Læsetid: 4 min.

Sidste stop Birte Rønn Hornbech

29. marts 2006

Hvem skal beskytte retsstaten? Hvem skal fungere som den stopklods, der forhindrer, at Danmark ender som en politistat? Ja, umiddelbart kunne man tro, at landets justitsminister og hele hendes embedsværk ville være den nærmeste garant. Men den tillid kan man næppe forvente, at Lene Espersen (K) vil leve op til. Det viser hendes skråsikre og arrogante holdning til de meget alvorlige indvendinger, som i den forløbne uge er indløbet mod den såkaldte antiterrorpakke, der fremlægges i sin endelige form sidst på ugen. Lene Espersen har været politisk dygtig til at udnytte den udefinerbare trussel og frygten for terror i befolkningen. Således også da man i weekenden på tv kunne iagttage justitsministeren med ophidselse og patos i stemmen bedyre, at to imamers udtalelser i en fransk dokumentarudsendelse havde allerhøjeste prioritet. Man kan mene meget om de to imamer - Akkari og Laban. Det er både dumt og usympatisk at sidde på bagsædet af en bil og forestille sig, hvad der kunne ske, hvis Naser Khader en dag blev minister. Den sidste rest af troværdighed er fjernet hos de to muslimske overhoveder, men kriminelt er det ved Gud ikke. Det skal man ikke have læst jura i mange måneder for at gennemskue. Så når Lene Espersen under en mellemlanding et sted i Europa føler behov for at være rystet og tage sagen særdeles alvorligt, så er det et udtryk for politisk kynisme, der ligger helt i tråd med den, der har præget hele hendes ministertid. Det er frygten for terror, frygten for kriminalitet, frygten for indvandrerbander, frygten for islamisme, der har været styrende for hendes politiske gøren og laden. Med den har hun fået stribevis af stramninger vedtaget i Folketinget.

Men så må vælgerne træde i karakter. Vil der ikke rejse sig protester mod de vidtgående nye beføjelser til politiet på bekostning af domstolenes kontrol og mod myndighedernes nye muligheder for at overvåge, aflytte og registrere menneskers hverdag fra morgen til aften og fra vugge til grav? Nej desværre, alle meningsmålinger viser, at befolkningen er vild med overvågning. Man kan næsten ikke få nok, og tilliden til myndighederne er næsten grænseløs. Efter den 11. september, London-bomberne og alt, hvad der ligger ind imellem, er frygten for et terrorangreb så udbredt, at man er parat til at acceptere næsten hvad som helst. Og med god grund. Får man som menneske først fornemmelsen af, at ens grundlæggende sikkerhed er truet, så står det øverst på behovspyramiden at få genvundet trygheden. Derfor er frygt et af de mest potente politisk virkemidler. Mens det for bare få år siden var genstand for voldsom offentlig debat, når politikerne ønskede at pille ved disse kronjuveler i det danske retssamfund, så vedtages stramninger i dag næsten uden, at nogen lægger mærke til det.

Men så advokaterne, og de uafhængige jurister da. Herfra må der lyde advarsler. Ja, det gør der i høj grad. Antiterrorpakken beskrives som en trussel mod retssamfundet, som lovsjusk og forhastet makværk, en udhuling af retssikkerheden og så videre. Men ingen lytter. Justitsministeren har fastsat en ultrakort høringsfrist på bare tre uger til at gennemgå et lovgivningsarbejde, som vil sætte sig dybe spor i det danske retssamfund. Det er svært at se andre forklaringer, end at regeringen har villet minimere den professionelle kritik fra mennesker med juridisk indsigt. Læser man høringssvarene, så er man med Venstres Birte Rønn Hornbechs ord "grædefærdig". Det bliver blot "værre og værre", jo længere man kommer ned i stakken.

Hvis hverken juridiske eksperter, justitsministeren eller vælgerbefolkningen kan forhindre et udsalg af almindelige frihedsrettigheder, så har vi vel en opposition i Folketinget, der kan gøre det hedt for regeringen. Ja, der er en højrøstet venstrefløj, som i de seneste tre årtier har råbt op, hver gang nogen ville flytte et komma i straffe- eller retsplejeloven. Der er desværre råbt 'ulven kommer' for mange gange. For det store oppositionsparti, Socialdemokraterne, gælder der en helt anden dagsorden. Partiet er så hundeangst for yderligere fald i meningsmålingerne og for at blive svøbt ind i Anders Fogh Rasmussens enten-eller-politik, at partiet har valgt at lægge sig fladt ned på maven. Enten så stemmer I for antiterrorpakken, eller også er I for terrorisme! Argumentet må jo komme før eller siden. I hvert fald kunne den konservative ordfører Helge Adam Møller for nylig fortælle, at der uden pakken vil komme meget mere terrorisme. Her kunne man måske stilfærdigt minde om, at der ikke har været terroranslag på dansk grund i flere årtier - ligesom kriminaliteten ikke er stigende - kun strafferammerne. Men det er en anden sag.

Hvor kan man så vende sig hen? Dommerne? Indtil videre har de undladt at afgive høringssvar. Det er ikke deres bord. Højesteret kunne underkende antiterrorlovene i forhold til Grundloven. Om det sker en dag er dog tvivlsomt. Indtil da er der kun ét håb om fornuft: Hun hedder Birte Rønn Hornbech.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her