Læsetid: 7 min.

'Man siger så meget'

Rødby er ifølge politiets tal Danmarks mest voldskriminelle kommune. Information tilbragte en fredag aften i havnebyen på grænsen til Tyskland for at se vold og optøjer - men fandt mest regnvejr og rygter
4. august 2005

Rødby Færgehavn slikker dagens sidste solstråler i sig, da toget fra København omsider ruller ind på en næsten mennesketom perron. Det er fredag, klokken er over fyraften, og i Rødby kridter ungdommen skoene til en tur i byen, ser det ud til, da en blankpudset bil med to unge Rødby-borgere iført hvide bokseundertrøjer og solbriller, bremser op foran Rødby Færgehavn station for at sludre med en fyr, der venter på bussen. De to unge mænd i bilen har Carlsberg øl i plasticflasker mellem benene og snoede, grønlige tatoveringer op ad armene. De skal til Maribo for at gå i byen, fortæller de. For i Rødby sker der ikke en skid. Så hvis Information er kommet - som tilfældet er - for at snuse slagsmål og kriminelle undertoner op i Rødby ligesom alle de andre medier, der har læst politiets statistikker over anmeldt voldskriminalitet, så venter der avisen en grum skuffelse. Rødbys statistiske førerposition på det kriminelle danmarkskort er i første kvartal af 2005 uomtvistelig, men præcist hvor al den vold, der er at finde i politiets statistikker under Rødby Kommune, finder sted, er noget andet. "Men I kan jo prøve at gå over broen dér og besøge værtshuset Slap A'," siger fyrene og nikker mod den anden side af broen over Rødby Færgehavn, inden de forsvinder i bil mod Maribos natteliv. Aftenen før har to mænd forsøgt at stjæle en bil ved færgelejet i Rødbyhavn. Og på feriestedet Lalandia har der været brand i tre feriehuse om natten. Meget andet er der ikke sket i Rødby, ser man, hvis man bladrer i politiets døgnrapport på nettet. "Hvis I skal have slagsmål, så skal I ned på Landmanden. Dér slås de om narko og kællinger," siger en venlig hyrevognschauffør. Men Landmanden, der har til huse ved siden af kirken i Rødby by, er hermetisk lukket, og det eneste drikkelag, der er at opspore i de små gader omkring centrum, er nogle tilforladelige Rødby-borgere med smil og fyldte Superbrugsen-poser, der fejrer weekenden på et lille værtshus. I det hele taget er selve Rødby by temmelig tilforladelig. Den gamle biograf, Rødby Bio, ligger lukket hen i halvmørke på gågaden Østergade. Posthuset på samme gade er blevet overtaget af butikskæden SuperBest; breve kan man stadig sende fra den nye 'postbutik', men BilletNet røg ud med posthuset. Til gengæld er der sommerkræmmermarked hver lørdag på torvet, og forude venter både Rødby kulturuge og den årlige Silde- og Halmfest, hvor fire stærke hold skal dyste i halmballerulning i kamp om årets halmpris. Mens skyerne begynder at blive mistænkeligt mørke over Rødby, og folk henter mad i grillbaren på torvet, retter en ung mand med kæder af massivt sølv om halsen fingeren mod vejen, der går ud af Rødby: "Lalandia," siger han bestemt. "I skal til Lalandia." Altså sætter Information kursen mod børnefamiliernes mekka. Hvis rygterne taler sandt, venter der en mærkelig historie forude. Ifølge flere lokale kilder, er Lalandia nemlig en af de tungere vægtlod i Rødbys kriminalitetsstatistik. Tænk sig: Voldsorgier i børnefamiliernes lystland.

Lalandia-rygter

Da Lalandias store glaspartiindgang åbenbarer sig efter en halv times gåtur i begyndende regnvejr, vil skuffelsen ingen ende tage. Diskoteket, flere har omtalt, er lukket, og tilbage af restaurationer med alkoholbevilling er kun en masse restauranter og en engelsk pub, hvor unge familiefædre får sig en enkelt fadøl, mens ungerne sidder på gulvet udenfor med øjnene klinet mod en scene. Her er tyske Freddy og Martine i gang med deres show. Freddy spiller wienermusik på koklokker og griner stort, hvorefter Martine jonglerer rundt med gyldne hulahop-ringe om livet. Vold er der intet af. Og skal man have noget at vide om byens rygter, der taler om smadret barinventar, vilde slagsmål mellem lokale Rødby-fyre og besøgende københavnerfyre, må man ringe til pressechefens mobiltelefon. "Vi har haft meget få tilfælde af vold og slagsmål," siger pressechefen, Kaj Jensen, der personligt kun kan huske et par episoder i hans ti et halvt år hos Lalandia, som "foranledigede en form for utryghed". Derfor forstår pressechefen ikke byens rygter. "Jeg har aldrig hørt nogle mennesker, der kunne udtale sig kvalificeret om den slags, sige noget om, at vi skulle trække op i voldsstatistikken." Lukningen af diskoteket skyldes heller ikke for mange slagsmål, som rygterne siger, men at Lalandia ville rendyrke sin familie- og børneprofil, siger han. Derfor blev diskoteket lavet om, så der i stedet kom en butiksarkade og det lille torv, hvor Freddy og Martine nu underholder, når husklovnen Niels Plys holder fri. Kaj Jensen gætter i stedet på, at den virkelige synder bag Rødby-tallene, er husspetakler og lignende sager. "Der kan jo ikke herske tvivl om, at byen har haft det svært," som han siger. Jo, Rødby har ikke altid haft det nemt. Nedlæggelsen af DSB's godsterminal i 1997 var det første hårde slag mod byen, og mange Rødby-borgere mistede deres job, da Scandlines overtog færgefarten fra DSB. Siden er andre vigtige arbejdspladser forsvundet, senest røg 300 arbejdspladser, da MAN B&W Diesel lukkede. Men Lalandia har en vis andel i Rødby's voldstal for 2005.

Fanger tæller

Politiet har i år været tilkaldt mindst et par gange til Lalandia, fortæller politiinspektør Jørgen Brædder, Nakskov Politi. Den ene gang måtte politiet ligefrem bruge hunde for at få orden på balladen, og man optog godt fem politirapporter. Uromagerne kom udefra. "Derfor ved jeg, at man har skruet ned for åbningstiden. Vi ved jo, at det er i de sene nattetimer, der oftest opstår uro," siger han. I en kommune hvor man højst har omkring 100 anmeldelser om året for straffelovsovertrædelser generelt, skal der ikke meget til at fylde i statistikken. Den allerstørste post på voldsbudgettet står Lalandia dog ikke for. Det gør Kofoedsminde, en sikret institution hvor godt 35 kriminelle udviklingshæmmede, som det danske retsvæsen finder uegnede til almindelig straf, sidder spærret inde. Når en af de indsatte af og til stikker af og begår vold, som det var tilfældet i februar sidste år, da en kvinde i Rødby blev forsøgt voldtaget af en undvegen indsat, stryger begivenheden direkte ind i politiets tal. Det samme gælder overfald internt mellem de indsatte - eller vold mod personalet på Kofoedsminde, hvor en ansat så sent som i juni blev slået ned med et koben. Godt 10 voldsanmeldelser i år har politiet optaget indtil videre fra institutionen. Årsagen er meget enkel. Fangerne på Kofoedsminde sidder indespærret på ubestemt tid, og når statsadvokaten skal vurdere, om de kan blive udsluset, ser man på, om de har begået ny vold. Derfor bliver al vold registreret hos politiet. Det er den slags, der belaster Rødbys voldstal. Ikke mindst fordi statistikkere måles pr indbyggertal, og i en lille tyndbefolket by som Rødby, kan 100 årlige anmeldelser pludselig se ud af voldsomt meget. Det er Jørgen Brædder træt af. "Rødby bliver udskreget som noget af det værste, og den er nem at købe, men det er et skævt billede, tallene tegner. Som politimand er jeg slet ikke foruroliget over dem. Folk bliver ikke slået ned på gaden her - det er nogle andre ting, der gemmer sig bag tallene."

Sociale problemer

Da mørket har sænket sig over Rødbyhavn sammen med en uophørlig regn, er der endelig en nerve, der sitrer. Pressechefens ord om byens svære tilstand vinder genklang på Overfarten, et værtshus hvor kunderne er mere end ivrige for at tale med om statistikkerne. "Klokken halv to i nat var jeg hidsig," siger Lis Schjøtt, der har boet 13 år i byen.
"Der sad fire enlige mødre uden for mit soveværelsesvindue. Det må de selv om. Men at de havde deres børn med, det kan jeg ikke acceptere." På Overfarten hviskes der især om 'cowboybyen', som er et socialt boligbyggeri, der ligger på vejen mellem Rødby og Rødbyhavn. "Vi har så mange sociale klienter her," som Lis Schjøtt siger, "fordi man sender socialt belastede mennesker fra Storkøbenhavn herned. De betaler gladeligt alt: flyttebil, indskud og alting." "Det er i 'Cowboybyen', halvdelen af volden foregår," siger en kvinde.
Hendes sidemand nikker. Ingen af dem vil have deres navne i avisen, for de skal til at starte selvstændig virksomhed, siger de - "landsdækkende". Som om navnet Rødby i sig selv er en erhvervsforbandelse. Men hvorfor folk slår løs på hinanden? "Sagt med ét ord: Druk. Vi har så nemt ved at komme til alkohol hernede. Bordershoppen (færgen mellem Rødby og Puttgarden, red.) ligger jo lige henne om hjørnet." På Overfarten er der også konflikter mellem gæsterne, men de når ofte ikke frem til politiets kendskab. Hvis folk begynder at slås, skiller man dem ad, og så er den sag klaret. Få unge har fundet vej til Overfarten i dag - kun en ung kvinde, der insisterer kraftigt på, at fotografen skal forevige hendes rose-tatovering på den ene balle, mens hun ligger i rosenbusken på fortorvet udenfor, samt hendes kæreste, der slet ikke er enig. På Slap A' - værtshuset nogle få meter derfra - er der heller ikke mange unge. Og her er man tydeligvis godt trætte af udefrakommende, der vil vide, om Rødby nu også er så kriminel, som man hører.
"Man siger så meget," som en kvinde, der sidder ved baren, formulerer det kort og godt.
Rødby Færgehavn vånder sig i sommermørket, da toget til København omsider ruller ind på en næsten mennesketom perron, og Information forlader Danmarks mest rolige, voldskriminelle kommune. Fredagen er næsten forbi. Det regner i Rødby endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu