Læsetid: 5 min.

'De vil os simpelthen ikke mere'

Højskolerne er blevet ofre i konflikten mellem det 'nye' og det 'gamle' Venstre. Forstanderen på Askov Højskole har mistet perspektivet. Derfor går han. Med sorg i sind
15. april 2006

Engang kunne man faktisk se Kongeåen her fra Schrøder-stuen på Askov Højskole. Nu blokerer tilbygninger for udsynet, men den løber derude. Den gamle grænse. I 1865 blev højskolen oprettet her, som en bastion Danmark på nordsiden af Kongeåen.

"Det er jo i virkeligheden morsomt," siger forstander Henning Dochweiler, "dengang var skolens udgangspunkt og formål meget nationalt. I dag er det internationalt. Vi skal danne verdensborgere."

Det er det, Henning Dochweiler gerne så, at højskolerne skulle have som opgave. Men det bliver uden ham. Efter velfærdsreform, globaliseringsudspil og den nye højskolelov har han mistet håbet for sin egen fremtid på skolen.

"Alle disse tiltag modarbejder os. Højskolerne er ikke direkte nævnt, men alligevel er de berørt af dem. Allerede med Sofa-loven blev det signaleret, og nu ændrer de også på SU-ordningen og fjumreårene, som vi kalder de gode sabbatår. Regeringen ønsker ikke højskolerne. Det er den eneste konklusion, man kan drage ud af det, og det har været en tendens siden 1994."

Men højskolerne kan overleve. Det er Henning Dochweiler ikke i tvivl om, men det kræver, at de hopper med på effektivitetsvognen. Måske er højskolernes fremtid at blive en ungdomsuddannelse.

"Kompetence. Dette ord er centralt for både regering og eleverne. Det hele handler om de faglige kvalifikationer, og vi har stor tilslutning til for eksempel vores journalistik-linje, der har et umiddelbart konkret sigte. Nemlig, at eleverne skal øge deres muligheder for at komme ind på journalistuddannelserne i Århus og Odense. Men efter min opfattelse er det ikke nok at give dem det faglige. Højskolerne skal netop danne hele mennesker."

Kompetence

På Askov Højskoles hjemmeside er sloganet på forsiden 'Kom i gang med kompetencen på Askov' og Henning Dochweiler medgiver, at de bruger begrebet meget bevidst.

"Vi skaffer elever til Askov ved at bruge ordet kompetence. Men så giver vi dem jo realkompetencer oveni. De får en masse almen dannelse med, og det oplever både de og vi, at de har behov for. De mangler simpelthen et skelet til begreberne. Men ja, vi bruger ordet kompetence uden blusel som lokkemad," siger han og griner lidt af det som han opfatter som en absurd situation.

Men hvad ville Henning Dochweiler så gerne højskolerne skulle stå for?

"Danskerne har mistet balancen mellem beskyttelse af det nationale og åbenheden over for det internationale. Det er her vi bør spille en vigtig rolle. Det lykkedes højskolerne at gøre almuen til et folk, og nu er vores opgave at gøre folket mellemfolkeligt."

På Askov har man haft elever fra 25 forskellige lande og netop denne tirsdag, hvor Information er på besøg må Henning Dochweiler sige farvel til en polsk pige, der rejser hjem efter et ophold på højskolen.

"Regeringen taler så meget om, at danskerne skal have et globalt udsyn. Det er en del af Globaliseringsrådets anbefalinger, men jeg spørger bare, hvor de skal få den fra? Det får man ikke ved at haste igennem en uddannelse."

Højskole-venstre

Men her rammer vi netop ned i konfliktens kerne, mener Henning Dochweiler. Konflikten mellem højskole-venstre og handelshøjskole-venstre.

"Med en gammel betegnelse, så er det by-venstre, der sidder på magten. De ønsker at øge konkurrenceevnen og omstillingsparatheden og fokuserer på, hvordan det teknisk kan opnås: Uddannelse. De mangler det gamle venstres højskoletradition. Eller de er i hvert fald ikke bevidste om, at de har den."

Højskoleværdierne er måske blevet så naturlig en del af danskernes selvforståelse, at vi glemmer at pleje den.

"Man kan faktisk godt sige, at højskolerne har sejret ad helvede til. Vi tager det som en selvfølge, og by-venstre tror måske, at de værdier er nogle, der er kommet af sig selv. Men dér tror jeg nu nok, at Grundtvig, Kold og Brandes ville protestere. Jeg får mange tilkendegivelser fra gamle venstre-folk, der beklager situationen. Der er ingen tvivl om, at Venstre internt er dybt splittet i forhold til spørgsmålet om højskolerne."

I dag handler alle politiske initiativer om slutproduktet, men på højskolen er man mere interesseret i processen. Det er ikke rentabelt i det syn på globaliseringen, som regeringen ligger frem, påpeger Henning Dochweiler.

"Er der nogen, der har tænkt over, hvordan vi skal sikre denne sammenhængskraft som Anders Fogh gentager igen og igen? Det vil være min påstand, at når regeringen bruger ordene sammenhængskraft, og bevarelse af den danske kultur, så er det for at dække sig ind. Der er jo ikke noget i initiativerne, der omhandler, hvordan det skal opnås. Højskolerne kan jo netop bruges til både at skabe sammenhæng og mellemfolkelig forståelse, men vi er ikke nævnt med et ord. Jeg kan ikke finde nogen anden betegnelse for det end ringeagt. Regeringen har ringeagt for det, vi gør. De vil os simpelthen ikke. Kontrakten mellem folkestyre og folkeoplysning er ensidigt opsagt."

Tidsånden

Det handler også om tidsånden, medgiver han. Individualisering er ikke et højskolebegreb, og højskolerne har været for dårlige til at plædere for, at solidaritet og fællesskab stadig er vigtigt. Og især bliver det i takt med den øgede globalisering.

"30 højskoler er afgået ved døden siden 1994. De 25 af dem er almene. Vi har ikke formået at forny os og formulere et samlet projekt. Det globale har vi først fået øje på inden for de seneste år. I stedet har vi haft en tendens til at agere i desperation som for eksempel ved at oprette vægttabskurser. Det er for sent og for lidt. Det er ikke det, højskolerne skal overleve på, men det er svært at se perspektiv i tingene, når man konstant bliver modarbejdet af politikerne. Jeg har i hvert fald personligt mistet perspektivet."

Henning Dochweiler skal nu være leder på refugiet Klitgården i Skagen, men forlader Askov i dyb frustration.

"Jeg forstår det ikke. Regeringen må da være interesseret i at uddanne verdensborgere. Det er nødvendigt at vide, hvad active citizenship vil sige på globalt plan. Det kan være med til at sikre, at danskerne ikke falder i den angstens grøft som Dansk Folkeparti har gravet så stor i et forsøg på at bevare en danskhed, der i virkeligheden er meget udansk."

Henning Dochweiler har tidligere erfaring som institutleder på det danske kulturinstitut i Wien, og derfor ved han, hvad der i udlandet regnes for typisk dansk.

"Det er såmænd H.C. Andersen og højskolerne, folk nævner, når de bliver spurgt om, hvad de opfatter som de vigtigste danske bidrag til verdenskulturen."

Henning Dochweiler stopper på Askov med skoleårets afslutning. Men han håber og tror på, at der er andre i højskoleverdenen, der vil kæmpe videre.

"Tidsånden blæser os i ansigtet, og den liberalistiske og individualistiske livsstil ligger godt i tråd med regeringens produktorienterede indstilling. Men på et eller andet tidspunkt vil vi opdage, at en globaliseret verden kræver verdensborgere, og at det er nødvendigt med noget så gammeldags som almen dannelse."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu