Alle Danmarks 150 it- og tele-udbydere skal opbevare data om kundernes telefonsamtaler, e-mails og deres trafik på internettet som et led i terrorbekæmpelsen.
Som opfølgning på terrorlovgivningen har justitsminister Lene Espersen udsendt en såkaldt logningsbekendtgørelse, der bestemmer, at omkring 1.500 telearbejdere inden 1. september skal sikkerhedsgodkendes af PET på allerhøjeste niveau, nemlig yderst hemmeligt.
Sikkerhedsgodkendelsen indebærer bl.a., at tele-arbejderne skal udfylde et 'oplysningsskema'.
Her skal de detaljeret og over mange sider oplyse om bl.a. "ægteskabelig stilling, herunder fast samlivsforhold", herunder om de er gift eller lever i registreret partnerskab. Medarbejderne skal dernæst angive samtlige nære slægtninge og bekendte "ansat i statens tjeneste", og desuden skal samtlige gældsposter, samtlige længere udlandsophold de seneste fem år og alle tidligere arbejdspladser opregnes.
Endelig skal arbejdsgiveren i skemaets sidste punkt på baggrund af oplysningerne vurdere medarbejderens egnethed "i relation til loyalitet, karakter, dømmekraft og pålidelighed".
'Langvarig praksis...'
Ifølge PET har tjenesten "en langvarig praksis for", at arbejdsgiverne skal påtegne medarbejdernes sikkerhedsgodkendelse, som de anfører i et brev til fagforeningen PROSA.
PET vurderer nemlig, at arbejdsgiverne "har behov for for at kunne gøre sig bekendt" med alle disse personfølsomme oplysninger.
Men for adjunkt ved Aalborg Universitet, Charlotte Bagger Tranberg, er det langt fra tilstrækkeligt. Hun mener, at det er i strid med borgernes ret til privatliv, som er fastslået i Menneskerettighedskonventionen.
"Overordnet skal to ting være opfyldt, før et sådant indgreb i retten til privatliv kan accepteres," siger Charlotte Bagger Tranberg, der om en måneds tid udgiver en ph.d.-afhandling bl.a. om myndighedernes behandling af personoplysninger.
"For det første skal et indgreb være i overensstemmelse med loven, og det er jo ikke tilfældet her. Det er alene PET, der har fastlagt proceduren. Og for det andet skal det være nødvendigt i et demokratisk samfund. Det er heller ikke opfyldt, fordi det må være muligt at adskille medarbejderens og arbejdsgiverens oplysninger, f.eks. i hver sin kuvert,"siger hun.
Heller ikke Telekommunikationsindustrien i Danmark ser nødvendigheden af, at arbejdsgiverne får adgang til striben af personfølsomme oplysninger om deres ansatte.
"Arbejdsgiveren har måske slet ikke lyst til at se disse oplysninger, så det må være tilstrækkeligt, hvis arbejdsgiveren attesterer, at det er relevant at få den eller de pågældende medarbejdere sikkerhedsgodkendt," påpeger branchedirektør Ib Tolstrup.
En forstående minister
Samme synspunkt har fagforeningen PROSA gjort gældende, dels i brev til PET, dels i en henvendelse til Folketingets Retsudvalg. Arbejdsgivernes attestation må, som PROSA skriver, "kunne foretages på et særskilt dokument."
Justitsminister Lene Espersen har "stor forståelse for de betænkeligheder, som PROSA og deres medlemmer har", udtaler hun på en mail fra ministeriets pressemedarbejder. Samtidig har ministeren dog også lige så stor "forståelse for, at PET ikke her og nu (...) kan imødekomme PROSA's ønsker."
Alligevel lægger Lene Espersen "stor vægt" på, at "der bliver kigget nærmere på denne procedure", og at "der hurtigt kommer en afklaring af spørgsmålet", så PET kan finde en "afbalanceret model".
Ifølge PET har tjenesten dog "ikke tidligere konstateret problemer i forbindelse med arbejdsgiveres påtegning af medarbejderes ansøgninger", men PET "vil imidlertid i forbindelse med en igangværende revision" af procedurerne "inddrage dette spørgsmål", som PET-chef Jakob Scharf udtaler på en mail fra tjenestens pressemedarbejder.
Hvornår det i givet fald kommer til at ske, er ikke sådan at få oplyst. Så indtil videre er det et åbent spørgsmål, om en revision af PET's procedurer vil afvente den igangværende sikkerhedsgodkendelse af de omkring 1.500 telearbejdere, som skal være på plads senest den 1. september.
