En god portion dumhed, et par tilfældigheder og en hemmelig kilde. Det var, hvad der fik den sydafrikanske forretningsmand, Asher Karni, fanget.
Ikke det komplicerede net af eksportreguleringer og kontrolsystemer, som er blevet sat op af det internationale samfund for at sikre, at teknologi, der kan bruges i masseødelæggelsesvåben, ikke falder i de forkerte hænder.
"Efter min bedste overbevisning var Asher Karni aldrig blevet fanget, hvis det ikke havde været for den hemmelige kilde," vurderer seniorforsker Scott Jones fra det amerikanske Center for International Handel og Sikkerhed (CITS) på Georgia Universitet.
Sammen med sine kollegaer har han interviewet mere end 100 personer i den amerikanske administration som led i en omfattende undersøgelse af de kontrolsystemer, der skal stoppe ulovlig eksport - blandt andet af såkaldt dual-use-teknologi, der både kan bruges militært og civilt.
Forskernes konklusion er klar: Systemet er forældet og har så mange fejl, at en total revision er nødvendig. En omfattende undersøgelse, som den amerikanske Kongres lavede i 2002, havde samme konklusion, omend i mildere formuleringer.
Konsekvensen af det hullede system er, at størstedelen af den illegale handel, der i dag finder sted med dual-use teknologi, sker via de ordinære handelskanaler. Smuglerne af den farlige teknologi behøver ikke gøre meget andet end at forfalske en slutbruger-erklæring for at få en eksporttilladelse.
"Selv om de her folk reelt sælger dele til at bygge atomvåben, burde man ikke kalde deres gerninger smugleri, men bare fejldeklarering. For så nemt er det reelt at omgås reglerne", siger seniorforsker Seema Gahlaut fra CITS.
Eksportreguleringerne er bygget op omkring fire forskellige internationale aftaler (se faktaboks), der på trods af at de har næsten samme formål, fungerer sideløbende med hinanden.
Uoverskueligt system
Ideen med systemerne er dels løbende at have en opdateret liste over, hvilke produkter der skal restriktioner på, dels at orientere hinanden, når et suspekt firma eller land prøver at få fat i materiale, der kan bruges til militære formål.
"Systemerne har hver deres måde at arbejde på med forskellige regler og deadlines. Nogle rapporterer via e-mail og andre via fax. Det giver et meget uoverskueligt system, som kun folk, der arbejder med det hver dag, kan forstå", forklarer seniorforsker Seema Gahlaut.
I sidste ende er det virksomhederne selv, der skal fungere som vagthunde og søge om eksporttilladelse, hvis de får en mistænkelig forespørgsel eller sælger et ømtåleligt produkt. Og en større rundspørge til 500 amerikanske hightech-virksomheder viste, at kun ganske få af de små og mellemstore firmaer overhovedet kendte reglerne eller vidste, om de produkter, de sælger, er begrænsede af restriktioner.
Politikerne var også forvirrede.
"Så godt som ingen af de politiske beslutningstagere vi interviewede forstod, hvordan systemet fungerede. De får at vide af bureaukraterne, at systemet virker, og min vurdering er, at de sikkert ville ændre det, hvis de rent faktisk forstod hvordan tingene helt konkret fungerer. Men det gør de ikke".
Den amerikanske kongres' undersøgelse viste, at op mod halvdelen af de eksportafslag, der gives, aldrig bliver rapporteret videre til de øvrige lande.
Årsagen til dette er ifølge Seema Gahlaut, at folk ikke vil forære kunder væk.
"På den ene side vil ingen jo sælge våben til 'the bad guys'. Men på den anden side er mange lande også bange for, at hvis de fortæller, at her står en kunde, der gerne vil købe det og det, men det lod vi ham ikke gøre, ja, så vil et andet land i stedet sælge det samme til kunden. Derfor bliver afslag ofte ikke rapporteret videre," fastslår Seema Gahlaut
Som Asher Karni sagen viser, er det langt fra umuligt at finde huller i systemerne, hvis man vil have fat i materiale, der kan bruges til at lave masseødelæggelsesvåben. Selv efter terrorangrebene mod New York og Pentagon den 11. september 2001.
"Siden 11. september er retorikken ændret dramatisk. Det ville være fantastisk, hvis tingene var forandret bare halvt så meget i den virkelige verden", siger Scott Jones fra det amerikanske Center for International Handel og Sikkerhed (CITS) på Georgia Universitet.
