Læsetid: 3 min.

Den sidste nazijæger er væk

Simon Wiesenthal brugte sit liv på at opspore nazistiske krigs-forbrydere
21. september 2005

TEL AVIV - At "der ikke er nogen frihed uden retfærdighed" blev umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning løsenet for Simon Wiesenthal, der i går døde i Wien, 96 år gammel. Dette indså han, da han var blevet befriet fra den nazistiske koncentrationslejr Mauthausen og besluttede da at bruge resten af sit liv på at opspore nazistiske krigsforbrydere, der havde benyttet efterkrigstidens forvirring til at unddrage sig retfærdigheden.

Han handlede på vegne af seks millioner mennesker, der ikke længere kunne forsvare sig selv, er det ofte blevet sagt om ham.

Samvittighed

Simon Wiesenthal blev født i 1908. Hans familie havde i generationer været jødiske småhandlende i byen Buczacs, ikke langt fra Lviv, som ligger i hvad der i dag er Ukraine. Som ung mand læ-ste han i Prag og Warszawa og brugte sin uddannelse som arkitekt til i 1932 at åbne en lovende tegnestue hjemme i Lviv.

Men den nazistiske magtovertagelse i Tyskland og invasion af Ukraine nogle år senere førte til drastiske ændringer i Wiesenthals liv. I første omgang lykkedes det ham at flygte, men han blev pågrebet og i lejren Janswka placeret i en arbejdsbrigade, der byggede jernbaner i Østeuropa. Her kom han i kontakt med den polske modstandsbevægelse, som han videregav oplysninger til brug ved jernbanesabotage.

Flere gange var Simon Wiesenthal ganske tæt på døden og ankom via ophold i flere forskellige lejre henimod krigens afslutning som nogle ganske få overlevende efter en dødsmarch til Mauthausen i det nordlige Østrig. Da han den 5. maj 1945 blev befriet herfra, vejede han kun 45 kilo og svor at ville være "de nazistiske forfølgelsers samvittighed."

Adolf Eichmann

Gennem et omfattende internationalt dokumentationsarbejde gik han derefter i gang med at opspore nazistiske krigsforbrydere, for med hans egne ord at "bringe retfærdigheden til de, der har unddraget sig retfærdigheden."

Han blev verdenskendt gennem sin rolle i pågribelsen af SS-kommandanten Adolf Eichmann, der i 1960 blev ført til Israel fra sit argentinske skjul, domfældt og henrettet. Det var Wiesenthal, der fandt den østrigske politimand Karl Silberbauer, der formodes at have sendt den hollandske pige Anne Frank til Bergen-Belsen, ligesom han havde sin finger med i snesevis af mere eller mindre markante tilfangetagelser og retssager.

Da den tidligere generalsekretær for FN, Kurt Waldheim i 1986 blev præsident for Østrig, hvor Simon Wiesenthal også havde hovedkvarter, pådrog nazijægeren sig megen jødisk vrede ved erklære, at han ikke havde fundet bevis på Waldheims påståede krigsforbrydelser. Men han krævede hans afgang, idet han fandt det moralsk utilstedeligt, at Østrigs præsident i den grad også var symbol for den nazistiske fortid.

Men med sin handling markerede Simon Wiesenthal, at der er forskel på krigsforbrydere og medløbere, og det skaffede ham endnu et internationalt gennembrud.

Fremtidigt fællesskab

Moral var et centralt element i Simon Wiesenthals mange aktiviteter, hvilket fik ham til at fordømme enhver forfølgelse af etniske minoriteter. Således var han en markant kritiker af serbernes drab på albanere i 1990ernes Kosovo.

"Jeg har overlevet dem alle sammen," sagde han om krigsforbryderne, da han i 2003 pensionerede sig selv efter sin kones død, men alligevel forblev hans navn forbundet med kampen mod antisemitisme. Og i den forbindelse også med det moderne Israel, som han selv så som et naturligt resultat af nazismens folkedrab. Han betragtede Israel som fristed for forfulgte jøder, men var også på det rene med at den moderne stat måtte holde sig egen sti ren.

"Der hverken kan eller skal være anden udvej for jøder og arabere end at leve sammen," skrev han i sin erindringsbog Retfærdighed - ikke hævn. "Historien har dømt dem til det, og de burde hjælpe den videre: idet de sætter en stræben efter et fremtidigt fællesskab foran alt det fra fortiden, som skiller."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her