Læsetid: 3 min.

Situationsrapport fra Skagen

Der findes andre musikfestivaler end Roskilde-festivalen. For eksempel landets ældste festival...
4. juli 2006

Sidste weekend i juni. Sådan har det heddet i 35 år for Skagen Festival. Uanset Roskilde eller ej. Og det har da også altid været et helt anderledes publikum landets ældste festival har appelleret til. Oprindelig hed det Skagen Visefestival, da Lis Randi Sørensen grundlagde festivalen i 1971 i ydmyge omgivelser. Musikerne kom nærmest sejlende til byen, og de sang og spillede på Skagen Fiskerestaurant i havnen mod at få maden gratis.

Især var det store ta-selv-kalas med alt godt fra havet, inklusive strandingsvin, hos afdøde Fisker Thomas en af de store attraktioner. Efter sådan en begivenhed kunne man ofte spotte nogle af musikerne gå rundt nede i havnen kl. fem om morgenen, mens de arm i arm fnisende sang; blomster begynder flyvende gennem luften som frø.

I dag er situationen en helt anden. Med mere end 600 frivillige medarbejdere og musik over hele byen, kræver det en lidt større planlægning end den strategerne i sin tid udtænkte en sen aftenstund over et par glas på Viseværtshuset.

Festivalens hjerte har altid været folkemusikken, og selv om man i år på den elektriske scene bl.a. kunne opleve Danmarks ældste rockband Gnags i en ny og sprudlende dynamisk konstellation, så vil det være folkemusikken festivalen vil blive husket for, hvis den en dag dør.

Det er også her, at man siden 1995 har uddelt årets folkemusikerpris. I år gik den til skotsk/australske Eric Bogle. Tidligere har bl.a. Lillebjørn Nielsen, Lars Lilholt, Sebastian og Tom Paxton modtaget den. Prisen er tilknyttet skotske Alex Campbells navn og minde. Campbell, der døde i 1987, blev kaldt "The Big Daddy of Folk".

Han var en stor herlig bulderbasse. På en gang brysk og blød. I hans velmagtsdage kunne ingen komme ham nær. Med sine mørke viltre lokker under sømandskasketten, regerede denne havenes vismand sea-shanty slagene på havnen med hård hånd. Naturligvis altid med et skarpt øje til pigerne. Han tilbragte sine sidste år i Danmark, hvor gode venner sørgede for ham i hans sidste kræftramte tid.

Havnen er arenaen

Havnen er under festivalen konstant fyldt med musikere, gøglere, overforfriskede danskere og nordmænd og initiativrige unge forretningsmænd. I skibsprovianteringen kom en velopdragen ung knægt ind med et nyt læs flasker, og spurgte spændt hvor meget han nu var nået op på. "910 kroner". Han drejede øjeblikkelig rundt på hælen med en erklæring om, at han først ville kalde det en god dags arbejde, når han havde passeret de 1.000.

Brøndums Hotel inde midt i byen står som et værdigt monument over en svunden tid med malerier af bl.a. Michael Ancher, Krøyer og Viggo Johansen i de fine gamle saloner. Alene den gamle reception i mørktbejdset træ med bordpladen og den lille hylde neden under med porcelænsfigurerne, de tunge gamle nøgler der hænger og venter på gæsterne, gør entreen til noget særligt. Den formidable betjening gælder også nysgerrige besøgende, der får lov til at gå uledsaget igennem de blå, gule og grønne stuer, hvor et ensomt cognac-spækket rullebord ellers kræver sin mand at gå udenom. På væggen op til første sal hænger bohemen Holger Drachmanns originale erindringsdigt fra 1904, hvor han konstaterer, at der er:

en sjæl i Skagen som aldrig Ældes vil/som kommer når man kalder på alt hvad man har kær/mens over Stranden falder Erindrings Vemods Skær/

Og det er Skagen folkemusikerne altid vender tilbage til. Nogle af dem satte sit livslange præg her. Foruden Alex Campbell huskes især Derek Moffat fra McCalmans. Badmintonhallen med plads til 1.500 publikummer har altid dannet ramme om de store begivenheder.

Eneste minus er, at det er lidt svært at få øje på den nye generation, men det har selvfølgelig også noget at gøre med hvem der står på scenen. Og man kan jo ikke bebrejde, at folk opsøger deres ungdoms kærlighed måske en sidste gang.

Der bliver i hvert fald ret vindstille i de gråhårede hjerter, når "the young lads" fra The Dubliners slutter årets festival på en meget varm søndag aften.

Udenfor krydser en kat den stille villavej under en mørkeblå nattehimmel, mens de sidste irske toner bliver spillet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu