Læsetid: 4 min.

Den sidste skanse

26. januar 1999

DE MARKEDSANALYTIKERE og krisekonsulenter, der i disse dage holder blikket stift rettet mod Brasilien og landets vaklende valuta, real'en, kigger den forkerte vej. Truslen kommer nu fra Øst. Fra den 'klippe af stabilitet', som den kinesiske regerings valutapolitik hidtil har udgjort i det oprørte, globale finanshav. En usigneret artikel i det regeringskontrollerede dagblad China Daily kundgjorde søndag følgende: "Eftersom finansmarkederne reagerede positivt på den brasilianske regerings beslutning om at lade landets valuta flyde i forhold til US dollar, mener nogle analytikere, at det ikke nødvendigvis vil være en dårlig ting at lade 'folkets penge' (den kinesiske yuan) devaluere eller flyde."
Vild panik. I løbet af mandagen oplevede Singapores børs det største fald i aktiekurserne siden januar sidste år. I Hongkong raslede aktierne ned, ligesom de gjorde det på børserne i Fillipinerne, Sydkorea, Taiwan og Indonesien.
"Kina er dagens emne," sagde George Harrington,
en af de mange globale investeringsrådgivere, der mandag lod sig citere for bekymrede udtalelser til de finansielle nyhedsbureauer. "Det er ekstremt usikkert, om det fjernøstlige marked vil komme sig," sekunderede en anden, Richard Farquhar fra investeringsselskabet River & Mercantile Investment Management.

SAMMENHÆNGEN er denne: Kinas valuta har indtil - sammen med Hongkong-dollaren - været sidste bastion uden for den vestlige verden, hvor den finansielle stabilitet har kunnet opretholdes via en fastkurspolitik for yuan'en i forhold til den amerikanske dollar. Også Kina er ramt af lavkonjunktur med faldende efterspørgsel og faldende vækst i bruttonationalproduktet, men hidtil har regeringen holdt sig til at stimulere økonomien ved i flere omgange at sænke renten og øge de offentlige investeringer. Nu rejser den brasilianske krise og dens følgevirkninger imidlertid tvivl om Kinas modstandsdygtighed.
Brasiliens beslutning om at opgive bindingen til dollaren og lade real'en flyde - resulterende i et reelt kollaps i valutaens værdi på 32 pct. over bare 14 dage, fulgt af voldsomme rentestigninger samt en kapitalflugt på en halv milliard dollar om dagen - dét forstærker presset på bl.a. de asiatiske økonomier. Med en real der er så meget mindre værd, bliver Brasiliens eksportvarer nemlig væsentlig billigere, og det vil gøre det vanskeligere for andre eksportlande, herunder de asiatiske, at konkurrere på f.eks. det amerikanske marked.
Det ironiske er, at det bl.a. var en række sydøstasiatiske landes krisebestemte devalueringer og ledsagende billiggørelse af deres eksportprodukter sidste år, der svækkede Brasiliens konkurrenceevne og til slut pressede landet til den aktuelle devaluering. Der altså nu kan slå tilbage mod de asiatiske økonomier, herunder mod Kina, som længe har været presset på sin konkurrenceevne af de billige valutaer i regionen.

KINAS VALUTA, yuan'en, har hidtil kunnet holde stand og dermed givet Thailand, Sydkorea, Malaysia, Indonesien og andre pressede lande i Sydøstasien rum til at forsøge at eksportere sig ud af deres kriser. Kinas fastkurspolitik har så at sige været forudsætningen for, at naboerne langsomt har kunnet kravle op fra afgrunden. Hvis Kinas regering og centralbank nu giver efter, tænker 'egoistisk' og lader yuan'en falde i værdi i forhold til dollaren, ja, så rives tæppet måske væk under naboøkonomierne. Fordi billigere kinesiske eksportvarer vil stjæle af deres aktuelle eksportindtægter. Det kan tvinge Thailand, Sydkorea etc. til nye devalueringer, og det kan ødelægge Japans langsomme og smertefulde proces mod økonomisk genopbygning - med en ny runde af sydøstasiatisk turbulens og globalt eskalerende finanskrise til følge.
Talsmænd for Kinas centralbank sagde mandag til nyhedsbureauerne - som de skal - at Kina ikke er ved at devaluere. Man ved udmærket, hvilken negativ spiral det kan sætte i gang. Og der er ikke endnu tale om mærkbare virkninger på det internationale eksportmarked af Brasiliens devaluering.

MAN KAN HÅBE - og mene - at deres ord står til troende i den øjeblikkelige situation. Omvendt er det svært at forestille sig, at Kina på sigt kan holde skansen. Verden over opereres der med dæmpede vækstrater, og der er i disse dage stærk frygt for, at den brasilianske krise vil trække væksten i USA yderligere ned. Det vil yderligere mindske den amerikanske eksportefterspørgsel og bl.a. svække de eksportmuligheder for Kina, som landets finansminister Xiang Huaicheng allerede ved årets begyndelse prognosticerede som "lave eller ligefrem negative."
Selv om aktiemarkederne i Asien reagerede stærkt nervøst med store kursfald mandag - fordi man i de pågældende lande frygter nyt pres på økonomien og dermed nye tab for banker og andre investorer - så kommer den kinesiske devaluering næppe som en tyv om natten de nærmeste døgn. Der er imidlertid al mulig grund til at fæste lid til de finanseksperter hos bl.a. Deutsche Bank og Den Danske Bank, som mandag kaldte det "overvejende sandsynligt", at yuan'en slipper sit tag i dollaren i løbet af 1999.
Hvad dét kan slippe løs af nye globale stormvejr, er der som sædvanlig ingen, der kan overskue. Man skal næppe gå længere end Edward Luce, global investeringsekspert på dagbladet Financial Times, som mandag skrev: "Det vil kræve dygtighed og en stor portion held hos verdens ledere, hvis de skal kunne forhindre, at den aktuelle økonomiske krise bliver dybere."
Man fristes til at minde om, at det kun er en måned siden - op til jul - at både hjemlige og internationale eksperter i medier, politik og finansverden erklærede krisen for afblæst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her