerne bliver reelt tilbudt at købe katten i sækken.

DET ER I VIDT omfang Vajpayees fortjeneste, at Indiens økonomi er i stærk fremmarch. BJP er blevet afhængig af ham som gallionsfigur og stemmemagnet, skønt en stor majoritet i partiet lægger meget større vægt på at at gengive hinduismen »dens forgangne storhed«. Vajpayee – som hyldes for sin fredspolitik over for Pakistan – vil dog næppe orke mere end et år eller to i embedet som Indiens leder.
Den meget svage opposition er et problem for det indiske demokrati: Kongrespartiet er fortsat i krise, og den såkaldt Tredje Front eksisterer ikke længere. Ud over de to store findes nu kun regionale partier, hvortil også de to kommunistpartier må regnes.
For første gang siden 1989 går BJP til valg uden slagord om at genopføre templet i Ayodhya til guden Rams ære. De muslimer, som før blev omtalt som ‘pakistanere’ og anset for anden-klasses borgere, loves nu forsoning og social jævnbyrdighed. Hindunationalismen er nedtonet til uigenkendelighed i partiets nye politiske manifest.
Partiets nye parole – Shining India – ligner en genistreg. Med en økonomisk vækstrate på syv procent og øgede udenlandske investeringer, der drives frem af den vestlige verdens outsourcing, forekommer Indien vitterlig at være trådt ind i en ‘skinnende’ ny fase. Det internationale mediefokus har forskudt sig radikalt fra sult og fattigdom til teknologi og uddannelse – IIT, Indien Institute of Technology anses for verdens bedste it-læreanstalt – og den voksende middelklasse har efterhånden nået samme størrelse som Kinas. Pludselig efterspørger omverden veluddannede indiske unge i stort tal.

MEN DET multikulturelle Indien er ikke blot det moderne, nyrige samfund, som toner frem i reportager fra Bangalore, Hyderabad og New Delhi. På hindi kaldes Indien for Bharat – et udtryk, som er kommet til at stå for ‘det andet Indien’: de ofte glemte småbyer og landdistrikter, hvor tre fjerdedele af befolkningen lever.
For størstedelen af landdistrikterne virker Shining India så uvirkelig som en luftspejling. Heller ikke Gujarat – hvor 1.500 muslimer for to år siden blev massakreret af en hinduistisk pøbel, uden at delstatsregeringen rørte en finger, og hvis domstole senere frikendte morderne – tilhører ‘Shining India’. Ej heller det såkaldte ‘kobælte’ i nord, delstaterne Uttar Pradesh og Bihar, stammefolksområderne og storbyernes voksende slumkvarterer ser mange stråler af håb om forandringer til det bedre.
‘Shining India’ har altså klare brister, og den kynisme, slagordet er udtryk for, kan give bagslag for BJP. For Vajpayees forventelige efterfølger, indenrigsminister
L. K. Advani (76), og den unge garde er den økonomiske dagsorden underordnet den hindunationalistiske. Advani lover veje, hospitaler og skoler, men sværger samtidig at genoperette Ram Rajya, hinduismens symbolske kongerige, inden for fem år.
Den intolerance, som Advanis tilhængere – fanatikerne i RSS og VHP indtager over for religiøse minoriteter viser ingen tegn på at aftage – snarere tværtom. Kirker og missionsskoler nedbrændes, og begge bevægelser har nedrivning af 3.000 moskeer på deres program. En aktivistisk hindu-nonne, som blev stemt til magten i en delstat, har indført obligatorisk ko-dyrkelse som ‘åndelig vejledning’ – en form for teokrati, som grænser til galskab. En stor sejr til den BJP-ledede koalition vil give hinduekstremisterne et faretruende stærkt mandat, når Vajpayee træder tilbage af alder og helbredsgrunde. Bekymringen for et for dominerende regeringsparti har fået en presse, der gennemgående har været fjendtligt stemt over for Kongrespartiet, til at udtrykke stigende støtte og sympati for Rajiv Gandhis italiensk fødte enke Sonja, som trods 30 år i Indien, fortsat stemples som ‘udlænding’ af BJP. Kaste-matematik og stemmetænkning er mindre udtalt ved dette års valg. Men kravet om social retfærdighed og udryddelse af fattigdommen er blevet reduceret til fraser i Shining India.

BG

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her