Læsetid: 4 min.

Den sikre fremtid

Glem alt om drømmejobbet i mediebranchen - de store muligheder liggeri en boomende sikkerhedsindustri, og det har de amerikanske universiteter for længst registreret
10. juni 2005

Som professor i journalistik oplever jeg tit, at mine studerende spørger mig om, hvor jeg tror, de vil have størst chance for at skabe sig en karriere.

Det er tydeligt, at de håber på, at jeg vil fortælle dem, at der altid vil være efterspørgsel efter talentfulde skribenter og dygtige redaktører. Den barske sandhed er imidlertid, at ordbranchen altid har været et intenst konkurrencepræget hverv, og at de job, der findes her, i langt de fleste tilfælde er elendigt lønnede.

Vi ved ikke, hvordan de nye kommunikationsteknologier vil omforme medielandskabet på længere sigt. Men vi ved, at traditionelle medier som aviser og tv-kanaler mister markeds- og publikumsandele. Og hvis ikke reklamepengene i større omfang finder vej til de tusindvis af blogs og online-tjenester, der uafladeligt skyder op på internettet, vil en karriere i medierne måske snart blive lige så vanskelig, som det er at slå igennem som skuespiller.

Derfor råder jeg - halvt i spøg - de unge til i stedet at overveje en fremtid i sikkerhedsindustrien.

Hver gang jeg giver dette råd, mindes jeg en samtale, jeg havde med Ernest Hemingways yngre bror for omkring 30 år siden, da Les Hemingway forsøgte at skaffe sig til dagen og vejen som freelanceskribent i Miami. Trods sit berømte efternavn var han næsten altid i bekneb for penge.

"Jeg har undersøgt sagen," sagde han. "Stort set det eneste andet job, en halvgammel skriverkarl som jeg kan håbe på at få, er en tjans som sikkerhedsvagt. Bedre incitament til at blive ved med at skrive kan jeg ikke forestille mig!"

Jeg har aldrig glemt hans bemærkning - og efter jeg selv er fyldt 60 år, tænker jeg stadig oftere på den. Som Les ville jeg hade at skulle luske rundt i lagerhaller om natten med hund, pistol og stavlygte for at tjekke døre.

Det er nu heller ikke det sikkerhedsjob, jeg anbefaler til mine studerende. I stedet gør jeg dem opmærksom på, at det ved amerikanske universiteter nu er muligt at tage akademiske grader i sikkerhedsvidenskab.

Baggrunden for denne nye vidensdisciplin er naturligvis Washingtons krig mod terror, der ser ud til at kunne fortsætte i mange år endnu. Indtil videre har regeringen forøget det nationale sikkerhedsbudget fra 12 mia. dollar om året til 50 mia. dollar.

Amerikanske universiteter er hurtige til at registrere sådanne udgiftsmønstre i de offentlige bevillinger og har responderet ved at udvikle universitetsuddannelser, der kan forberede studerende til alle typer job, som kan bidrage til nationens sikkerhed.

Sikkerhedsrelaterede studier udbydes nu ved 80 procent af USA's community colleges (højskoler med et toårigt uddannelsesforløb, red.), og på universiteterne er det blevet en yndet strategi at tiltrække studerende med kurser i sikkerhedsvidenskab.

Jeg har forsøgt at forestille mig, hvad de studerende mon vil blive undervist i ved disse kursusforløb, der - som de selv reklamerer for - i de fleste tilfælde stadig er "under udvikling". Noget kunne tyde på, at de studerende vil blive udsat for forelæsninger om al-Qaeda og lignende terrorgrupper fra pensionerede oberster - mange af dem frigjorte ressourcer fra sammenlægningen af 22 statslige agenturer til den gigantiske bureaukratiske maskine med navnet Ministeriet for Hjemlandssikkerhed.

De studerende vil også blive skolet i, hvordan man beskytter computernetværk, organiserer civilforsvarsenheder i lokalsamfundet, analyserer efterretningsdata, overvåger grænser og reagerer på angreb med biokemiske våben.

Ifølge brancheorganisationen American Society of Industrial Security ligger årslønnen for akademisk uddannede 'sikkerhedseksperter' allerede på 346.000 dollar (1,95 mio. kr.), hvilket er langt mere end en journalist kan tjene ved at skrive i lokalavisen om de seneste tilfælde af politibrutalitet. De rigtig store penge tjenes angiveligt af eksperter, der har specialiseret sig i at beskytte finansinstitutioner imod hackere. Udviklingen minder om den, man så på de amerikanske universiteter under Den Kolde Krig. USA ynder at benytte sine mest fremragende universiteter som en forlænget forsknings- og udviklingsarm for det militærindustrielle kompleks. 1960'ernes og 1970'ernes studerende så dette som en provokation, og reagerede med alt fra demonstrationer til sabotagebombninger af disse.

Job og penge før protest

Indtil videre forholder de amerikanske studerende sig passive. De vil hellere bruge krudtet på at kvalificere sig til gode job end på at organisere protester.

I et stort land som USA med mange statslige og lokale aktører er der altid rift om at få del i pengestrømmen, når forbundsregeringen åbner sluserne til kassen, og dette er just, hvad der sker nu. Kongressen har fundet frem til et fordelingsprincip, der sikrer, at hvert medlems lokalsamfund, deriblandt de derværende colleges og universiteter, bliver tilgodeset. Dette har resulteret i nogle undertiden besynderlige tildelinger, hvor forholdsvis landlige regioner har fået tilført store summer fra sikkerhedsministeriet, som kritikere siger ville have gjort større fyldest i befolkningstætte regioner med stor international udveksling, der er mere oplagte terrormål.

Kampen om at komme til truget har selvfølgelig også fået deltagelse af den sædvanlige parade af embedsmænd, bureaukrater, generaler og politikere, som har kvittet deres job for at blive lobbyister for private selskaber, der forsøger at prakke os alle mulige produkter på, der skal forestille at gøre nationen sikrere.

Utvivlsomt vil der blive solgt en mængde beepere, scannere, sensorer, detektorer, der muligvis vil højne sikkerheden. Men lige så sandsynligt er det vel, at skatteyderne kommer til at betale for en masse ragelse, som ikke er mere effektivt end en gammel mand med en hund og en stavlygte. Når det gælder fremtidens arbejdsmarked er ingen tvivl imidlertid mulig: Nye studerende vil gøre klogt i snarest muligt at søge optagelse på faget 'hjemlandssikkerhed'eller beslægtede studiegrene.

Paul Ashdown er professor i journalistik på University of Tennessee i Knoxville

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her