København sunder sig. Den sidste måned har byen været scene for et af sine første seriøse slag i den kamp om kulturen og om det offentlige rum, der indfinder sig, når en by begynder at blive til en storby. Klistermærker med et kantet, gulsort logo og plakater med tekster som 'Reklamedrengene ind i Folkevognene. Folkevognene ud af byen. Fuck Fox' hænger i bybilledet med Enhedslisten som afsender og som spor efter kampene.
De har sagt det oppe på rådhuset i nogle år:
"Vi skal være sjove nok til den kreative klasse." Uden helt at være en ordentlig storby, har København længe haft potentialet til at tiltrække de kreative vækstbrancher; dem, der vil have samtidskunst og undergrundskultur og natklubber, og til gengæld lader vidensøkonomiens overskud flyde i byens favn. Men måske var København alligevel ikke helt klar, da bilfabrikanten Volkswagen besluttede sig for at bruge byen som symbol, signal og fiktiv ramme for en nytænkende lancering af den nye lavprismodel Fox, en firkantet konebil, som skal målrettes de unge førstegangskøbere.
Det lød ellers ret enkelt. I stedet for at bruge de mellem 60 og 80 millioner kroner, som en europæisk bil-lancering ligger i, på traditionel marketing, havde det tyske pr-bureau Eventlabs solgt Volkswagen - som altid har hørt til brandingens avantgarde - en alternativ lancering.
Pengene skulle fyres af på en tre ugers event for gadekunstnere, undergrundsmusikere og urbane kulturudøvere - i København. Park Hotel på Jarmers Plads blev indkøbt og omdesignet af 21 kunstnergrupper fra Danmark og resten af verden. Pakhus 11 indrettet til natklub og Hal D til kunstværksted og udstillingshal.
Der er ikke noget nyt i, at virksomheder gerne vil hente integritet fra uafhængige kulturformer. Men dem, der delte pengene ud denne gang, var faktisk folk med hjertet på rette sted.
"Vi kuratorer fik helt frie hænder," siger Thomas Dalvang-Fleurquin, der fik ansvaret for at booke de forskellige promoters og kulturarrangører, der har stået for aftnerne i natklubben Club Fox.
Han foreslog undergrundsarrangører som Rubadub fra Stengade 30, Mid Week Brakes fra Rust og støjgruppen Düreforsög, og på hotel- og kunstsiden blev en række graffiti- og gadekunstnere inviteret til at dekorere værelser eller biler eller lave andre værker.
Skrammer
Der er frit slag, og alligevel begynder en del af de deltagende kunstnere at få nogle skrammer. På hjemmesiden for Lækker Lytter, som de sidste år har livet københavnske fester op ved at komme cyklende eller sejlende med et mobilt lydsystem, skriver en fan under navnet Seb:
"Den merværdi som Fox får ud af at smide millioner efter jer (og andre), er til dels skabt gennem de følelser som jeres koncept har skabt hos mange mennesker igennem tiden. Og det er der man som bruger/publikum føler sig trådt på. Det er ikke kun et arrangement i sælger til en tysk bil, det er også de følelser og stemninger hos os, det er den energi jeg har brugt på at få mine venner med til jeres arrangementer og nyde jeres ting."
Lækker Lytter forsvarer sig, men lover så alligevel afbigt ved 1. maj-demonstrationen på søndag.
Og på hjemmesiden dancehall.dk skriver et af medlemmerne af Rootsman Hi-Fi, som fejlagtigt er blevet forbundet med projektet: "Jeg er ikke blevet selector for at sælge noget lort jeg ikke tror på. For jeg ved at VW ikke tror på mig; reggae er bare hot lige nu."
Et af medlemmerne af gruppen Bikstok Røgsystem, som har sagt ja til at deltage, forsvarer sig:
"VW valgte at holde fester for 40 millioner fremfor at trykke papirreklamer og smække dem ind i folks brevsprækker. Jeg synes at det er væsentligt federe at der står 300 mennesker i en hal og brækker nakker til jamaicansk revolutionær musik med budskaber om at brænde Babylon og magthavere, end at de laver et modeshow og smider noget sushi efter de kendte."
Succes
Imens er der fuldt hus til hvert eneste arrangement i Club Fox. Pressedækningen er enorm, og VW er glade: København er en god kulisse. Kulturen skal tydeliggøre målgruppen for det indkaldte pressekorps, og det gør den over al forventning. Københavnerne møder op, og mange forgæves. Thomas Dalvang-Fleurquin oplever, at de smarte reklamedrenge har overtaget styringen fra idemændene. Baren bliver for dyr, og man vil opretholde en VIP-stemning, som reklamedrengene mener er bedst for hypen. Stemningen daler i miljøet.
Gadekunstneren Husk Mit Navn har ligesom kunstarrangører som V1 og Republik Weimar sagt nej til invitationen og forklarer hvorfor i P1:
"Der foregår i øjeblikket en vældig krig i det offentlige rum om folks opmærksomhed: Stilladsbannerne er 10-15 meter høje, tårnene bliver pakket ind, og folk er ikke længere sikre mod kommercielle budskaber nogen steder. Street artists kæmper imod ved at tage plads i byen, som de ikke har fået ad lovlig vej. De har ikke kommercielle budskaber, og det gør, at folk er åbne over for dem."
Selv ind i dette illegale domæne bevæger VW sig: De opsætter stickers og stencils op i gadebilledet med Fox-logoet. Husk Mit Navn synes, der står VW meget ud over projektet, selv om det grundlæggende princip var at adskille brandet fra værkerne.
"Jeg ville være bange for, at når cirkusset er rejst videre, så stod jeg tilbage som repræsentant for folk ude fra gaden som havde været med. Og næste gang, jeg prøvede at lave noget ren kunst, ville folk have i baghovedet: Var det ikke i sidste uge, du stod og var reklamesøjle for en bil?"
Samtidig begynder flere deltagende kulturaktører at sende undskyldende og forklarende mails ud. Der er kommet støj på signalet. Cirkus er rejst videre, og nu begynder selvransagelsen. København er trådt et skridt længere ind i sin nye inkarnation som den kreative klasses hovedstad.
