Læsetid: 4 min.

Den sidste rigtige krigs-korrespondent

Jan Stage var en sjælden fugl i dansk journalistik: reporter, fortæller og iagttager. I dag ville han være blevet 70 år. I den anledning udkommer i dag et udvalg af hans essays og journalistik gennem 40 år
1. marts 2007

Det kræver ikke langt ophold på Dagbladet Information, inden det står klart, at skrøner, myter og anekdoter fylder godt i stedets identitet og selvforståelse. Og ikke så få af alle slags vil involvere Jan Stage. For nok stod den legendariske krigsreporter og forfatter fra land i dansk journalistik i begyndelsen af 1960'erne på det kommunistiske Land og Folk. Nok var han i perioder tilknyttet Politiken og Ekstra Bladet, og nok var han også forfatter og prisbelønnet essayist. Men han var først og fremmest Informations Jan Stage. Vor "mand i verden".

Han var tilknyttet bladet i flere perioder og nåede den ene gang at forlade avisen, efter han med millimeterpræcision havde fældet en redaktionssekretær med en flyvende skrivemaskine - blot en af anekdoterne. Og blot en af siderne af Jan Stages sammensatte gemyt.

Skrev som en drøm

Artiklerne fra Information er centrale i den samling af Stage-tekster, forlaget Lindhardt & Ringhof udgiver i dag. Bogen er redigeret af Jan Stages litterære eksekutor, Lasse Ellegaard, der med nænsomhed har udvalgt sin gamle ven og forbilledes artikler og essays under titlen Signatur: Jan Stage og pakket dem ind i et forord og en epilog, der med doseret ydmyg- og taknemmelighed præsenterer Jan Stage for både gamle og nye læsere. Og han fortjener begge dele.

Jan Stages iagttagende blik stråler fra omslaget, og det er naturligvis rejsekammeraten Carsten Ingemanns blændende foto, der bringes. Stages liv var fyldt med journalistik, udfordringer, kvinder og rejser og af en lang række kammerater. Kammeratskabet og fællesskabet fylder, men det er individualisten og iagttageren Stage, som Lasse Ellegaard har taget på kornet.

Med vore dages mere tilbagelænede målestok forekommer Jan Stage sine steder arkaisk, men aldrig kedelig. Manden skrev som en drøm; på en og samme gang med lethed og eftertanke - derfor er der tale om litterære kvaliteter, selv om det oftest er fra dagblade, at Lasse Ellegaard har hentet sine udvalg.

Journalistik og fiktion

Fra Stages sidste 10 år står blandt andet artiklerne fra Information om Afrika, om Palæstina og opsummeringen af krigene på Balkan lysende klare. Med ganske få, men lange artikler evnede Jan Stage at beskrive hele konflikten omkring Palæstina så den var forståelig, og frem for alt langt mere nærværende end 100 indslag i TV-Avisen eller lige så mange avisartikler. Med enkle virkemidler og Stages allestedsnærværende fortællende bipersoner som Frau Grueber på vej til Beograd eller hotelmanden Yousef på Hotel Hebron bliver historierne og konflikterne levende og tilgængelige.

Stage blev i flere sammenhænge kritiseret for, at man aldrig kunne være helt sikker på, om den belejlige rejsefælle eller taxachauffør virkelig havde været der rent fysisk, og det var næppe nogen tilfældighed, at Lasse Ellegaard, da Stage i 1992 vendte tilbage til sin gamle avis, Information, konsekvent påhæftede Jan Stage titlen "forfatteren og journalisten".

I sin epilog til bogen skriver Lasse Ellegaard selv om Jan Stages helt særlige liv mellem de to principielt forskellige genrer: "Hans never-ending rejse ind i grænselandet mellem journalistikken og fiktionen, var hans unikke publicistiske bidrag til moderne dansk litteratur". Ellegaard har ret, men kunne sagtens have tilføjet, at Stages skrivetalent, hans enorme viden og hans stædige insisteren på livet igennem at opsøge konflikternes brændpunkter også har givet unikke bidrag til dansk journalistik.

Sjælden fugl

Efter vor tids målestok var Stage formentlig en gammeldags voldsromantiker, en rastløs sjæl på evig rejse, der aldrig, når han drog afsted med sin rejsekuffert og skrivemaskine, ville have for-stået de moderne krav om kedsommelige analyser, evindelig googling af emner og krav om weblogs komplet med foto og det hele.

Men han var mere end det. Han var en sjælden fugl i dansk journalistik, og man kan med nogen ret hævde, at den så godt som uddøde med ham.

Hudløst

Som nævnt ville det være en tilsnigelse at kalde Jan Stage journalist i den entydige betydning af ordet. Han var reporter, fortæller, iagttager. Han talte ikke nødvendigvis med nogen og ofte blot indirekte, men han kunne som få andre berette med en indlevelse, idealisme og indsigt, som gjorde tingene, begreberne og virkeligheden levende.

Han brugte sig selv hudløst i journalistikken, og Lasse Ellegaards varmt anbefalelsesværdige tværsnit af 40 års reportager er derfor samtidig også en billede af en journalist og forfatter, der gradvist mister illusionerne, især på Cubas vegne, om en bedre verden, men alligevel aldrig mister troen på mennesket og henfalder i den rene kynisme.

Jan Stage, der døde i 2003, ville i dag være fyldt 70 år. En og anden kunne i den anledning godt ærgre sig over, at vi ikke længere har Jan Stage at sende ud. Til Bagdad for eksempel, hvor han uden tvivl ville have kastet et vist forklarelsens lys over, hvad der virkelig foregår i den by.

Han havde formentlig fundet en frisør eller en skraldemand, der i stilfærdig dialog med den gamle iagttager ville have udlagt teksten. Klart og tydeligt for enhver.

At fødselsdagen så måtte være blevet fejret i ly for vejsidebomber og mortérgranater inde i den grønne zone, ville formentlig have passet den gamle kriger perfekt. Og Lasse Ellegaard ville have haft endnu flere fremragende kapitler at føje til historien om den sidste rigtige danske krigskorrespondent.

Signatur: Jan Stage. Essays og journalistik 1961-2001. Udvalgt og kommenteret af Lasse Ellegaard. Lindhardt og Ringhof. 411 sider. 299 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu