Læsetid: 4 min.

Sidste år med den gamle skole

Årgang 2005 bliver den sidste, der kan slippe med ni års skolegang og uden obligatorisk sprogtest før skolestart. I de næste år bliver folkeskolen en anden, og presset på elever og forældre vokser, vurderer professor på DPU
8. august 2005

De omkring 60.ooo børn, der i denne uge debuterer som elever i den danske folkeskole tilhører på mange måder sidste årgang; De kan starte uden forudgående sprogtest, de kan nøjes med ni års skolegang, og for de flestes vedkommende har distriktsskolen været forældrenes oplagte valg, da det frie skolevalg først trådte i kraft den 1. august. Men årgang 2005 bliver også den første, der obligatorisk skal testes på kryds og tværs og på omtrent alle klassetrin.

Udviklingen betyder, at livets alvor i stigende grad starter allerede ved skoleporten, vurderer professor på Institut for Pædagogisk Sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Jens Rasmussen.

"Der vil blive lagt et stort pres på de kommende elever. I gamle dage kunne man bebrejde skolen, hvis ikke eleverne fik lært det, de skulle, men i dag, hvor man har individualiseret undervisningen og tester hver enkelt, er det eleverne, der stilles til ansvar. De er under behørig vejledning, og hvis de ikke klarer sig godt, så har de kun sig selv at bebrejde," siger han.

Forældreinteresse vokser

Jens Rasmussen peger på, at udviklingen gennem de seneste år er gået fra input-styring, hvor fokus er rettet mod indholdet af undervisningen, til output-styring, hvor man primært ser på elevernes udbytte af skolen.

"Tidligere har man haft tillid til, at lærerne i kraft af deres uddannelse ville sikre elevernes udbytte, men den tillid eksisterer tydeligvis ikke længere, og derfor ønsker man at sikre sig gennem fælles mål og test," siger han.

Denne styring stiller krav til både elever og forældre, som nu har adgang til at se såvel gennemsnittet på naboskolen som til at følge deres eget barns udvikling gennem testresultater helt ned i 2. klasse.

"Det bliver stadig vigtigere at klare sig godt i skolen, og forældrenes interesse i barnets skolegang vil øges. Men tal fra test siger kun noget om, at det går bedre eller værre - de siger ikke noget om årsagen. Måske handler det bare om individuelle forskelle, så man skal passe på ikke at presse sine børn på den baggrund," siger han.

Men de mange test stiller også krav til lærerne, som skal finde løsninger på baggrund af testresultater.

Ifølge professor ved Institut for Curriculumforskning ved DPU, Per Fibæk Laursen, vil lærerrollen også ændre sig.

"Det bliver et farvel til læreren som konsulent og vejleder og et goddag til læreren som leder. Ønsket om at styrke lærerens lederrolle vil sandsynligvis afspejle sig i Bertel Haarders forslag til den nye læreruddannelse," siger han.

Per Fibæk Laursen peger på, at for 30 år siden var forandringen i skolen foranlediget af græsrodsbevægelser og progressive lærerkræfter. I dag er det kommunerne, der er aktive i udviklingsprojekterne.

Kanon må ikke stivne

Skolen har også til formål at danne eleverne. Udover test vil eleverne også blive introduceret til kanon i både dansk og historie.

Men ifølge adjunkt på Institut for Pædagogisk Filosofi ved DPU, Lars Geer Hammershøj udgør kanontanken en risiko for, at eleverne beredes på et industrisamfund fremfor et videnssamfund.

"Eleverne skal kunne orientere sig i et hav af informationer, uden at værdierne er givet på forhånd. Det er den kreative omgang med viden, der skaber produktiviteten. Dannelse handler om at danne smag, og derfor er den i dag mere vigtig end nogensinde før," siger han.

Hvor tidligere tiders dannelse handlede om at stifte kendskab til græske tænkere, og siden blev national med fokus på dansk litteratur og historie for derefter at bestå i en naturvidenskabelig dannelse, så er dannelse i dag langt vanskeligere at definere på forhånd.

"Nu kan man ikke afgøre, om dannelse bedst sker ved at læse Göethe eller høre hip-hop tekster. Når man taler om en bestemt kanon som dannelse, så er dannelsen stivnet og gået i stå," siger Lars Geer Hammershøj.

Som forberedelse til videnssamfundet må man derfor lave en ny skole med en ny pædagogik, hvor de unge skal lære at overskride sig selv, for at finde frem til, hvad der er bedst. For alt er ikke lige godt, påpeger Lars Geers Hammershøj.

Han efterlyser, at vi stiller os selv spørgsmålet om, hvad dannelse i dag er.

"Kanondiskussionerne er karakteriseret ved, at alle har en idé om, hvad de unge skal læse, men ingen ved, hvorfor. Faren er at man lukker diskussionen og dermed blokerer for den kreativitet og kritiske stillingtagen, som videnssamfundet har brug for," siger han.

70'erne kunne noget

Lars Geers Hammershøj peger desuden på, at nye brancher som computer-design og filmbranchen tjener penge ind til landet.

"Det er folk, som er produkt af 70'ernes og 80'ernes reformpædagogik, som man nu vil gøre op med. Kanondebatten er fornuftig at tage, men den må helst ikke ende med et entydigt svar," siger han. Trods tvungne test og kanon, mener Per Fibæk Laursen ikke, at de nye politiske tiltag vil medføre en revolution i skolens virke.

"Al erfaring viser, at skoleudvikling i praksis går langsomt og kontinuerligt. Vi skal ikke forvente et brud med gældende praksis, selv om der sendes nye signaler. Lærerne følger naturligvis reglerne, men de ændrer ikke uden videre holdning," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her