Læsetid 6.7914285714286 min.

Skab bæredygtig udvikling ellers bliver der krig

Om 40 år er Kinas økonomi den største i verden. Men det kan kun lade sig gøre, hvis det lykkes at finde en ny udviklingsvej, som er bæredygtig. Ellers bliver der krig, siger Dennis Pamlin, Verdensnaturfondens medarbejder i Beijing
24. november 2005

"Kineserne synes, vi er hyklere. Når vi kritiserer deres forurening og foreslår, at de skal fritage vores 'miljøvenlige teknik' fra told, så tænker de, det må være fordi, vi ikke vil tabe ansigt. For kineserne ved nemlig godt, at det ikke kan lade sig gøre. Vores 'bedste teknik' er ikke god nok. Der er ikke træer nok i verden, hvis alle kinesere skal bruge så meget papir, som vi gør. Der er ikke råolie nok i verden, hvis de alle i fremtiden skal bruge lige så meget benzin og olie som os til transport, bygninger og produktion. Der er ikke metaller nok i verden, ikke råstoffer nok, ikke vand og jord nok. 'Så hvorfor siger I, at vi skal importere jeres teknik', spørger kineserne. 'Den er ganske vist lidt bedre, end den, vi har, men den er ikke tilstrækkelig'." Det siger Dennis Pamlin, Verdensnaturfondens medarbejder i Beijing, der i denne uge var på besøg i Danmark for at tale til danske virksomhedsledere om udfordringen fra Kina.

Forandring eller krig

"Om 40 år er Kina den største økonomiske magt, efterfulgt af USA, stærkt på vej til at blive overhalet af Indien, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det er endda en forholdsvis forsigtig fremskrivning, foretaget af investeringsbanken Goldmann Sachs. Men det kan slet ikke lade sig gøre. Hvis ikke vi gennemfører en dramatisk forandring af hele vores teknik og vores livsstil inden da, så bliver der krig om ressourcerne," siger Dennis Pamlin.

"Til den tid vil USA's forbrug være enormt - men Kinas vil være endnu større og Indiens vil være på vej. Verdens befolkning vil være vokset til ni milliarder. To milliarder mennesker flytter ind i byerne de næste 30 år. Tre fjerdedele af verdens befolkning vil søge adgang til den velstand, vi har i dag. Det bør vi tænke over, hvis vi er bekymrede over asymmetrisk krigsførelse - eller terrorisme, som det også kaldes. Det er slet ikke seriøst at tale om bæredygtig udvikling uden at formindske vores forbrug af ressourcer. Hvis Vesten forsøger at eksportere den nuværende model til Kina, så bliver der krig," siger han.

I stærke vendinger opfordrer Dennis Pamlin de danske virksomheder til at samarbejde med de mest visionære kinesiske om at skabe en bedre fremtid.

"Det er ikke nok at tænke negativt. Det er ikke nok at pege på problemerne og sætte en stopper for forurening, farlige miner og børnearbejde. Vi skal tænke positivt og finde nye løsninger i fællesskab. I stedet for kun at kritisere de dårligste kinesiske virksomheder, skal vi samarbejde med de bedste og investere i bæredygtige løsninger sammen med dem," lydre hans opfordring.

Dennis Pamlin er svensk født. Han er uddannet i økonomi, samfundsvidenskab og filosofi. I en årrække har han arbejdet for Verdensnaturfonden i det program, der handler om handel og investeringer i bæredygtig udvikling. I begyndelsen arbejdede Verdensnaturfonden især sammen med progressive erhvervsledere i Europa og USA, men i de senere år har man koncentreret sig om Beijing, New Delhi, Brasilia, Johannesburg, Dubai og Moskva, forklarer han.

Selv har Dennis Pamlin arbejdet i Beijing i to år. Han koncentrerer sig om at samarbejde med erhvervsledere og folk i plankommissionen, NDRC, og 'handelsministeriet' MOFCOM.

I april i år skrev han en rapport, der viser, hvor galt det vil gå med planeten, hvis Kina følger den vestlige udviklingsvej. Men den viser også noget andet: Den undersøger holdningerne i 182 af de største kinesiske virksomheder. Mange af dem er negativt indstillet over for miljøkrav og socialt ansvar, men langt de fleste af dem ser alligevel en 'kredsløbsøkonomi' og en mere bæredygtig udvikling som nødvendige. Hver femte af de store kinesiske virksomheder siger faktisk, at de går videre end lovgivningen kræver, når det gælder bæredygtighed, og hver ottende stiller forslag om skrappere regler.

Kineserne har drømme

"De kinesiske ledere har planer for de næste 40 år. De forsøger at tænke langsigtet. De har flere visioner, end vi har i Vesten. De intellektuelle er helt klar over Kinas store problemer med miljø og menneskerettigheder. Men de er pragmatisk indstillede. De tænker mere på harmonisering end polarisering. På samfundet mere end individet som økonomisk aktør. De synes, vores problem i Vestens er, at vi ikke har nogen drøm."

"I Beijings gader står mange mennesker og laver tai chi, eller maler med vand på gaderne. De har tanker om skønheden, som vi kan lære meget af. Og om balancen mellem at tilfredsstille menneskers mange behov."

"Her i Vesten taler politikerne altid om trusler og problemer. Selv om vi aldrig har været så rige som nu, taler vi stadigvæk om, at vi ikke har penge nok til gode skoler og velfærd og omsorg for alle. Vi diskuterer kun sjældent, hvordan vi skal leve som mennesker."

Dennis Pamlin minder om John Maynard Keynes, der på sine gamle dage skrev: "Den tid er ikke fjern, hvor vores hoved og hjerte bliver optaget af de virkelige problemer. Ikke økonomi, men religion, venskab, innovation og kunst."

"Hvilken politiker taler i dag om, at vi skal fylde vores hjerter med de sager, der virkelig betyder noget her i livet," spørger Dennis Pamlin.

"Man skal ikke være naiv," tilføjer han: "Kineserne er meget splittede. De har stadig 700 millioner mennesker, som de agter at løfte ud af fattigdommen. Den mulighed for at gøre det, de har i dag, er at følge de vestlige landes mønster. Men samtidig kan de godt se, at det ikke kan gå i det lange løb. Så tanken om at finde en anden vej er levende. Deres indstilling er, at alt er muligt. De har levet med ni procents vækst om året siden 1978. De er helt åbne for hurtige forandringer."

"Men de synes, det er meget mærkeligt, når vi i Vesten peger på deres stigende forbrug som problemet. For hvad er Kina i dag? Det er verdens fabrik. Kinas såkaldte sult efter råstoffer er jo vores egen sult. Vi peger fingre ad dem og siger, det er dem, der er problemet. Men de producerer jo varer til os. Det er danske og svenske og amerikanske menneskers livsstil, der sætter spor i Kina."

"De siger: Hvad gjorde I, da I var fattige? I rejste til Afrika og hentede slaver. I udryddede den oprindelige befolkning i Sydamerika. Sådan byggede I jeres velstand op. Nu køber I vores varer. Og så siger I, det er os, der ødelægger planeten."

"Indtil midten af 1800-tallet var Kina verdens største økonomi. I midten af dette århundrede bliver de det igen. Der var blot 200 år, hvor Vesten var dominerende. De ser jo sig selv som Riget i Midten. Kineserne føler, de er med til at bygge fremtidens Kina. De vil arbejde hårdt for det. De har drømme, og de tager dem alvorligt. De vil forsøge at tage det bedste fra andre lande og integrere det i deres egen kultur."

De tre strategier

Dennis Pamlin tager det seneste nummer af tidsskriftet Foreign Affairs frem fra sin taske. Her har Zheng Bijian skrevet en artikel om Kinas fredelige vej til status som stormagt. Zheng Bijian er ikke hr. Hvemsomhelst. Han er formand for Kinas Reformforum og forfatter til en række rapporter, som har dannet grundlag for beslutningerne på fem kinesiske partikongresser. Han skriver ikke en artikel i verdens mest estimerede udenrigspolitiske tidsskrift, uden at den er udtryk for centrale tanker i den kinesiske ledelse.

Zheng Bijian beskriver Kinas tre store problemer: For det første: En stigende mangel på naturressourcer forhindrer en fortsat økonomisk udvikling. For det andet: Forurening og spild forhindrer en bæredygtig udvikling. For det tredje: Den økonomiske udvikling er ude af trit med den sociale. Spændingerne er voksende mellem by og land, rig og fattig, effektivt marked og social tryghed, konkurrence og omsorg, teknologisk fornyelse og beskæftigelse.

Svaret ligger i de tre gennembruds-strategier, skriver Zheng Bijian: For det første at bryde med den gamle industrialiseringsmodel, der var præget af kamp om ressourcerne i blodige krige, højt energiforbrug og stor forurening, til fordel for en ny vej, baseret på ny teknologi, økonomisk effektivitet, lavt ressourceforbrug, lille forurening og bedst mulig anvendelse af de menneskelige ressourcer. For det andet at bryde med stormagternes traditionelle stræben efter overherredømme til fordel for fred, udvikling og samarbejde med alle lande. For det tredje at bryde med de forældede former for social kontrol til fordel for en større grad af lokalt selvstyre, styrkelse af retssamfundet og de demokratiske institutioner og forsøg på at skabe et stabilt samfund på grundlag af åndelige værdier

"I Verdensnaturfonden mener vi, at man skal samarbejde med de bedste i Kina i stedet for kun at kritisere de dårligste. Problemerne er store, men i hvert problem findes der en mulighed," siger Dennis Pamlin.

"Tag olien. Allerede i dag taler man om en stor udfordring, fordi kineserne opkøber store dele af verdens råolie. Danske virksomheder og den danske regering kan sige til kinesiske virksomheder og myndigheder: I stedet for at købe dyr olie og være tvunget til at investere mange penge i militær for at beskytte jeres energiforsyning, kan vi samarbejde om vindkraft og energibesparelser. Kendsgerningen er, at Kina de næste 30 år skal investere 2.000 milliarder dollar i deres energisystem. Det er rigtig mange penge. Danmark har gjort det godt med vindkraft og energieffektivisering. Hvilken rolle kan Danmark og Kina spille i fællesskab? Hvad er den danske eksport og importstrategi på det område? Hvor mange danske virksomheder har overhovedet kendskab til de mål, Kina har sat for vedvarende energi? Hvilken hjælp får de fra den danske regering?"

"De skandinaviske lande har meget at byde på. Vi har virksomheder, der er førende på deres felt, selv om de er små. De burde samarbejde meget mere med de bedste, mest forandringsvillige, kinesiske virksomheder."

"Vi kan vælge at sælge computerspil. Men vi kunne også vælge at sælge videokonferencer, som kunne føre til, at man kunne flyve mindre og køre mindre i bil, både i Kina og Danmark."

"Vi skal ikke handle med varer men med ydelser. Vi skal ikke bare købe billige køleskabe af kineserne. Vi skal købe afkøling. Hvis køleskabet går i stykker, kommer det kinesiske eller danske selskab og stiller et nyt op. Det er selskabets problem, hvis produktet ikke kan holde. Ligesom Rank Xerox fik interesse for at lave produkter, der kan holde længere eller genbruges bedre, da de gik over til at sælge service i stedet for maskiner."

"Vi skal have fokus på de bedste af de kinesiske virksomheder og støtte dem ved at handle med dem og investere sammen med dem. Investere i bæredygtige løsninger. Markedet er et sæt af regler, som virksomhederne reagerer ud fra. Vi må ændre disse regler, så de bæredygtige løsninger bliver lønsomme."

"En meget stor del af de ting, der købes i Europa, er offentlige indkøb. Politisk kan vi beslutte at købe ting, der er fremstillet på en bæredygtig måde og virker på en bæredygtig vis. Det er fuldstændig forkert, at de varer, der skader planeten mest, skal være de billigste. Priserne kan påvirkes gennem miljøafgifter og handelsaftaler. Og hvis Danmark og Sverige og Norge frygter, at deres økonomi bryder sammen og virksomhederne flygter til andre lande, må de sammen kræve de internationale spilleregler lavet om."

Pensionskapital i spil

"Den demografiske udvikling betyder, at pensionsformuerne vokser. Verdens største kapitalejer er i dag pensionsforsikringsselskaberne. Men hvis du ringer til dit pensionsselskab og spørger, hvad de vil gøre for, at dine penge kan bidrage til en bæredygtig udvikling i Kina, så verden kan undgå en krig om ressourcer, så lægger de røret på. De aner ikke, hvad du taler om. Vi må stille krav til pensionskapitalen - og krav til investeringerne gennem de virksomheder, vi er ansat i."

"Hver gang man køber en ting, er det godt at tænke på, hvad der ville ske, hvis alle mennesker på planeten kunne købe den samme ting. Men det er ikke ret meget, vi kan udrette som enkeltindivider. Det er fint, at købe økologisk mælk og klorfrit genbrugspapir, men det fører ikke til udvikling af digitalt papir, som alle på planeten kan læse på. De bæredygtige løsninger skal først og fremmest udvikles ved, at vi påvirker investeringerne og markedsmekanismerne. Hvis det koster lidt mere, så kan regeringerne træde til og hjælpe, fordi det er i alles interesse at støtte de virksomheder, der på langt sigt kan give os velfærd. Og ved at påvirke pensionskapitalen fordi det er bedre at nøjes med et lidt lavere afkast end at få den størst mulige pension i en verden, der er drevet ud i krige om ressourcerne."

"Vi skal sige til de kinesiske virksomheder, at vi gerne vil have dem til at gå lidt længere. Hvis jeg var en kinesisk virksomhedsleder, der blev truet med, at man ikke ville købe mine varer, fordi de ikke er miljørigtige, så ville jeg se mig om efter andre kunder. De har jo også et stort voksende hjemmemarked og markeder i Indien, Brasilien og andre lande. Men hvis man sagde: Vi vil handle hos dig, hvis du laver produkterne bedre og støtter fornyelse og bæredygtig udvikling i dit lokalområde, i stedet for kun at sige, at man vil have det så billigt som muligt og endda stille lidt ekstra krav oven i, så er det en anden sag. Så ville jeg tænke: Se så, nu taler vi forretning."

Viljen til at handle

"Kineserne tror ikke på, at vi mener det alvorligt med bæredygtigheden, før de ser, at vi faktisk er villige til at handle. Vi skal ikke bilde os ind, at det er nemt. Det kommer til at kræve store anstrengelser, mange diskussioner, diplomatisk fingerspidsfornemmelse, pisk og gulerod. Men det er ikke nok at være negativ."

"Kineserne er selv i gang på flere områder. I Shanghai, hvor energiforbruget stiger brat, har man nu sagt, at nye bygninger skal være så selvforsynende med energi, som det teknisk er muligt. Der er også planer om at fordele elforbruget mere jævnt over døgnet ved hjælp af it-teknologi. Og der findes projekter om helt CO2-fri byer med lavenergi og udnyttelse af energien i landbrugets restprodukter og befolkningens affald."

På det kommende ministermøde i verdenshandelsorganisationen WTO vil Verdensnaturfonden sammen med det kinesiske 'handelsministerium' MOFCOM lave en workshop om, hvordan man kan fremme miljørigtige varer og ydelser ved hjælp af visioner og efterspørgsel snarere end krav og normer og standarder. Som udgangspunkt er de to organisationer nemlig enige om, at de vestlige regeringers model med en liste over miljørigtige varer, der skal fritages for told, er en helt forkert indfaldsvinkel. På 40 års sigt er det ikke varerne på den liste, der er brug for, men nye ideer og efterspørgsel efter helt nye ydelser, der endnu ikke findes, siger Dennis Pamlin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu