Læsetid: 4 min.

De sidste oprørere

Et af besættelsens og efterkrigstidens store tabuer - modstandsbevægelsens likvideringer af både tyskere og danske stikkere - er emnet for Ole Christian Madsens kommende film, 'Flammen & Citronen'
20. oktober 2006

"Det er historien om det rene, der bliver urent," siger Ole Christian Madsen, "om en kamp, der begynder retfærdigt og pludselig bliver uren og korrupt."

Den danske filminstruktør taler om sit kommende filmprojekt, Flammen & Citronen, der går i optagelse tidligt næste år og handler om to danske modstandsfolk, som under dæknavnene Flammen og Citronen likviderede både danske stikkere og tyskere under besættelsen.

Madsen fik ideen til en film om de to modstandsfolk, da han for seks år siden arbejdede på tv-serien Edderkoppen, der handler om efterkrigstidens sortbørshandel, sammen med manuskriptforfatteren Lars K. Andersen.

"Vi snakkede om den historie, der var kommet frem under researchen. Historien om de her to mennesker, Flammen og Citronen, som man havde glemt, fordi de ikke havde været politisk korrekte under krigen. De havde repræsenteret noget, man ikke brød sig særlig meget om efter krigen, hvor man forsøgte at give et bestemt indtryk af modstandsbevægelsen: At alle modstandsbevægelsens aktioner var velovervejede og kalkulerede, som blev styret ovenfra, og at likvideringerne var kontrollerede.

Ungdomsoprør

Flammen og Citronen fortalte en anden historie: At der blev foretaget mange tvivlsomme likvideringer i Danmark under krigen. Det var en historie om to mennesker, der ikke kunne holde op med at føre krig og betalte den højeste pris for det," siger Ole Christian Madsen

Ole Christian Madsen fortæller, at han og Lars K. Andersen undervejs i arbejdet med manuskriptet til Flammen & Citronen har talt meget med forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen, der selv skrev en bog og sammen med Morten Henriksen lavede en dokumentarfilm, Efter drabet, om modstandsbevægelsens likvideringer.

"Der kunne være kommet et meget kraftigt efterspil, hvis alle likvideringer - det officielle tal er 482 - skulle have været undersøgt i en eller anden forstand," siger Madsen.

"Derfor besluttede man efter krigen, at Frihedsrådet tog ansvar for alle likvideringer foretaget under Besættelsen, og på den måde blev det opgør, som burde være kommet, og som kom i mange andre, europæiske lande, aldrig taget. Derfor kunne man fremstille modstandsbevægelsens indsats under krigen meget entydigt i historiebøgerne og film og kultur, hvorfor man ikke har fået fat i nogle af de nuancer, der har været i de illegales virksomhed."

"Flammen og Citronen så ikke sig selv som en del af det, der efter krigen blev kaldt modstandsbevægelsen. De så sig selv som noget, de kaldte illegale. De opfattede sig selv som de sidste oprørere i landet og på en eller anden mærkelig måde som en del af et ungdomsoprør. De syntes, at der var for mange gamle mennesker, der bestemte, hvordan krigen mod tyskerne skulle føres."

Flammen og Citronen førte deres egen krig, og Madsen sammenligner dem med unge soldater i Afghanistan og Irak i dag. "Her er det i lige så høj grad unge mænd, der leger med gevær, som det er en religionskrig eller en kamp mod en besættelsesmagt. Det er unge mennesker, der knalder ud, og det er ikke noget, man synes, det er sjovt at snakke om. Det er for irrationelt. Det er ikke til at styre eller rigtigt at forstå, hvis det er den slags kræfter, der er på spil," siger han.

Det manglende juridiske og moralske efterspil af likvideringerne har haft alvorlige konsekvenser for de implicerede, siger Ole Christian Madsen. Og det er ikke mindst dem, han i Flammen & Citronen gerne vil fortælle om.

"Mange af de mennesker, der likviderede, og især dem, der likviderede mange, har haft frygtelige psykiske problemer på grund af det, og jeg har hørt mange sige, at de ville ønske, at der havde været et efterspil. At der havde været en eller anden form for bearbejdning af begivenhederne, om de så var blevet kendt skyldige eller ikke-skyldige. Noget af det, som filmen vil vise, er, at man ikke ustraffet tager et andet menneskes liv og slet ikke på den måde. Der er altid en pris, der skal betales."

Med rystende hånd

Fordi Flammen & Citronen netop handler om begivenheder, der er så smertefulde for så mange, har det været en svær historie at få greb om.

"Vi har arbejdet på historien i fem-seks år, og der har været mange nederlag undervejs. Det var svært at finde ind til kernen af historien, fordi det historiske researchmateriale var så ekstremt stort. Selvfølgelig er det ikke et fuldstændigt autentisk vidnesbyrd, det er baseret på virkelige hændelser og ligger forholdsvis tæt på, vil jeg sige."

"Jeg har sgu rystet på hånden mange gange. Jeg håber bare, at filmen kan udfylde to funktioner. Den ene er, at den kan være med til at åbne op, bearbejde og lave lidt mere gennemsigtighed omkring, hvad der skete. Det andet er, at den kan fungere som en spændende film. Jeg tror, at det bliver en vigtig film, som vil åbne op for nogle debatter. Men det er ikke en problematiserende film, og den er i øjenhøjde med de mennesker, den handler om."

Flammen & Citronen fortæller således en noget anden historie end Edderkoppen, der var en spændingsserie, som tog sig friheder med det historiske materiale.

Madsen blev kritiseret for sin omskrivning af de faktiske begivenheder i Edderkoppen, og han oplever, at vi i Danmark har svært ved at acceptere, at vores fælles historie bliver brugt som dramatisk materiale.

"Edderkoppen var ikke historisk ukorrekt, den var blot bearbejdet på en måde, som for nogle var problematisk," siger han.

"Vi vil ikke acceptere, at historiske begivenheder kan sættes ind i en anden kontekst og forstås på en anden måde eller ses som underholdning. Det har vi en form for rigid puritanisme omkring. Flammen & Citronen er da helt klart også min og manuskriptforfatterens fortolkning af de begivenheder. Det kan ikke blive andet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her