Læsetid: 4 min.

Shoppe-syge vokser i al stilhed

At lide af købetrang kan være lige så alvorligt som at lide af et alkohol- eller narkotika-problem. Herhjemme har de seneste års økonomisk vækst skabt frit spillerum for overforbrug, men købemanikerne bliver latterliggjort
10. juli 2006

Dankortet køres igennem og den lidt for dyre bluse, som man egentlig ikke har brug for, lægges i butikkens fine designerpose. Måske har man lidt dårlig samvittighed over at have brugt så mange penge, men det går jo nok for én gangs skyld.

Sådan kan det være for de fleste af os, når vi har lyst til at forkæle os selv med lidt luksus, men for nogle er trangen til at shoppe så stor, at den er blevet en mani, der kan få alvorlige konsekvenser.

Oniomani, som købetrang hedder i fagsprog, er et underbelyst forskningsområde i Danmark, og der findes hverken målrettede behandlingsmuligheder eller tal for, hvor stort, problemet er. Men på Majorgaarden, hvor man behandler afhængighed, forudser sociolog og behandler Magnus Larsson, at der inden for ganske kort tid vil blive behov for at tage købemani alvorligt. De seneste års økonomisk vækst med skattelettelser og store boliggevinster har nemlig givet plads til at dyrke forbruget.

"Vi ser for eksempel, at ludomanerne de sidste par år har kunnet spille helt vanvittigt for deres friværdier og lån, og før eller siden spiller de det hele væk. Det samme kommer vi til at opleve med shopaholics, fordi de har haft alt for stort økonomisk spillerum samtidig med, at vi lever i en tid, hvor overforbrug er i orden. Lige så snart, der bliver en opbremsning i økonomien, får vi de her mennesker ind," siger Larsson.

Udbredt problem

I England og USA har 'shopaholism' været et anerkendt problem gennem længere tid. Undersøgelser anslår, at op mod 17 millioner amerikanerne, det vil sige én ud af 20, ikke har styr på købetrangen. I England anslår Dr. Robert Lefever, der er leder af et behandlingscenter for blandt andet købeafhængighed, at godt 10 pct. af den engelske befolkning lider af en eller anden form for afhængighedsadfærd. Robert Lefever sætter købemani på linje med afhængighed af alkohol og narkotika.

"De købeafhængige shopper for at få det samme 'kick'. Om man er shopaholic eller ej afhænger ikke af, hvor meget man køber, eller hvor meget man bruger, men motivationen. Om man tænker: jeg er nødt til at købe noget for at få det bedre," siger han.

Ligesom alkohol eller narkotika kan shopping udløse stofferne endorfiner og dopaminer, der tilfredsstiller hjernens belønningscenter og skaber en rus eller blokerer nervøsitet og stress.

Robert Lefever ser ofte købetrang i sammenhæng med en række andre tvangshandlinger, som for eksempel spiseforstyrrelser og trang til at dyrke overdreven motion.

Årsagerne til købetrang kan være vidt forskellige: at man ikke er i stand til at håndtere negative følelser som smerte, ensomhed eller kedsomhed, en indre følelse af tomhed, at man søger spænding eller bekræftelse, perfektionisme eller behovet for at få kontrol. Nogle shopaholics køber for at finde præcis det rigtige tilbehør til et sæt tøj, nogle forsøger at gøre sig mere synlige ved for eksempel at betale regningen eller købe dyre biler, andre køber ting, de ikke bruger, fordi det er på tilbud.

Man køber sig til selvværd og bekræftelse, siger behandler Magnus Larsson. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med afhængighed, men hvor vi andre på et eller andet tidspunkt indser, at vi er nødt til at skære ned, går det den modsatte vej for den afhængige.

"Afhængige forsøger at løse de problemer, der opstår på grund af shopping, ved at købe endnu mere. Det er den eneste udvej for dem ligesom pokerspilleren, der spiller mere for at vinde pengene tilbage. Man er fanget i spiralen, afhængigheden får sin egen logik," siger Larsson.

Den latterliggjorte lidelse

Herhjemme har de eneste behandlingsmuligheder for købeafhængige indtil videre været hos Anonyme Spilleafhængige, hvor de bliver behandlet med samme, direkte metode: Kreditkortet klippes over.

På mange måder er købetrang en af de lidelser, det stadig er tilladt at grine af. På film og tv kommer kvindelige shopaholics hjem med armene fulde af glitrende indkøbsposer, mens manden ryster på hovedet.

Misbrugsforsker Ruth Engs fra Indiana University siger, at mange behandlere er bekymrede over, at problemet bliver gjort til en fornøjelse, og at 'shop til you drop' sloganet også kan indgå i butikkernes forsøg på at tiltrække kunder.

"Og fordi købetrang tilsyneladende er et kvindeproblem, kan mange mænd godt finde på at grine lidt af det - medmindre det handler om deres egen kone, og de selv skal betale regningen," siger hun.

Men Robert Lefever understreger, at købetrang ikke er en kvindesygdom. Mænd køber blot andre ting end kvinder for eksempel elektronik og sportsudstyr og kalder sig 'samlere' i stedet for 'shopaholics'. Magnus Larsson påpeger, at købetrang modsat kemiske afhængigheder kan være sværere at behandle, fordi det er mere abstrakt.

"For omgivelserne er det nemmere at forholde sig til en person, der lugter af alkohol eller vakler rundt. Der er en forklaring på problemet. Samtidig er det stærkt tabuiseret ikke at have kontrol over sin økonomi. Det er ikke noget, den købsafhængige taler om, hvis de overhovedet anerkender det," siger Magnus Larsson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu