Læsetid: 6 min.

Simpel debat om lang studietid

Lange studietider er ikke altid et onde, hvis studietiden bliver brugt på studiejob og på at få børn. Dagens kronikør efterlyser en mere nuanceret debat om studietider
20. juni 2005

Danske studerende er for lang tid om at færdiggøre deres uddannelse. Det er politikere, samfundsforskere og erhvervsfolk enige om. Debatten kører livligt i medierne, og budskabet er klart: Hvad end årsagen til forsinkelsen er, skal de studerende se at blive færdig med deres uddannelse, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage til vores velfærdssamfund. Samfundet har ikke råd til at miste afkastet af de år, de unge ikke er på arbejdsmarkedet, fordi de er senere færdige med deres uddannelse.

Jeg er helt enig i, at det er et stort problem, at alt for mange studerende bruger meget længere tid på deres uddannelse, end hvad den er normeret til. Og det skal der gøres noget ved. Spørgsmålet er bare, om virkeligheden er så enkel, som debatten antyder? Og om debatten ikke ville være mere frugtbar, hvis den tog udgangspunkt i et mere nuanceret syn på årsagerne til de lange studietider. Det ensidige syn på forlængelse af studietiden forplumrer nemlig indsatsen for at nedbringe studietiden. I stedet for blot at hævde, at alle forsinkelser udelukkende er skidt for samfundet, er man nødt til at se nærmere på, hvad årsagerne til forsinkelserne er.

Overordnet mener jeg, at de studerendes studietidsforlængelser kan deles ind i to kategorier: På den ene side er der de studerende, der af forskellige årsager sidder fast i deres uddannelse. Denne type forsinkelser mener jeg ubetinget er negative. På den anden er der de studerende, der selv vælger at forlænge deres studietid, fordi de laver ekstra aktiviteter ved siden af deres uddannelse. Her er billedet efter min mening mere broget.

Det drejer sig bl.a. om studerende, der forlænger deres studietid for at dykke dybere ned i deres fag. Det kan f.eks. være studerende, der tager på sprogophold eller får et forskningsstipendium. Disse studerende spilder ikke deres tid, men bruger den på at blive dygtigere. Og det gør dem endnu mere kvalificerede til at bestride et højt specialiseret job efter endt uddannelse. Det samme gælder for studieforlængelser, der skyldes aktiviteter som f.eks. studiearbejde, bidrag til institutionernes virke gennem studenterpolitik og andet foreningsarbejde. Igennem disse aktiviteter forbereder de studerede sig på senere arbejdsfunktioner, og bidrager til samfundsøkonomien med efterspurgt arbejdskraft.

Studiejob hjælper

I starten af i år lavede Videnskabsministeriet en undersøgelse om de studerendes erhvervsarbejde. Undersøgelsen viste, at over tre fjerdedele af de studerende på de fleste universitetsstudier har erhvervsarbejde ved siden af deres studie. De studerendes arbejde blev i undersøgelsen opdelt i både studierelevant arbejde og ikke studierelevant arbejde. Studerende med studierelevant arbejde udfører typisk meget specialiserede arbejdsopgaver til en løn, der er langt under det niveau, en færdiguddannet ville få. Mange af disse job findes inden for statens institutioner, og uden den billige studenterarbejdskraft må det forventes, at statens lønudgifter skal hæves betragteligt.

Men lige så vigtigt er det, at studiearbejde også har mange fordele for den enkelte studerende. Undersøgelsen viste nemlig også, at studerende med studiearbejde lettere fik et job. Studerende uden studiejob i 2000 havde f.eks. fire gange så stor sandsynlighed for at være ledige i 2002 i forhold til dem med studiejob. Samtidigt var startlønnen højere, jo mere den studerende arbejdede, og jo mere relevant arbejdet var for studiet. Undersøgelsen viste endnu en interessant ting: Nemlig at studerende med studiejob faktisk kommer hurtigere igennem deres uddannelse end dem uden. Det ideelle for studietiden var ifølge undersøgelsen at have et studiejob på ca. 10 timer om ugen. Men selv dem, der havde et højt omfang af studiearbejde (dvs. over gennemsnittet) kom samlet set lidt hurtigere igennem deres uddannelse, end dem der slet ingen studiejob havde.

En anden hyppig årsag til at studerende bliver forsinket er, at de får børn, mens de studerer. Tal fra SU-styrelsen viser, at i 2004 fik ikke mindre end 6.684 kvindelige studerende på videregående uddannelse et barn. SU'en under barsel er en væsentlig billigere ydelse end dagpenge eller løn, og det er således langt billigere for samfundet, at de studerende får børn under uddannelse, end når de er færdige. Og dette ville stadig være tilfældet, hvis man gav studerende mulighed for et års barsel, ligesom man har på arbejdsmarkedet.

Pisk, gulerod og indgreb

Når studiet forsinkes pga. børn, meget erhvervsarbejde eller ekstra faglig fordybelse, mener jeg, at det kan være positivt for både den studerende og for samfundet. Desværre udgør denne type forsinkelser langt fra alle studietidsforlængelserne. For mange studerende skyldes den lange studietid, at de sidder fast i deres studie, eller at de har skiftet studie undervejs. Disse negative forsinkelser gavner ingen, og bag dem gemmer der sig reelle problemer på uddannelserne, som skal løses. Det handler bl.a. om, at uddannelserne er for ufleksible, at undervisningen ikke er god nok, at de studerende er uforholdsvis stressede ved eksamen, og at både den faglige og sociale integration på studiet er for dårlig. Mange studerende har brug for en bedre forståelse af, hvad de kan bruge deres uddannelse og deres tillærte viden til, og dem, der er gået i stå eller dumpet, får for lidt hjælp til at genoptage studiet. Endelig er det afsluttende speciale også skyld i mange forsinkelser.

Debatten i medierne har fra mange parters side ikke afspejlet, at der er mange og meget forskellige grunde til, at studerende bliver forsinkede i deres studier. Den har derimod handlet om, hvordan man med pisk og tvang kan få de studerende hurtigere færdige med deres uddannelse, bl.a. gennem indgreb i SU'en. Men denne debat forholder sig slet ikke til de reelle problemer, der er. Derfor vil de løsninger, der foreslås, heller ikke have de positive effekter på studietiden, som forslagsstillerne forventer. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der i de studerendes uddannelsesadfærd indgår mange komplicerede årsagssammenhænge. Derfor kan man ikke med et gennemgående indgreb løse alle problemer i et snuptag. Man risikerer ikke alene, at indgrebet ikke virker, men også, at det har nogle uforudsete negative konsekvenser. Ved at forsøge at ramme alle, rammer man ofte ingen. Skal der gøres noget ved de lange studietider, skal der arbejdes målrettet med problemet. Man er nødt til at starte med at se på, hvorfor forsinkelserne opstår, og derefter beslutte, hvor man vil sætte ind.

Jeg mener, at indsatsen vil være bedst rettet mod det, jeg kalder negative forlængelser af studietiden. Både fordi jeg mener, at det er her, man kan opnå flest resultater, men også fordi de studerende, der står for de negative forsinkelser, hverken bidrager til samfundet eller til yderligere dygtiggørelse af dem selv.

Massive effekter

Selv hvis man ikke er enig med mig i, at nogen studietidsforsinkelser er positive, er man nødt til at gøre sig klart, at det er meget tvivlsomt, om man overhovedet kan gøre noget ved denne type af forsinkelser. Langt de fleste af disse studerende vælger meget bevidst at beskæftige sig med de aktiviteter, der forsinker dem - og de gør det af interesse for studiet og for at stå bedre, når de er færdige og skal have et job. Med en høj akademikerarbejdsløshed og arbejdsgivere, der siger, at de hellere ansætter en ansøger med erhvervserfaring end en uden, så er det svært at overbevise gode studerende om, at de hellere skal blive færdige med deres uddannelse i en fart.

Heller ikke økonomisk pres i form af indgreb i SU'en kan forventes at have en stor effekt. Aktiviteterne vælges af lyst, og økonomisk pres vil med al sandsynlighed kun føre til endnu længere studietider, fordi de studerende så tvinges til at arbejde endnu mere ved siden af studierne.

En indsats mod den negative studietidsforsinkelse mener jeg derimod vil have massive effekter. Studerende såvel som undervisere og uddannelsesansvarlige på institutionerne kan og bør gøre noget ved det. Men det kræver at de får ro til at arbejde målrettet med ændringer og forbedringer af uddannelserne. Det er et stort arbejde, der indebærer mange forskellige områder af uddannelserne. Til gengæld vil indsatsen ikke kun få flere studerende hurtigere igennem deres uddannelse, men også resultere i bedre uddannelser. Derfor er det for mig at se det eneste fornuftige sted at starte.

Kirsten Marie Kristensen er uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu