Læsetid: 3 min.

Silvio er glad

Med karantæne til Juventus' svenske gadedreng er Milan favorit til det italienske fodboldmesterskab
25. april 2005

Silvio Berlusconi er glad tilbage i statsministerstolen efter den regeringskrise, som var skabt af hans egne allierede, og som oppositionen kaldte en dukketeaterforestilling, og i lørdags kunne han være endnu mere glad, da hans fodboldklub, AC Milan, leverede en pragtforestilling hjemme mod Parma og bragte sig i spidsen for Serie A. Måske en kortvarig glæde, som kan spoleres af søndagens aftenkamp mellem Juventus og Lazio på Roms olympiske stadion.

Med fem spillerunder tilbage er kampen om mesterskabet, lo scudetto, et tæt parløb mellem Milan og Juventus. Slået ud af Champions League har Juventus nu kun mesterskabet at koncentrere sig om, og det burde umiddelbart være en fordel. Men det ser ikke ud til at være det. Efter at have ryddet al modstand af vejen i den europæiske turnering var de to opgør mod Liverpool et første vidnesbyrd om, at holdet fighter og løber som altid, men er løbet tør for spillemæssige idéer. Og efter at have domineret, også Milan, i to tredjedele af den hjemlige turnering, blev kulminationen på frustrationer nået i onsdags med nederlaget hjemme på 0-1 til Inter. Helt symbolsk for frustrationen blev det en nævekamp mellem Juventus' lange svenske angriber Zlatan Ibrahimovic og Inter-forsvareren Cordoba, der stjal opmærksomheden fra kampens resultat, og to spilledages karantæne til Zlatan efter anvendelse af video-bevis har bragt sindene i kog. Cordoba havde provokeret svenskeren til at lange sig én på snotten og gik til tælling for slaget med stort dramatisk talent. Man skal straffes for at slå, men også for at simulere, hedder det i debatten.

Zlatan er øjeblikkets mest formstærke Juventus-spiller, og hans karantæne kan blive skæbnesvanger. At han så omsider også bliver stillet til ansvar for sin øretæveindbydende måde at spille på og især ikke at spille på, er en anden sag. Der var ingen ydmyghed i den unge mand, da han blev hentet til Juventus fra Ajax, og det er ikke stilen for den fine gamle klub og dens publikum, at en purung udlænding helt respektløst forlanger plads i startopstillingen fra første dag og derefter med tydelige grimasser håner etablerede medspillere, hvis de spiller ham forkert, og spotter modstandere, som han har snydt med sine finurlige finter. Han er muligvis en flink fyr, men på banen er han et røvhul, som hos mange modstandere, og måske også medspillere, har en huskekage til gode, når ingen ser det. At han får lang snor af sine egne, skyldes selvfølgelig, at han med sine fløjlspoter kan gøre med bolden, hvad han vil og få andre kan, og at han trods mange missere og egoistiske manøvrer gang på gang er blevet Juventus' matchvinder. Han er en sjælden type som i sit spil og sin statur parrer fløjlspoterne og en krøllet kreativ fodboldhjerne med en sværvægtsboksers fysik og en gadedrengs flair for det ufine. Cordoba, der heller ikke er en engel, var blot en af dem, der havde et regnskab at gøre op med den lange svensker, og han fik ham til at overskride en grænse, hvilket sammen med holdets almindelige modløshed kan koste Juventus mesterskabet.

Milan er stærk på nøjagtigt de punkter, hvor Juventus er svag. Fysisk og mentalt er truppen kommet styrket ud af Champions League-opgørene, og en række nøglespillere er vendt tilbage ved fuld styrke efter mathedsperioder. Rui Costa og Kaka - og Jon Dahl Tomasson, som i en dog mere marginal position vendte tilbage til banen og som målscorer i 3-0 sejren over Parma.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu