Læsetid: 5 min.

Skabt til modstand

Er Information stadig en modstandsavis? 60 år efter Outze går Information på jagt efter modstandsånden
4. maj 2005

"Information skal forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen," hedder det i formålsparagraffen for Dagbladet Information A/S.

Men lever avisen fortsat op til Børge Outzes ideal om uafhængighed og modstandskamp? Og hvordan er man i øvrigt modstandsavis her 60 år efter befrielsen?

Information har bedt tre bladfolk om at give deres bud på, hvordan de opfatter avisen, og hvilke udfordringer der ligger forude, hvis vi fortsat skal være 'den mindst ringe'.

Weekendavisens Ulrik Høy kalder Information for 'en sentimental behandleravis', mens erhvervshistoriker og tidligere Informationsskribent Ole Lange er mere blid i sin kritik af avisen.

Ole Lange mener, at modstandsånden på Information i dag først og fremmest ligger i forpligtelsen til 'at påtale uoverensstemmelser mellem tale og gerning', som formålsparagraffen foreskriver.

"At være modstandsavis betyder, at man har mod til at være kontroversiel og gå på tværs. Der skal være en vis respektløshed og frækhed over for autoriteter," siger Ole Lange.

Ud fra denne definition, er han ikke i tvivl om, at Information på væsentlige punkter stadig er en modstandsavis.

Ole Lange peger blandt andet på dækningen af Irak-krigen, der i 2003 indbragte avisen en Cavling-pris.

Men på andre området savner han skarpheden, for eksempel i kulturen og på lederpladsen.

"Avisen er på nogle punkter forudsigelig og mainstream. Jeg savner modet til at gøre grin med noget og lægge afstand til det, for eksempel i form af den skæve, lette lederartikel, der elegant hænger folk ud, men også kan være ond," siger Ole Lange.

Modstand er, ifølge Lange, også at gå på tværs af sine egne læsere - og der er avisen for pæn.

"Avisen skal indeholde de tre I-ord: Inspirerende, inciterende og irriterende. Der er for få læsere, der brokker sig over avisens indhold. Som Niels Ufer sagde i gamle dage: Irritér dem for helvede. De kan ikke undvære os. Men gør det argumenteret," siger Lange.

Ophøjet sentimentalitet

Ulrik Høy, der er journalist på Weekendavisen, er mere kritisk i sin vurdering af Informations modstandsånd, som han kalder 'halvhjertet'.

"Man har pyntet sig med lånte fjer, når man taler om modstandsånd og gejst," siger Ulrik Høy.

"Der er noget naivt, godtroende og imødekommende over Information. Det er en sentimentalitet, der ikke handler om stokroser og landsby idyl, den kan vi jo alle sammen gennemskue, men den handler om middelklassens og de veluddannedes lidt ophøjede sentimentalitet."

Ulrik Høy mener, at Informations bekræfter sine læsere i et fælles 'red-verden' projekt.

"Information har et lidt ophøjet syn på verden: Verden kræver behandling, og Information har løsningen. I er sådan en behandleravis med behandlerlæsere," siger Ulrik Høy. Han kritiserer avisens prioritering af stofområder, hvor han mener, at miljødækningen får for meget plads. Ulrik Høy mener, at det er en undskyldning for ikke at tage stilling til de hårde spørgsmål som f.eks. sikkerhedspolitik.

"Man forsøger at finde en profil ved at tage parti for alle mulige minoriteter - både dem, der er trængte og dem, der spiller på at være trængte. Og så går man rundt i sådan en bladversion af Røde Kors. Det kan ikke være formålet at gå rundt og have ondt af alle mulige, der har ondt et eller andet sted."

Heller ikke Informations prisbelønnede Irak-dækning har Ulrik Høy meget tilovers for.

"Man udbreder frihed og demokrati ved at gå offensivt til værks og ved at gå i krig. Ikke ved at kalde krig godt, men ved at sige: Vi bliver nødt til at standse de banditter. Ikke ved at omdanne FN til en filial af behandlersamfundet og sidde og snakke. Stod det til Information, skulle man sætte sig ned med Saddam Hussein og snakke sig frem til en fornuftig løsning"

Ifølge Ulrik Høy går sentimentaliteten helt tilbage til avisens grundlæggelse.

"Selvom Information voksede ud af modstandskampen, har der altid været noget afventende og defensivt over avisens modstandsånd. Det er ikke nok at sidde og vente på, at diktatorerne kommer væltende ind over grænserne, hvad Anden Verdenskrig jo handlede om. Man ventede og ventede på, at Hitler og nazisterne skulle komme. Børge Outze sad og ventede som pacifist. Han blev klogere. Blev bladet det? Jeg synes det ikke."

Globaliseringen

Modstandsånd eller ej - Outzes modstandskamp er slut og Information skal definere sin rolle som modstandsavis i fremtiden.

Mikael Lindholm er redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen og leder af tænketanken Strategisk Forum. Han er ikke i tvivl om, i hvilken retning Information bør.

"Information bør løfte modstandsfanen og gå forrest i bestræbelserne på at formulere den nye, globale klassebevidsthed og give indsigt i de nye vækststrategier og samfundsløsninger, der kan bevare sammenhængskraften og værdierne i et Danmark, der skal redefinere sig selv i en global virkelighed," siger Mikael Lindholm.

Men den rolle kræver at avisen redefinerer sin nuværende modstandsidentitet:

"Man skal finde ud af, hvad man skal være modstander af. Det ser ud som om Information er modstander af den globalisering, der løfter mange mennesker ud af fattigdom til et forholdsvist velbjærget liv. Det giver ingen mening," siger Lindholm.

Han mener tværtimod, Information bør være frontløber for globaliseringen.

"Det, der giver mening, er at være modstander af samfundets kustoder, der forsvarer velerhvervede rettigheder ud fra gamle verdensbilleder og derfor står i vejen for, at vi kan omstille vores samfund til den nye globale virkelighed."

Helt konkret kan Information gøre det ved at beskrive den nye klassekamp.

"Jeg plejer at sige, at det nye klassesamfund består af en global og en lokal klasse, det er det nye klassesamfund. De har meget forskellige livsvilkår, så sammenhængskraften bliver mere anstrengt, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Med afsæt i den diskussion kan Information definere sin modstand," siger han.

Mikael Lindholm afviser, at Information mister sin identitet som modstandsavis ved at blive fortaler for globaliseringen.

"Det handler om at udvikle løsninger på markedets præmisser, som rummer de værdier og overbevisninger, man nu måtte have. Slaget mellem kapitalismen og kommunismen er slut. Så hvis man stadig sidder på de gamle bastioner og tror, det skal være Informations platform i fremtiden, så har Information ikke en særlig lang fremtid. Den generation er ved at uddø."

I mængden af medier, der producerer det, Mikael Lindholm kalder 'markedsstyret designerjournalistik', skal det være Informations opgave at stille spørgsmål til de store sammenhænge.

"Man skal acceptere at kapitalismen har sejret ad helvede til og nu handler det om at tilpasse Danmark til de vilkår. Det kan man gøre på den brutale måde eller på den medfølende og socialt ansvarlig måde. Globaliseringen er en kolossal fordel for de fattige i verden på bekostning af de rige."

Historiker Ole Lange er uenig. Han mener, Informations styrke som modstandsavis netop er at gå på tværs.

"Alle de andre aviser skriver jo i forvejen positivt om globaliseringen. Information skal dyrke Rasmus Modsat holdningerne for at nuancere billedet - også med risiko for at tage fejl og irritere," mener Ole Lange.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu