Læsetid: 5 min.

Sinatra i kondisko

Den 26-årige Jamie Cullum er noget så sjældent som en popstjerne og en jazzmusiker på samme tid. Han har solgt millioner af eksemplarer af sine jazzalbums og spillet til alverdens rockfestivaler for hvinende teenagere. Men han er stadig mere musiker end stjerne, forklarer han
3. december 2005

Jamie Cullum er ikke en poppet jazzmusiker. Han er en jazzet popmusiker. Sådan forklarer han selv nogenlunde sin position i musikverden. En position, der gennem de sidste fem år har placeret ham som en af Europas største stjerner, med en af de største pladekontrakter, en jazzmusiker nogensinde har skrevet under på, millioner af solgte album og live job på de største festivaler og spillersteder. Alt sammen ved at spille jazz - eller noget der minder om det i hvert fald. For selv om Cullum er en hædret jazzpianist og sanger, der var stor i britiske jazzkredse lang tid før Universal Records fik øje på ham, er han ikke bange for at kaste sig ud i et ellers ret upopulært krydsfelt af rock, hiphop og jazz med både Jeff Buckley, Radiohead, Jimi Hendrix og traditionel swing på repertoiret.

Jamie Cullum ligner mere et medlem af et boyband end en jazzmusiker. Baggie pants, t-shirts med underlige budskaber og perfekt uglet hår. Han er en moderne svigermors drøm og en naboens knægt. Men siden Cullum skrev under på sin millionkontrakt med Universal, har han haft et liv, de færreste nabodrenge, hver morgen vågner op til. I 2004 har han arbejdet mere 350 dage, og arbejde i denne branche betyder koncerter, interviews, fotosessions og hotelværelser.

"Det hårde er ikke at spille på sådan en lang turné," forklarer han.

"Det hårdeste er alle de ting, der sker imellem koncerterne. Når jeg er på scenen, er jeg i en anden verden, og det er faktisk her jeg får min energi til alt det andet."

Hårdt arbejde

Men stjerneræset og det hårde arbejde har endnu ikke slået Jamie Cullum omkuld.

"Indtil videre har jeg det fint med at arbejde. Jeg føler mig meget mere som musiker end som stjerne. Som en rejsende musiker, der ind i mellem må tale om sit arbejde."

- Og hvordan er det, at skulle sætte ord på musikken?

"Jeg finder det faktisk ret svært. Miles Davis plejede at sige, at musikken taler for sig selv. Det burde den jo også gøre, men sådan er kulturen ikke længere. Man må bare øve sig på at være formuleret omkring det, selv om man får nogle virkelig svære spørgsmål ind i mellem. Så finder jeg bare på noget lort - det sker ret ofte."

- Men hvordan passer en jazzmusiker ind i en popverden?

"Det er egentlig slet ikke så svært, og det gør mig faktisk rigtig stolt, at være en del af popverden. Jeg har ikke skulle ofre noget musisk for at gå ind i den her verden. Jeg spiller stadig 10 minutters improvisation på rockfestivaler mens publikum hopper rundt og jubler - publikum elsker det tilsyneladende."

- Hvordan kan det være, at publikum, der er vant til at lytte til en helt anden type musik pludselig finder sig selv til en Jamie Cullum-koncert?

"Ja, se det er en af de spørgsmål, jeg er bange for."

- Så må du finde på noget lort.

"Ja, ok. Måske bliver folk overasket over mit udseende og mit look. Når de ser den her knægt, der ligner naboens dreng eller en fra klassen, tror jeg lettere, de overgiver sig. Og så tror jeg, at jeg har formået at integrere jazz og pop på en fin måde. Tag den nye plade for eksempel. Mange har beskrevet den som mere poppet en den forrige, men i virkeligheden er det omvendt. Der langt flere jazzsoloer på denne plade, og numrene er skåret efter en mere jazzet skabelon. Jeg tror det er det 21. århundrede, man kan høre på pladen mere end en genopfindelse af 50'ernes jazz."

- Så det er en slags moderne jazz?

"Nærmere moderne pop. Det er popmusik med jazz og ikke omvendt. Hmm. Jeg har svært ved at beskrive det."

Pludselig popstjerne

- Du har sunget og spillet på færger, til bryllupper og på lumre natklubber har jeg læst. Hvilken baggrund giver det dig i dag?

"Ja, jeg tror, der er kommet lidt til for at dække over nogle af de blanke huller i min historie, men det er sandt, at jeg har spillet mange småjob gennem årene. Jeg har også spillet i alle mulige rock- og hip-hop-bands, før jeg kun brugte jazzen. Blandt andet et AC/DC-coverband, og ja - alt muligt. Det betyder en del for den måde, jeg betragter musik. Jeg ser det ikke som enten rock eller elektronisk eller jazz. Jeg har ingen problemer med at blande tingene, og det skyldes nok min lidt brogede baggrund."

- Og så lige pludselig stod du med den her millionkontrakt. Hvordan var det?

"Jeg så ikke rigtig nogen af pengene med det samme, så det ændrede ikke mit liv sådan lige på en nat, og gjorde mig heller ikke til en eller anden sindssyg person. Men hvad der ændrede sig var, hvor mange mennesker der vidste, hvem jeg var. Jeg var alle steder lige pludselig. I alle bladene, i aviserne, på siden af busserne og på tv. Så det var mere genkendelsen, jeg måtte lære at håndtere."

- Hvordan var det?

"Mærkeligt. Hvor underligt det lyder, bryder jeg mig ikke særligt meget om opmærksomhed. Det er noget andet på en scene naturligvis, men det at spille har aldrig bygget på en lyst til at blive set eller at blive elsket."

- Så du finder din energi fra musikken?

"Ja, og pigerne på de første rækker."

Blær for respekten

- Hvordan tog jazzverden i mod den her nye stjerne?

"I starten var de meget tilfredse, for jeg spillede jo stadig på jazzklubber, og pludselig blev de jo helt fyldt op med unge mennesker. Lidt efter begynde jazzverden at brokke sig over, at det ikke var true længere, og at jeg var ren pop. Men så tog jeg tilbage og spillede på de jazzklubber, jeg var kommet fra, og det tror jeg egentlig fik dem til at indse, at der ikke var så meget, der var ændret - kun publikum. På det tidspunkt havde jeg også et stort behov for at bevise mig selv og det elsker jazzfolk."

- Hvordan vil beskrive din rolle i musikken i dag?

"Jeg elsker at underholde. Og jeg ser ikke ordet entertainer som noget negativt - slet ikke. Når folk er så glade for Robbie Williams er det fordi han er en fantastisk entertainer. Men min primære rolle som musiker er at udfordre mig selv - og når det lykkes, så er jeg en entertainer."

Jamie Cullum har udgivet to plader på et internationalt pladeselskab og til januar giver han koncert i Danmark. Det foregår på spillestedet VEGA, og koncerten er udsolgt for måneder siden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu